Årets Guldpalme ved festivalen i Cannes gik til Michael Hanekes ”Das Weisse Band”, men til gengæld gik prisen for bedste kvindelige skuespiller til Charlotte Gainsbourg, der har hovedrollen i ”Antichrist”. Lars von Trier havde da allerede forladt Cannes.
24. maj 2009, 22:30
Der var lange klapsalver, men det blev ikke den danske instruktør og enfant terrible som denne gang skulle på scenen for at modtage årets Guldpalme i Cannes. I stedet blev instruktørens arbejde indirekte hyldet, da prisen for bedste kvindelige skuespiller blev uddelt. Den gik nemlig til den franske skuespiller Charlotte Gainsbourg der spiller den ene af to de to navnløse hovedpersoner i Lars von Triers meget omdiskuterede film ”Antichrist”.
Det var en tydeligt bevæget Charlotte Gainsbourg der modtog prisen, og i sin takketale var den danske instruktør en af de første hun takkede.
”Jeg er meget lykkelig for at modtage prisen, og vil gerne dele den med Lars von Trier, som ikke er her i aften,” sagde Charlotte Gainsbourg, der modtog aftenens længste bifald – en klapsalve der ikke blev mindre, da hun også takkede sin afdøde far sangeren Serge Gainsbourg, der er en folkehelt i Frankrig.
At Lars von Trier muligvis ikke ville få Guldpalmen rygtedes nogle timer forinden palmeuddelingen, idet instruktøren offentligt havde tilkendegivet, at han ikke agtede at tage imod andre priser end selve Guldpalmen.
- Lars von Trier har gennem sin producer Meta Foldager meddelt juryen, at den eneste pris, han er interesseret i at modtage, er Guldpalmen for den bedste film. Han vil ikke møde op og modtage en anden pris, siger Zentropas filmproducent Peter Aalbæk til Ritzau.
Det vakte en formodning om, at instruktøren allerede var blevet orienteret om udfaldet af aftenens prsiuddeling, og antagelsen blev bekræftet, da Lars von Trier var fraværende, da skuespillerne og instruktørerne ankom til prisceremonien ad den røde løber ved festivalpalæet. Inden uddelingen lød rygtet tillige, at instruktøren end ikke havde modtaget en invitation til ceremonien, men det har ikke kunne bekræftes.
I stedet belønnede festivaljuryen under ledelse af den franske skuespiller Isabelle Huppert den tyske instruktør Michael Haneke for hans film ”The White Ribbon”, der af flere var blevet spået en pris.
Filmen er en dyster skildring af en sydtysk landsby i årene inden den Første Verdenskrig, og er en allegori over menneskelig ondskab anbragt i rammerne af en kriminalgåde. Michael Haneke har tidligere blandt andet modtaget juryens Grand Prix.
Jurypræsident Isabelle Huppert var lykkelige over at kunne give Guldpalmen til Michael Haneke, som den franske skuespiller selv har arbejdet sammen med.
”Jeg har altid elsket ham som instruktør, og det er derfor, at har arbejdet med ham tidligere,” siger Isabelle Huppert om sit tidligere samarbejde med Michael Haneke på et pressemøde.
”Han går så langt ind i den menneskelige sjæl. Han formår at lave meget filosofiske og etiske film. Han skaber den perfekte afstand til emnerne i hans film,” siger Isabelle Huppert.
Isabelle Huppert havde ikke opstillet nogen kriterier for hvilke film, der kunne vinde Guldpalmen.
”Der var ingen teoretiske kriterier. Sådan fungerer det ikke. Det er mere organisk. Enten kan man lide det, eller også kan man ikke,” siger Isabelle Huppert.
At komme gennem de tyve film i hovedkonkurrencen, var en prøvelse for i hvert fald et enkelt af jurymedlemmerne.
”Nogle af filmene var meget, meget lange. Og nogle af filmene var virkelige underlige,” siger Hanif Kureishi grinende.
Prisen for dette års Grand Prix blev præsenteret af Lars von Triers hovedrolleindehaver Willem Dafoe, der gav den til den franske kriminalfilm ”A Prophete” af Jacques Audiard. Filmen var af mange var blevet spået en guldpalme for dens fermt fortalte intrige og gode skuespil. Inden han gav prisen videre til Audiard, fik Willem Dafoe sneget Lars von Triers navn ind i ceremonien endnu en gang, idet han nævnte ham som en af de store instruktører der var gået fra Grand Prix til Guldpalmerne.
Blandt de øvrige overraskelser ved prisuddelingen var prisen for bedste instruktør der gik til filippineren Brillante Mendoza, hvis film har meget få fans blandt kritikerne. Ceremoniens morsomste indslag blev leveret af ex-Monty Pythonen Terry Gilliam der havde fået til opgave at dele netop denne pris ud. I stedet valgte Gilliam at lade som at han troede, at prisen var blevet givet til ham selv, og brød på skrømt hulkende sammen, da han fik forklaret sagens rette sammenhæng. Gilliam havde selv en film med i konkurrencen, men den blev forbigået i tavshed.
