Eksklusivt interview

»Jeg vil jo nødig spilde folks gode tid og talent«

De seneste 30 år har dronning Margrethe stået for scenografi og kostumer til balletforestillinger på både scenen, film og TV. Nu kaster hun sig over »Nøddeknækkeren«, som er Tivolis store julesatsning, men hun er stadig ydmyg over for opgaven.

Som scenograf har dronning Margrethe fingrene nede i selv de mindste detaljer. Her kigger hun på stofprøver sammen med forestillingens rekvisitør Naja Lund Schmidt.
Som scenograf har dronning Margrethe fingrene nede i selv de mindste detaljer. Her kigger hun på stofprøver sammen med forestillingens rekvisitør Naja Lund Schmidt.

Inde fra Koncertsalens store prøvesal lyder tonerne fra Tjajkovskijs »Nøddeknækkeren« og de dæmpede bump fra dansernes fødder, når tåspidsskoene rammer gulvet. Der er fuld gang i prøverne på Tivolis store juleforestilling, som har premiere torsdag den 22. november.Og midt mellem disse to lydkulisser, i et aflangt, temmelig rodet lokale, hvor bugnende tøjstativer og fyldte papkasser trænges om pladsen, sidder forestillingens scenograf, dronning Margrethe, travlt engageret, med sort kaffe i kruset og bunker af stofprøver spredt ud på bordet.»Det her falder virkelig smukt, hvad mon det er lavet af?« siger hun og føler med kendermine på et stykke blødt vinrødt velour, vender bagsiden frem og studerer varedeklarationen: »Ah, polyester – og en masse andet skidt og møg. Så er det nok ikke så kostbart,« konstaterer hun med sans for både pris og kvalitet.

Det er nu, få uger før premieren, resultatet af mere end et års arbejde hjemme ved tegnebordet for alvor begynder at materialisere sig. I går var der kostumeparade, hvor Dronningen for første gang så kostumerne på dansere. Og i dag har forestillingens rekvisitør, Naja Lund Schmidt, lavet en hel udstilling af ting og sager, der kræver Dronningens stillingtagen: Har juleskinken og de fyldte chokolader i malet og lakeret papmaché den helt rigtige form og kulør? Hvilken af de tre forskellige modeller af slangebøsser til Musekongens tropper i 1. akt er mest autentisk? Er dugen til det festligt pyntede julebord, som Dronningen har tænkt sig? Og hvad synes hun om den flotte nøddeknækker af træ, der lægger navn til hele forestillingen, og som Naja Lund Schmidt har fået lavet hos en dukkemager i Skt. Petersborg?

»Det her er et virkelig morsomt tidspunkt i processen, for det er jo nu, man ser alt det, man har tænkt og tegnet og snakket om, blive til virkelighed, det er nu, det begynder at få liv,« siger Dronningen med tydelig begejstring.»Papir er som bekendt tålmodigt, og man kan tegne hvad som helst – hvis man altså kan tegne. Men det skal jo også kunne fungere i praksis. Første gang, man sidder med kostumet i hånden, tænker man: Av, hvor er det flot! Og især: Hvor er det smukt syet, det mener jeg i allerhøjeste grad. Når man så får en danser i kostumet, begynder man at se det tredimensionelt. Og det næste spændende bliver selvfølgelig også at se dem danse i det. Det bliver mere og mere virkeligt, og hvis der er lidt held ved det, bliver det også mere og mere eventyrligt.«Næsten 60 forskellige kostumer har Dronningen tegnet til »Nøddeknækkeren«: gadedrengebukser med klap til de frække mus, fantastiske rober til forestillingens modne damer og florlette skørter til blomstervalsen. Foruden udkast til kulisser og en overdådighed af rekvisitter.Mest spændt har hun været på, hvordan hendes idé til de dansende snefnug, der er fast ingrediens i enhver »Nøddeknækker«, ville tage sig ud i praksis med skørter af smalle pailletbesatte bånd formet som en snebold, der giver kig ind til dansernes ben.»Foreløbig ser det faktisk ret lovende ud – og det virker også, som om de stakkels damer kan danse i det. Det er jo ret væsentligt,« siger hun med en lille latter.Og Tivolis balletmester, Peter Bo Bendixen, der sidder med ved bordet, skynder sig at forsikre:»Jeg synes, det er en genial idé. De er både farlige og skægge og eventyrlige på samme gang.«

Det er næsten to år siden Peter Bo Bendixen spurgte Dronningen, om hun ville lave scenografi og kostumer til »Nøddeknækkeren«, som bliver Tivolis hidtil største balletopsætning. Dronningen har i løbet af de seneste ti år været scenograf på fire af Pantomimeteatrets forestillinger, og Peter Bo Bendixen fandt tidspunktet inde til at udvide samarbejdet til et større og mere ambitiøst projekt. Det var en udfordring, Dronningen umuligt kunne sige nej til.

»Man lukker øjnene og springer ud – og tænker: Hold da op, nu sidder du med ansvaret for en forfærdelig masse mennesker og for, at de ikke skal ødelægge deres gode talent og deres gode tid på det, du har været med til at lave,« siger hun.»Selvfølgelig kan man godt kalde det et frirum, fordi det er noget andet end det, jeg ellers foretager mig. Men det er et frirum med et nok så stort ansvar, for når man har sagt ja og ved, at så mange er involveret, så skal man ikke skuffe. Så skal det være op til standard. Det er spændende at blive udfordret på den måde.«»Nøddeknækkeren« er den anden store ballet, Dronningen laver scenografi til. Den første var Bournonvilles »Et Folkesagn« til Det Kongelige Teater i 1992.»Jeg kan da mærke, at jeg er kommet nogen vegne siden da og har indhøstet en del erfaring – og det er helt og holdent takket være de pantomimeforestillinger, jeg har været med til,« siger hun:»Fra gang til gang har jeg mærket, at jeg lige er kommet et halvt eller et helt skridt længere i fornemmelsen for, hvordan det skal være og se ud. Og måske også fået større dristighed og større selvsikkerhed. Det har forhåbentlig afspejlet sig på en god måde.«

»Nøddeknækkeren«, baseret på E.T.A. Hoffmanns eventyr »Nøddeknækkeren og Musekongen« med musik af Tjajkovskij og koreografi af Marius Petipa er om noget indbegrebet af juleeventyr for hele familien. Handlingen tager sit udspring juleaften i den velhavende familie Stahlbaum, hvor datteren Clara får forærende en nøddeknækker formet som en flot soldat af træ. Efter julefesten tryller den gådefulde onkel, Drosselmeyer, nøddeknækkeren om til en smuk ung prins, som tager Clara og hendes lillebror Fritz med til Sukkerfeens land.

I Tivolis nyopsætning er handlingen henlagt til 1870ernes København, hvilket har gjort det muligt at lade en række af datidens kulturelle notabiliteter som H.C. Andersen, August Bournonville og Tivolis daværende direktør, Bernhard Olsen, være blandt julegæsterne hos familie Stahlbaum. Det er således ikke onkel Drosselmeyer, men H.C. Andersen, der forærer Clara nøddeknækkeren og med sine eventyrfortællinger sætter gang i børnenes fantasi og skaber forestillingens magiske univers. Og det er heller ikke Sukkerfeens Land, men selve Tivoli en dejlig sommeraften med Pjerrot, Harlekin og Columbine, rutsjebane og kulørte lamper, Clara drømmer sig til med sin nøddeknækkerprins.»Den Tivoli-linje har virkelig betydet ikke så lidt for mig,« siger Dronningen. »Så vidste man, at man fik lov til at gå lidt nye veje i forhold til, hvad man har set tidligere. Jeg har set fire forskellige Nøddeknækkere her i Danmark. De har været meget forskellige og vældig gode og morsomme og originale allesammen, men alligevel til en vis grad over samme skabelon. Nu får vi lov til noget helt nyt ved at få Tivoli med i billedet. Tivoli har jo al den magi, man kan ønske sig – og så slipper man for at køre tomgang på sukkerstads,« tiføjer hun med henvisning til det bolsjeunivers, der fylder det meste af originalversionens anden akt.

Arbejdet med forestillingen er foregået i et nært samarbejde mellem Peter Bo Bendixen, Dronningen og Pantomimeteatrets dramaturg, Henrik Lyding, hvor de med Dronningens ord »tæskede historien igennem« igen og igen og prøvede nye ideer af på hinanden.

For eksempel syntes Henrik Lyding og Peter Bo Bendixen, det ville være en god idé at have Johanne Louise Heiberg med som gæst ved familien Stahlbaums julefest. Men den plan blev straks skudt ned af den historiebevidste dronning. Det ville være helt utænkeligt, at Johanne Louise Heiberg og H.C. Andersen skulle have holdt juleaften sammen, mente hun.»Ja, for hun kunne simpelthen ikke udstå ham. Hun syntes, H.C. Andersen var noget af det værste. Så vi sløjfede hende igen, og hun måtte trække sig tilbage til sin enkestand,« ler hun. Mens Peter Bo Bendixen forklarer, at selv om det ikke er givet, at de personer, der holder juleaften sammen i Tivolis version af »Nøddeknækkeren«, også har gjort det i virkeligheden, så kunne de i hvert fald have gjort det:»De kendte hinanden og har været i København på samme tidspunkt i slutningen af 1870erne. Og os bekendt havde de ingen knive i ærmet over for hinanden,« forsikrer han.

Dronning Margrethe skabte sine første balletkostumer helt tilbage i 1982 – det var til veninden Susanne Heerings balletskole i Næstved. Siden har hun skabt scenografi og kostumer til flere end 30 forskellige balletopsætninger både på scenen, på film og TV. Men kærligheden til balletten rækker endnu længere tilbage:

»Jeg har altid elsket ballet. Jeg er kommet til ballet med mine forældre, siden jeg var otte år gammel, og jeg elskede det fra første færd. Min far havde stor kærlighed til teatret og stor viden om teatret, både opera, ballet og skuespil. Jeg blev fuldkommen fascineret af den verden,« fortæller hun.»Jeg kan huske, da jeg gik i skole, og vi begyndte at læse skuespil, både i mellemskolen og gymnasiet, kunne jeg ikke lade være med at forestille mig, hvordan det ville se ud, når det blev sat op. Hvad skulle der til, hvordan skulle sådan en scene se ud? Så jeg har digtet på sådan noget hele vejen. Og da vi spillede skolekomedie i 9. klasse, var jeg meget engageret både i scenografi og kostumer. Ikke at jeg tegnede kostumerne, men jeg var med til at finde materiale frem, så vi kunne lave det. Og det er jeg så bare aldrig rigtig holdt op med at synes var pragtfuldt. Det er blevet en del af mig selv.«B

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.