Dagbog fra Cannes

»Jagten« og pædagogdebatten

Når en filmnørd dør, vil hans Himmel ligne Cannes-festivalen, minus køer og svedlugtende journalister...

... For en filmnørd som undertegnede er det nemlig vidunderligt at kunne snakke film fra morgen til midnat, uden at nogen gaber af kedsomhed.

En af mine yndlingsbeskæftigelser under festivalen er derfor at bruge de mange og lange ventetider i køer og i biografrækkerne til at sludre med filmjournalistkolleger fra hele kloden. Det gør ikke bare de lange minutter hyggeligere, men giver også gode tips til film i de mindre sidekonkurrencer, som ofte rummer meget skæve og eksperimenterende værker, der hyppigt er lige så gode, hvis ikke bedre end dem i hovedkonkurrencen om Guldpalmen.

Samtidig skærper samtalen også ens filmanalytiske evner. Jeg har hyppigt oplevet, at en film der lige har givet mig mit livs oplevelse, bliver erklæret for ligegyldigt bras af en med publikummere samtalepartnere. Det vil jeg naturligvis ikke finde mig i, hvorfor jeg efter bedste evne forsøger at forsvare ”min”  film, lappe dens manuskripthuller og fremhæve (alt for) subtile skuespilpræstationer.

Omvendt forsøger man at nedskyde sine opponenters favoritter, men tit betyder diskussionen, at vurderingen af en bestemt film forrykkes op eller ned. Stort set ingen af de film, jeg har givet stjerner på Berlingskes cannesstjerne-barometer, har således inde i mit hovedet bevaret den status, jeg gav dem umiddelbart efter visningen. John Hillcoats rå ”Lawless” gav jeg kun en stjerne, men  har siden indset, at det var en for hård karakter, der mest af alt stammede fra en undren over, at en lige-ud-af-landevejen gangsterfilm var blevet optaget i konkurrencen.

En af de film, der stadig bliver ivrigt diskuteret, er Thomas Vinterbergs ”Jagten”, som formentlig også kommer til at vække vild debat i Danmark, når den får premiere derhjemme. Som man måske har kunnet udlede af artiklerne på Berlingskes Cannes-site handler ”Jagten” om en mandlig pædagog der trods sin totale uskyld mistænkes for sexmisbrug af et barn.

Flere har opfattet den generelle skildring af pædagogerne i filmen som negativ, og dermed bevæger filmen sig ind på et område, der ofte sætter følelser i gang i Danmark, jævnfør den nylige rapport om fraværende børnehavepædagoger.  Thomas Vinterberg mener selv noget andet, idet han gentagne gange har påpeget at de blot forsvarer barnets interesse efter bedste evne. Men et er instruktørens mening, noget andet er det liv filmen har ude hos publikum. Og der viser al erfaring, at det er svært at finde to helt ens opfattelser af en kunstnerisk film som ”Jagten”. Ligesom pædagogerne i filmen læser et misbrug ind i barnets formuleringer, kan ”Jagten” også risikere at blive misbrugt i en endnu en pædagogdebat i Danmark.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.