8. august 2010, 14:00

Familier med fire børn er ikke længere nogen sjældenhed i Danmark og slet ikke i Allerød i Nordsjælland.

Mens karriere og familieliv i et par årtier har været to svært forenelige størrelser for danske kvinder, ligger Danmark nu højt i Europa, hvad angår antal fødsler pr. kvinde.

Læs også: Krisen truer Europas fødsler

Tone Marstrand Reersted og Philip Reersted har med børnene Sarah Kamille på 11 mdr., Rose på fire år, Samuel på syv og Andreas på ni ydet deres bidrag til, at Allerød ligger helt oppe på 2,2 barn pr. kvinde - på landsplan er tallet 1,89.

Her handler det om trivsel

Familien har indrettet sig i et praktisk parcelhus, hvor trampolinen og kaninerne og husets indretning i det hele taget vidner om, at her handler det mere om børn og familiemæssig trivsel end om så meget andet.

Allerød Kommune er - selv om den ikke ubetinget scorer topkarakter hos familien Reersteds voksne medlemmer - med vuggestuer, børnehaver, skoler og fritidsordninger med til at sikre, at familien kan få hele menageriet til at hænge sammen.

Tone Marstrand Reersted er 37 år og cand.mag. i psykologi og kommunikation, mens Philip er 38 og speciallæge i almen medicin. Men de er begge, som de understreger, bevidste om, at de lige nu og her befinder sig i en fase af deres liv, hvor både fritidsaktiviteter og karrierer kun kan plejes i moderat omfang.

Parret har ikke haft nogen præcis plan om, at de skulle have fire børn.

»Men vi kommer begge fra familier med tre børn, og jeg har, siden jeg var ung, haft en forestilling om, at jeg gerne ville have et familieliv,« siger Tone Marstrand Reersted, som snart afslutter sin barsel og genoptager sit arbejde.

Generationen, der vil have det hele

Philip Reersted arbejder som praktiserende læge i en vikarstilling.

»Nogle vil måske sige, at jeg tilhører en generation, der gerne vil have det hele. Men jeg kan og vil ikke leve op til et idealbillede af en superkvinde, der kan klare det hele. Jeg vil gerne have et udfordrende arbejdsliv, men jeg skal jo ikke være administrerende direktør,« siger Tone og tilføjer »foreløbig!«.

Læs også: »Tid er vigtigere end penge«

Mens latteren klinger af rundt om bordet, forklarer hun energisk, at hun heldigvis selv kan arbejde hjemme fra tid til anden, og at »Philip jo ikke er typen, der arbejder 80 timer om ugen«.

Philip og Tone er med deres egne ord endt med en ganske traditionel arbejdsdeling i hjemmet, hvor Tone har styringen indendørs, mens Philip tager det udendørs og husets vedligeholdelse i det hele taget.

Kræver struktur

»I det hele taget kræver vores familieliv, at der er struktur på tingene. Det her er et fælles projekt, og det er det, vi gør i de her år, mens børnene er små,« siger Tone, som i øvrigt gør sig til fortaler for, at arbejdsgivere i endnu højere grad end nu indretter sig sådan, at medarbejderne kan forene arbejdsliv og familieliv.

Hverken Tone eller Philip har lyst til at deltage i den megen kritik, som rejste sig i forsommeren, da det stod klart, at børnefamilierne måtte tage deres del af regeringens spareplan.

Læs også: Dig og mig og vi to, tre, fire

»Egentlig kan jeg slet ikke se, hvorfor man skal have penge af det offentlige, fordi man får børn,« siger Tone, mens Philip dog ikke er helt enig.

»Staten forsøger jo på mange forskellige områder at regulere befolkningens adfærd. Eksempelvis når det gælder brug af antibiotika. Hvis man overfører det på reguleringen af børnechecken, kan man godt undre sig over, at man straffer familier med mange børn i stedet for at skære mere i tilskuddet pr. barn,« siger Philip og påpeger, at samfundet jo er afhængigt af, at der også i fremtiden er tilstrækkelig arbejdskraft til rådighed.