5. august 2009, 22:30

»Det eneste vi har hørt fra Carina Christensen denne sommer, er, at hun er blevet gift. Og tillykke med det.«

Sådan lød det, da Pia Kjærsgaard erobrede dagsordenen med en sønderlemmende kritik af kulturminister Carina Christensen (K) og regeringens kulturpolitik, som hun beskrev som fraværende og intetsigende.

I dagbladet Politiken – de kulturradikales hoforgan, om man så må sige – efterlyste Dansk Folkepartis leder politikere, der tør tage støtten fra kunstnerne, som parterer heste og hælder afføring på glas, og en minister, der eksempelvis tør tage et opgør med de livsvarige kunstner­ydelser. Pia Kjærsgaard, som i de næste fire år skal sidde i Statens Kunstråd og Statens Kunstfonds repræsentantskaber, hvor medlemmerne bl.a. indstiller, hvem der skal modtage livslang kunststøtte, meldte også ud, at hun selv ville være en god kulturminister.

Det har allerede medført skarpe, sarkastiske og nervøse reaktioner i kulturlivet, hvor langt fra alle deler hendes holdninger, og frygter, hvad hun kan finde på, hvis hun rent faktisk indtog ministertaburetten. Hovedpersonen selv afviser, at der blot er tale om ren provokation.

»Det var noget, jeg sagde med et smil på læben. Men jeg tror da, at jeg kunne være en god kulturminister – og det kunne også være sjovt. Men det er ikke noget, jeg går og lægger billet ind på eller drømmer om som sådan.«

Hvorfor ville du kunne være en god kulturminister?

»Jeg efterlyser en debat om hele kulturområdet, og den tror jeg godt, at jeg kunne sætte gang i. Se bare på den aktuelle debat.«

Hvilken dagsorden har du, når du træder ind i Statens Kunstråd og Statens Kunstfonds repræsentantskaber?

»Det er jo nyt for mig, og jeg vil ikke sætte en dagsorden i forhold til noget, jeg ikke kender. Jeg vil træde ind og se, hvordan det udvikler sig. Men jeg vil ikke tie stille. Det er den eneste dagsorden, jeg har.«

Jeg kaster op
Du har givet udtryk for, at afføring i glas, udstoppede hundehvalpe og parterede heste ikke er kunst, og at man fra statens side må rive kunstnerne ud af deres forestillingsverden om, at det er kunst. Hvad er så kunst?

»I stedet for at sige, at den form for kunst er vulgær og usmagelig, så siger man: »Aha – hvor interessant«. Og hvis man ikke synes det, så fremstiller man det som en provokation, hvilket der også ligger noget positivt i. Men det er ikke en provokation. Det er smagløst og vulgært og intet andet. Det er ulækkert, jeg kaster op, når jeg ser lort i glas. Og jeg kunne aldrig nogensinde finde på at købe det og tage det med hjem. Den slags bliver kun skabt for at få kunstneren frem i lyset, og det lykkedes kun, fordi der ikke er noget, der fra begyndelsen siger: »Dét der kan vi ikke bruge til noget som helst«.«

Kan du bedømme, hvad kunst er? Er det ikke smagsdommeri?

»Jeg tror godt, at jeg kan bedømme, at lort er lort, og at lort i et syltetøjsglas ikke er kunst. Og det jeg efterlyser, er, at der er nogen, der siger det højt, og at vi ikke lefler for den slags.«

Hvis det ikke er kunst, hvordan definerer du så kunst?

»Kunst kan defineres på mange måder. Jeg er ikke den dommer, som nogen har forsøgt at gøre mig til. Jeg vil bare have lov til at sige fra over for det, jeg ikke bryder mig om, og så vil andre måske følge med. Det er ligesom »Kejserens nye klæder«, hvor den lille dreng siger: Han har ikke noget tøj på – og så kan de andre godt se det. Jeg synes, at vi en i årrække har været blinde og døve.«

Du kritiserer, at f.eks. Bjørn Nørgaard og Klaus Rifbjerg har fået økonomisk støtte fra staten, men det er jo gamle eksempler. Kan du ikke komme med konkrete, aktuelle eksempler på kunstnere eller kunst, som ikke bør få støtte?

»Den del af diskussionen må vi vente med. Jeg tager den meget gerne på et senere tidspunkt. Der er ingen tvivl om, at der er mange nye eksempler.«

Kan du så give nogle eksempler på aktuelle kunstnere, som du mener, fortjener statslig støtte?

»Nej, det vil jeg ikke, for så skal jeg bare forsvare det i morgen og forklare, hvorfor det lige er dem og ikke nogle andre. Og det er jo det arbejde, jeg skal i gang med i repræsentantskaberne. Jeg vil gerne fokusere på nogle, der ikke er så kendte.«

Folkelig kultur
Hvilke mærkesager har du på kulturområdet?

»Jeg synes, at det er vigtigt, at folk får et meget varieret kulturtilbud og udbud. Jeg holder selv meget af kultur, jeg dyrker kulturen meget, og jeg ved i al beskedenhed noget om kultur. Jeg synes, at der er for meget snobberi, og at der bliver set ned på den folkelige kultur. Jeg vil gerne slå et slag for den folkelige kultur. Hvorfor skulle den være mindre egnet til at blive udbudt end den eksperimenterede kunst, som jeg i øvrigt ikke har det fjerneste imod?«

Men man støtter jo den smalle kunst bl.a. fordi de folkelige og bredt appellerende kulturtilbud er mere kommercielt levedygtige.

»Ja, heldigvis. Men alligevel bliver der set meget ned på den del af kulturen. Et eksempel er, at man i DR har flyttet dansktoppen fra en kanal, der bliver hørt meget til en mindre populær kanal. Det synes jeg er rent snobberi.«

Du kritiserer regeringen for en fraværende kulturpolitik. Og du taler om en venstreorienteret kulturelite, som dominerer debatten. Men helt ærligt, vi har haft en borgerlig regering siden 2001, vi har haft en tidligere kulturminister som Brian Mikkelsen, der har lavet reformer, kulturkanoner, fløjtet kulturkamp i gang osv. Har det slet ikke haft nogen betydning?

»Der er ikke sket nok. Det var fremragende, at kulturkampen blev sat i gang, og jeg synes også godt om kanonerne. Men det har ligget for stille. Det virker som om, den siddende kulturminister har fået sit ministerium, fordi man bare skulle have nogen til at sidde der, og det synes jeg er forkert i forhold til kulturområdet. Det ville ikke gøre noget, hvis hun kom med nogle meldinger, som ikke falder i god jord alle steder – så må hun jo bare forsvare dem. Det er en kulturministers pligt at få sat gang i kulturdebatten«.