Ida er ordblind - og arbejder med bøger dagen lang

Grafikeren Ida Balslev-Olesen er en af de mest benyttede og erfarne coverdesignere i den danske bogverden. Om sin ordblindhed siger hun: Måske er det blevet min fordel.

At Ida Balslev-Olesen skulle blive af den danske bogverdens mest benyttede og respekterede cover-designere, var der ikke nogen, der havde troet for 20 år siden. Mindst af alle hende selv. Hun havde ganske vist masser af erfaring som grafiker. Hun havde specialiseret sig i blandt andet logoer og for eksempel givet form til det kokranium, der stadig pryder rockbandet D-A-Ds pladeudgivelser. Men det startede, med hendes eget ord, »forsigtigt«, da hun fik sin første bogopgave.

»Jeg var meget nervøs for at komme ind på forlaget. Jeg havde ikke nogen bøger. Og det handlede simpelthen om, at jeg var ordblind. Jeg var så bange for, at jeg skulle »høres«. Men det har måske på mange været min fordel: Jeg læser ikke, hvad det er, der står på en forside. Eller jo, det gør jeg, men ikke på samme måde som andre. Jeg ser typografien, eller det, som man i dag kalder fonde, som former.«

I dag er forlaget Gyldendal en af freelancerens vigtigste arbejdsgivere. Den første opgave, forlaget stillede hende, var at lave omslag til en digtsamling, som Gyldendals Bogklub syntes, hun kunne gå hjem og læse.

»Arh, det tror jeg nu ikke er noget for mig,« måtte hun sige.

»Men så prøvede jeg alligevel lidt senere med en anden bog på etandet forlag. Jeg fandt ud af, at jeg jo i stedet kunne spørge om, hvad bøgerne handlede om.«

Hun holder stadig meget af det personlige møde med forfattere og redaktører. Ikke bare fordi det så en gang imellem giver hende mulighed for lidt luftforandring og for at komme ud af den hyggelige lejlighed i Nansensgadekvarteret, hvor hun har indrettet sig med sin computer centralt på det solide skrivebord. Og med alle de mange bogtitler, hun har givet form gennem årene, på reolerne, hvor de står ryg ved ryg, pertentligt organiseret efter farve: »Sådan husker jeg dem bedst.«

Men også fordi det er vigtigt for hende at afstemme forventningerne.

»I nogle tilfælde er forfatteren jo for længst afdød, så kan det ikke lade sig gøre. Men ellers vil jeg gerne møde forfatteren, høre ham eller hende fortælle, hvad bogen handler om, og have mulighed for at spørge vedkommende ud,« forklarer hun.

»Man skal jo respektere, at det er forfatterens barn, som han eller hun har brugt lang tid og en masse hjerteblod på at skabe.«

Alle forfattere har krav på respekt, mener hun, men især skønlitterære forfattere, som måske på en anden måde øser af sig selv end forfattere til fagbøger, er Ida Balslev-Olesen meget bevidst om at forsøge at yde retfærdighed.

»Jo, jeg har et ansvar,« medgiver hun, »for bogens omslag skal på mange måde »sætte stemningen for læsningen«.

Det er vigtigt for Ida Balslev-Olesen at finde et udtryk, som på et overordnet plan kan fungere repræsentativt for hele bogen – ikke bare en tilfældig detalje. Som da hun under læsningen af et manuskript fandt et blomstermotiv, som gik igen. Problemet var bare, at hun ikke kunne finde et billede, hvor de blomster, hun skulle bruge, indgik, og det var uden for sæsonen.

»Jeg fik blomsterhandleren Bering til at flyve dem ind. Det kostede en formue,« griner hun, men historien peger også på den pertentlige perfektionisme, hun lægger for dagen.

»Jeg læser på en anden måde end de fleste. Jeg ser farver og billeder. Der kører en hel masse ideer og billeder i mit hoved, men på et tidspunkt destillerer de sig så ud i en vision, og den kan jeg ikke ændre på.«

Naturligvis kan der ske justeringer, men når først Ida Balslev-Olesen har truffet sin beslutning, kan hun ikke lave om på den. Det er, som om materialet har dikteret det. Hun kommer med ét bud, og det er det.

»Ellers må de finde en anden til at lave det,« siger den erfarne layouter.

Dengang Ida Balslev-Olesen begyndte i branchen, arbejdede hun på en helt anden måde. Grafikere brugte gnubbebogstaver, man klippede, malede og klistrede, og typografer satte typografien. »Det var skønt,« siger Ida Balslev-Olesen, som ikke ubetinget er fan af det moderne computerbaserede layoutarbejdes velsignelser.

»Der er så meget støj på den måde. Man havde ikke alle de der mellemdiskussioner dengang. I dag er det muligt at sende tingene frem og tilbage et utal af gange, mange kan have en mening om det, man laver undervejs, og det kan gribe forstyrrende ind i arbejdsprocessen«, forklarer hun.

Nogle gange har forfattere en hel fast idé om, hvad de gerne vil have på forsiden. Et specielt maleri, måske. Det er ikke altid let at arbejde med, for skal værket tilpasses bogformatet, fungerer det måske slet ikke.

»I dag har alle jo adgang til billeder hele tiden, og det gør også, at det er blevet en lille smule vanskeligere. Mange flere har en masse meninger. Jeg spørger ganske vist, om der er farver eller andet, der er forfatteren direkte imod, men egentlig er det jo ikke relevant, for det må jo handle om, hvad der står i bogen, ikke om idiosynkrasier,« forklarer Ida Balslev-Olesen, der dog også siger, at hendes største glæde må være, at forfatteren – og det forlag, der er hendes arbejdsgiver – er tilfreds.

»Så kan jeg jo sådan set ikke gøre det bedre, og så er det lige meget, hvad andre mener.«

Om en bog kan sælges eller ej, blander hun ikke ind i sit arbejde, men hun indrømmer dog, at forlagsverdenen undertiden er sådan skruet sammen, at også marketingafdelinger har en mening om, hvorvidt bogen appellerer til bogkøbere – og undertiden resulterer det i kompromiser. Der er også mode inden for, hvordan bøger skal se ud.

»I øjeblikket skal alle have fotografier på forsiden. Det bruger jeg da også tit, men det er, ligesom om det er det eneste saliggørende i øjeblikket. Det kan man godt blive en smule træt af,« mener hun.

Selv er hun kommet i gang med at læse på grund af sit arbejde.

»Og det er jo skønt. Men det kræver, at jeg har længere tid. Jeg er da egentlig imponeret over, at de stadig bruger mig. Men jeg tror, at jeg er i stand til at forstå en bog. Jeg får tit at vide, at jeg får øje på noget i en fortælling, som andre ikke gør, og som måske ikke engang forfatteren selv har lagt mærke til. Det er nok, fordi jeg læser i billeder.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.