Der blev blandt andet sat fokus på de seneste ugers uroligheder med ildspåsættelser på biler og skoler, da islamforsker Jørgen Bæk Simonsen på et debatmøde for første gang forsvarede sig mod den kritik, historikeren Kim Møller har rettet mod hans forskning.
20. februar 2008, 22:30
Der var lagt op til heftig diskussion, da en af Danmarks førende islamforskere, professor ved Københavns Universitet, Jørgen Bæk Simonsen, for første gang svarede igen på den kritik, historiker Kim Møller i en ny bog har rejst mod ham. Bæk Simonsen, der tidligere har været direktør for Det Danske Institut i Damaskus, er snarere en aktivist med ønske om et multikulturelt samfund end en lødig forsker, lyder Møllers anklage i »Vejen til Damaskus: Dansk Islamforskning 1885-2005«, og den har han gentaget i medierne de seneste uger.
Jørgen Bæk Simonsen lagde for i paneldebatten og gav da også straks svar på tiltale. Bogen er en omskrevet udgave af Kim Møllers speciale fra Aarhus Universitet, og Bæk Simonsen konstaterede, at han ville være kommet efter sine studerende, hvis de havde afleveret en sådan opgave.
»Jeg er ikke på nogen måde imponeret. Det er, hvad jeg som vejleder ville kalde lidt slapt,« sagde han og henviste til den manglende sammenhæng mellem brugen af de religiøse tekster og det samfund, de skal forstås ud fra.
Ifølge Bæk Simonsen kan man ikke forstå islam som én størrelse, men må se på den måde, religionen bliver udøvet forskellige steder. Og netop det blev aftenens stridspunkt i debatten. Kim Møller greb bolden, og beskyldte Bæk Simonsen for at være kulturrelativist.
Der er klare regler
»Du taler meget om konteksten, men er alt så fortolkning? Det holder altså ikke,« slog Kim Møller fast.
Lars Hedegaard, der udover at være redaktør på Kim Møllers bog er formand for Trykkefrihedsselskabet, bakkede ham op og pointerede, at Koranens ord er lov for muslimer, og at man derfor må forholde sig til, hvad der står i den i stedet for at gøre religionen til ingenting ved at sige, at der kan være mange forskellige tilgange.
»Der er ikke frit slag til at fortolke, som nogle danske universitetsfolk synes at antage. Der er ganske klare regler for, hvad man må og ikke må,« sagde Lars Hedegaard og gjorde ud fra skriftsteder i Koranen rede for, hvordan islam fører til f.eks. terror og kvindeundertrykkelse.
Det forkerte fokus
Garbi Schmidt fra Socialforskningsinstituttet og Kate Østergaard, der ligesom Jørgen Bæk Simonsen er fra Københavns Universitet, støttede til gengæld Bæk Simonsen i hans betoning af islams mangesidethed. Kate Østergaard gav en række eksempler på, hvor forskellige muslimske traditioner der findes, hvorfor man ikke kan tage alle muslimer over en kam.
Torben Hansen, der er forfatter og cand. mag., gav forskerne en bredside og brugte de seneste dages uroligheder med brandstiftelser rundt om i landet som eksempel på forskningens forkerte fokus.
»De, der har fået brændt deres bil af for nylig, har ikke fået megen assistance fra islamforskerne i forståelsen af, hvad det var, der foregik,« sagde han.
Garbi Schmidt indvendte, at det ikke er islams skyld, at unge brænder biler af, men at man må forklare det ud fra deres sociale baggrund.
Og Jørgen Bæk Simonsen tilføjede: »Det afhænger af, om man vil forstå, og af om man vil og tør høre. Der findes voldsomme ekstremistiske tendenser blandt muslimer, ligesom de findes blandt andre. Jeg vil forholde mig kritisk til fænomenet, uanset om det er en jøde, en kristen eller en muslim.«
Kim Møller indvendte til gengæld som afsluttende bemærkning: »Hvor islam er, går det galt.«
