Politik

»Jeg forventer ikke at blive taget på med fløjlshandsker«

Dansk Folkeparti gik massivt frem i det sydjyske ved seneste Folketingsvalg. Nu laver landsdelens egnsteater Mungo Park Kolding en forestilling om partiet, der de seneste 20 år for alvor har sat en dagsorden i dansk politik – og kulturliv. Prologen er skrevet af Pia Kjærsgaard.

Maja Juhlin giver liv til Pia Kjærsgaard i »De stuerene«.
Maja Juhlin giver liv til Pia Kjærsgaard i »De stuerene«.

Pia Kjærsgaard, du debuterer nu som dramatiker – hvilke kunstneriske overvejelser har du gjort dig i forbindelse med prologen til »De stuerene«?

»Jeg er ikke kunstner. Men jeg har bestræbt mig på at skrive en prolog som er god og dækkende.

Da Mungo Park Kolding bad mig skrive prologen til »De stuerene«, var det ud fra et spørgsmål om, hvad mine forventninger var dengang, vi stiftede Dansk Folkeparti. Det kan være lidt svært at huske her 20 år efter, men prologen er i hvert fald en mulighed for at lægge et anslag. Og viser stykket sig at være mindre godt, ja så er der jo prologen til at fortælle en anden historie.«

Prologer lægger linjen for en forestilling. Hvilken historie synes du, det er vigtigt, »De stuerene« har fokus på i deres fortælling om Dansk Folkeparti?

»Vi er en god historie. Som jeg opfatter det, er stykket lavet for at beskrive Dansk Folkepartis evne til at sætte en dagsorden og lægge en kurs for den politiske debat, hvilket man jo må sige, er gået ganske godt - især siden 2001.

At man vil lave et teaterstykke om os, er også i sig selv et tegn på, at vi betyder noget. Hvis stykket viser sig at være nedrigt, så tror jeg, teatret gør sig selv en bjørnetjeneste. Så vil publikum tænke, »nå, det er bare som det plejer at være« og vente på, det er forbi. Jeg forventer ikke at blive taget på med fløjlshandsker, det bliver jeg aldrig. Men der må godt lige være et twist.«

I har slet ikke haft indflydelse på indholdet i forestillingen – hvorfor traf I dét valg?

»Det var slet ikke inde i vores overvejelser at blande os i, hvordan teatret ville gøre det. Det er en kunstnerisk afgørelse, hvordan teatret vil lave stykket, og den er det mig magtpåliggende ikke at have indflydelse på.

Dramatikeren Line Mørkeby og teaterchef Lasse Bo Handberg har besøgt mig to gange, på Christiansborg og hjemme. Men jeg har ikke mødt nogen af skuespillerne eller andre involverede. Uanset hvad vi havde sagt, havde Mungo Park Kolding besluttet at lave forestillingen. Men jeg håber selvfølgelig, det bliver et godt stykke.«

I »De stuerene« er det skuespilleren Maja Juhlin, der spiller dig på scenen. Men hun er jo ikke ligefrem den første, der har givet en scenisk version af Pia Kjærsgaard. Hvordan er det at se sig selv skildret på scenen?

»Jeg er vant til at se mig selv på en scene, og det, jeg har set, har både været godt og skidt. Det kan være, så man sidder og græmmes og tænker, »skal det overhovedet forestille at være mig?«, eller det kan være med en klukkende fornemmelse i maven af, at det faktisk er ganske godt gået. Der skal helst være noget, der er genkendeligt - også selv om det er karikeret. Hvad det jo ofte er i for eksempel en revy.«

»Hvis stykket viser sig at være nedrigt, så tror jeg, teatret gør sig selv en bjørnetjeneste,« siger Pia Kjærsgaard om Mungo Park Koldings »De stuerene«.
»Hvis stykket viser sig at være nedrigt, så tror jeg, teatret gør sig selv en bjørnetjeneste,« siger Pia Kjærsgaard om Mungo Park Koldings »De stuerene«.

Jeg kan ikke lade være med at spørge: Vil der i prologen forekomme nøgne mennesker, der løber over en scene og siger »pling« eller synes du, kunsten har flyttet sig, siden du gav dén karakteristik?

»Nej, der forekommer hverken nøgne eller påklædte mennesker, der siger pling! Men kunsten har også flyttet sig siden dengang, selv om kunstmiljøerne tit er de sidste, der rykker sig. Kulturlivet er nok nogle af de sidste til at forstå, at vi i Dansk Folkeparti ikke spiser små børn.

Kunstnerne vil gerne se sig selv som progressive, men faktisk har de tit en meget fastlåst mening om tingene. Mange har for eksempel haft den fordom om mig, at jeg ikke interesserer mig for kunst og kultur. De har haft svært ved at tro på, at jeg tværtimod er storforbruger af kunst - og faktisk også ved noget om det.«

Med røven i klaskehøjde

Første kapitel af Dansk Folkepartis historie er nu klar til at blive skrevet, mener Lasse Bo Handberg, teaterchef på Mungo Park Kolding og idémanden bag forestillingen »De stuerene«. Hvorfor det er tilfældet, fortæller han her.

»Det er nok den ide til en forestilling, der har trængt sig på hos mig over længst tid. Jeg interesserer mig for teater, der forholder sig til virkeligheden, til sin samtid, og som kan skabe dialog om de mest væsentlige emner i samfundet, og når man har det sådan, kan man ikke undgå at se på DF. De har haft den største indenrigspolitiske indflydelse på, hvad vi diskuterer i vores samfund, for det vi taler om, samt måden vi taler om det på.

Da jeg for omkring halvandet år siden så en meningsmåling, hvor Dansk Folkeparti for første gang var større end Socialdemokraterne, tog jeg for alvor hul på ideen. På en måde var det afslutningen på første kapitel i Dansk Folkepartis historie. Den dramaturgiske bue blev rundet af. Det var især interessant, at de var større end Socialdemokraterne, fordi man har talt så meget om, at det var de socialdemokratiske vælgere, kampen har stået om.

På mange måder er historien om DF også en god historie, fordi det er en slags underdog-historie om nogen, der gang på gang bliver dømt ude, og som bliver kaldt de værste ting, men som ikke desto mindre har en hånd nede i folkedybet, der gør, at de stiller med bedre og bedre valgresultater.

Jeg tror, de færreste i 1995 forestillede sig, at partiet ville blive det tredjestørste i Danmark, at Pia Kjærsgaaard ville blive Folketingets formand, og at Kristian Thuelsen-Dahl efter valget i juni stod med magten til at bestemme, hvem der skulle være landets statsminister.

Teaterchef Lasse Bo Handberg, Mungo Park Kolding.
Teaterchef Lasse Bo Handberg, Mungo Park Kolding.

Første kapitel i DF’s historie har meget handlet om, hvorvidt de var stuerene eller ej. Nu tager de hul på det næste kapitel i deres historie.

Med forestillingen »Rindal« (Mungo Park Kolding, 2013, red.) havde vi at gøre med en afdød mand og en konflikt, der havde været. Samtidig var det vores egen metier, kulturlivet, det handlede om. Med »De Stuerene« kan jeg godt mærke, at røven er mere i klaskehøjde. Der er mange dagsordener i spil allerede. Vi har allerede set mange forskellige argumenter både for og imod, at vi overhovedet skal lave forestillingen.

Her i Kolding var Dansk Folkeparti nogle af de stærkeste modstandere af oprettelsen af Mungo Park Kolding. Derfor har der været dem, der mente, at det var for at give igen, vi lavede »De stuerene«.

Nogle har været bekymret over, at forestillingen kun skildrede ét parti. Den bekymring, tror jeg, kun opstår, fordi det er Dansk Folkeparti. Vi kan ikke lave et stykke, der hedder »DF og SF plus nogle andre«. Men for at det skal være en god historie, skal der være modstandere.

Det interessante med det lange format, som en teaterforestilling er, er at kunne forholde sig til de følelser, en historie kan fremkalde, og som journalistikken for eksempel heller ikke kan dække. Som hvordan man beskriver folkesjælen? Jeg tror for eksempel alle er enige om, at folkesjælen i dag er en anden, end den var for 20 år siden, men kan vi beskrive, hvordan en folkesjæl kan forandre sig? Der er vi mere inde i det sfæriske fremfor det faktuelle.

En DF-bashing ville passe lige til den bås, man putter venstresnoede teatertosser ind i, det ville blive kedeligt og i hvert fald forudsigeligt. Men en jubelhyldest er heller ikke interessant - den kunne partiet selv have bestilt. Vi vil i stedet forsøge at gribe det legende eller drillende element i, de forventninger der er til, hvad et teater vil sige, når det beskæftiger sig med Dansk Folkeparti.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.