Ida Balslev-Olesens egne favoritter

Ida Jessen. »ABC« (2005)

»Bogen handler om en ung karrieremand, som omgiver sig med design, og om en skilsmisse, hvor der er et barn. Derfor stolen og legeklodserne. Jeg går ind og tolker. Jeg tror, det er første gang, en forfatter skriver om på grund af omslaget. Jeg spurgte naturligvis, om det kunne lade sig gøre, for Ida Jessen havde faktisk skrevet om stolen »Oksen«, og jeg måtte have »Ægget« i stedet for. Jeg var meget beæret over, at hun gik med til det. Vi havde også svært ved at vælge farve, for de var alle flotte. »Jeg synes, vi skal trykke dem alle sammen,« sagde jeg. På den måde kunne vi give læseren en særlig oplevelse – de kunne selv få lov at vælge. Lidt ligesom i en bolsjebutik. Som grafisk designer var det sjov at give den hele armen.«

Jonas T. Bengtsson: »Et eventyr« (2011)

»Jeg havde heldigvis god tid til at læse manuskriptet, og jeg havde mange gode samtaler med Jonas T. Bengtsson og med redaktøren. Han ville meget gerne have, det skulle være en eventyrbog. Før havde han skrevet »Submarino«, som var mere socialrealistisk, og han ville gerne have et andet look. Der er så mange historier og billeder i den, med en lille dreng som hovedperson. Jeg kunne ikke lade være med at sige »Kan vi ikke lave lidt ekstra?«. Så vi fik designet indersiden af smudsbindet som et af de vildtvoksende eventyr, faderen i historien fortæller, med konger og prinsesser. Læseren får lidt ekstra. Typografien afspejler, at jeg savnede det stoflige i typografien. Meget er blevet stramt og følelseskoldt, nu hvor vi har fået computeren. Og jeg prøver nogle gange at »være« de personer, der optræder. Vi fik også valgt noget papir, som ikke var ligesom alle de andre bøger, der kan tørres med en fugtig klud. Alt skal gå så stærkt i vore dage, så det er rart, når forlaget værdsætter, at en bog fortjener noget særligt.«

Herman Bang: »Ti Aar« og »Rundt i Norge« (2013)

»Det Danske Sprog- og Litteraturselskab udgiver de danske klassikere og savnede et nyt udstyr. Alt kunne lade sig gøre. Kravet var, at det stadig skulle være klassisk, men også nyt. Vi har prøvet at give det et pust, uden at det måtte blive for vildt. Hvis det er en klassiker, skal den have en tidløshed over sig. En klassiker må man gerne have på hylden. Jeg lavede et omslag, som kunne foldes ud som en plakat. At bruge efternavnet og ikke andet er jo også lidt frækt, men ser flot ud. Her har vi to bind – og heldigvis fandt vi et godt portræt, som samler sig, hvis man lægger bindene ved siden af hinanden. Det er ikke altid, det kan lade sig gøre. Efterhånden har vi lavet en del i serien. Her er det jo så også kun redaktørerne og mig, der skal blive enige. Den døde forfatter blander sig ikke.«

Per Olov Enquist: »Et andet liv« (2009)

»Jeg skulle bruge billedet, for det var også på den svenske udgave. Det vigtige er, at der ikke var tale om Enquists erindringer. Erindringer er jo noget, vi står ved. Da han ikke rigtig ville være ved etiketten, var jeg så fræk, at jeg pressede titlen hen over øjnene på ham. De købte den. Den blev sendt til Stockholm, for han ville gerne se den, og han syntes, det var fint. Han er jo en flot mand, så jeg behøvede jo ikke gemme ham, men jeg legede lidt med, at det hverken var en roman eller erindringer. Havde det været hans officielle memoirer, havde jeg nok gjort ham mere fri, for så ville han gerne være stået helt frem.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.