Hvor skal en whistleblower snart gå hen?

»Spotlight« ligger med sine seks nomineringer lunt i Oscar-kapløbet. Filmen handler om afsløringen af den katolske kirkes dækken over pædofile præster og er måske den bedste om journalister siden »Alle præsidentens mænd«. Vi har mødt Michael Keaton, den Boston Globe-journalist, han spiller i filmen, samt instruktør Tom McCarthy.

Michael Keaton, der sidste år var Oscar-nomineret for »Birdman«, har imponeret med både komiske roller og dramatisk fintunet spil i film som »Beetlejuice«, »Batman« og »En fremmed flytter ind«. I »Spotlight« spiller han lederen af den amerikanske avis Boston Globes gravergruppe.
Michael Keaton, der sidste år var Oscar-nomineret for »Birdman«, har imponeret med både komiske roller og dramatisk fintunet spil i film som »Beetlejuice«, »Batman« og »En fremmed flytter ind«. I »Spotlight« spiller han lederen af den amerikanske avis Boston Globes gravergruppe.

I 2002 og 2003 skrev en gruppe dybdeborende journalister fra den amerikanske avis Boston Globe flere hundrede artikler om katolske præsters systematiske mørklægning af omfattende pædofile overgreb begået af kirkens præster mod børn og unge. I første omgang dukkede navne på 70 præster i Boston og omegn op, men siden viste det sig, at situationen var den samme i flere end 200 andre byer.

Boston Globes gravegruppe, der kaldes Spotlight, vandt Pulitzer-prisen. Det var den nyudnævnte redaktør fra Miami, Marty Baron (Liev Schreiber), der satte journalisterne i gang ud fra en notits i avisen. Med i gruppen var lederen Walter »Robby« Robinson (Michael Keaton) og journalisterne Michael Rezendes (Mark Ruffalo), Sacha Pfeiffer (Rachel McAdams) og Matt Carroll (Brian D’Arcy James).

De gik kun tøvende i gang med at researche sagen, fordi den katolske kirke var stærk i Boston, men med hjælp fra en uortodoks advokat og klassisk journalistisk knofedt med timevis af bladren i dyngevis af gamle telefonbøger og vejvisere gravede journalisterne langsomt et sagskompleks frem, der blev ved med at vokse.

Filmen får det til at risle koldt ned ad ryggen, når det gælder selve sagen, og bliver samtidig en hyldest til den dybdeborende journalistik, der er så svær at gøre realistisk på film.

Aviserne skærer ned de forkerte steder

I London mødte Berlingske i første interview skuespilleren Michael Keaton og den mand, han spiller i filmen – den journalistiske chef Walter Robinson. Sidstnævnte er ikke optimist på journalistikkens vegne.

»Joseph Pulitzer sagde, at enhver reporter var et håb, og enhver redaktør var en skuffelse. Når det gælder den måde, medierne har skåret ned på de senere år, må jeg give ham ret. Redaktørerne har været nødt til at skære, men de har gjort det på den forkerte måde, og de har ikke lyttet til læsernes ønsker. De fleste undersøgelser viser nemlig, at det vigtigste for læserne er dybdeborende journalistik og journalister, der går i kødet på offentlige institutioner. Men den slags journalistik er dyr, så den har man skåret væk først. Det har udløst en ond spiral, hvor man taber læsere og derefter skærer endnu mere. Fremtiden for alle former for kvalitetsjournalistik ser barsk ud,« siger Walter Robinson og fortsætter:

»På Boston Globe, hvor det endda går nogenlunde, havde vi 550 journalister for 12 år siden, og i dag er vi omkring 315, mens der på mange amerikanske aviser med samme størrelse oplag som vores er færre end 200. På mange mindre aviser er man holdt op med atb dække lokalpolitikerne og det, der sker på rådhuset, så hvis borgmesteren i en mindre by er korrupt, og der er en whistleblower, hvor skal han så gå hen?«

Et fag, der betyder noget

Michael Keaton blev nomineret til en Oscar sidste år for »Birdman«, og den 63-årige skuespiller har gennem tiden imponeret med både komiske roller og dramatisk fintunet spil i film som »Beetlejuice«, »Batman«, »Livet tur retur« og »En fremmed flytter ind«.

Han virker absolut lige så speedsnakkende og rundt-omkring-vimsende som hans mere vibrerende roller, og det gør ham svær at holde fast. Keaton mener, at medierne stjæler historier fra hinanden og skriver for meget om de samme ting for at få klik på nettet og tommelfingre op på Facebook.

»Jeg er i vildrede i forhold til, hvad modgiften er, men forhåbentlig kan vi med »Spotlight« få budskabet om værdien af god journalistik ud til flere mennesker. Vi skuespillere klager altid over, at det er irriterende at rejse rundt og lave interviews, men det føles anderledes med den her film. Jeg lærer hver dag nyt om journalistikkens væsen, og det er forstemmende, at et job, der rent faktisk betyder noget i samfundet, er ved at forsvinde. Mon ikke vi kan være heldige, at nye, unge journalistspirer får ideer om, hvordan man kan komme igen i faget, når de ser »Spotlight«? Lidt som jeg forestiller mig, at hvis jeg var et skuespillerfrø og så »Birdman« sidste år, så ville jeg få lyst til at være en del af noget, der var SÅ fedt. Journalistgruppen Spotlight på Boston Globe er journalistikkens »Birdman«,« siger Michael Keaton og understreger straks, at skuespil er mindre vigtigt:

»Mit eget job er jo ikke lige så vigtigt som for eksempel »Superman« – hvis altså ikke det lige var, fordi jeg er »Batman«,« smågriner han.

»Mit job var let«

Da det gjaldt rollen som Walter Robinson, havde Keaton mulighed for at læne sig op ad et rigtigt menneske fremfor en figur fra fiktionens verden. Hvad er der af fordele og ulemper ved det?

»Jeg har spillet en del virkelige personer – for eksempel senere på året Ray Kroc, der var grundlægger af fastfoodkæden McDonald’s – og det er lidt af en balancegang. Først og fremmest er der et ansvar over for personen, hvis vedkommende stadig er i live, samtidig med at man ikke skal lade sig stoppe i arbejdet. Jeg hader at måtte afsløre det for jer, men det har gjort mit arbejde som skuespiller nemmere, fordi jeg fik mange af svarene på spørgsmålene, allerede inden jeg skulle udføre testen. Samtidig lavede vi i en film som vores ikke så meget om på virkeligheden, fordi filmen skal fungere på et realistisk plan,« siger Michael Keaton, og fortsætter:

»De bundne ting gør opgaven lettere. Robinsons gestik og den måde, han taler på, siver ind i den måde, jeg spillede rollen på. Og så kunne jeg spørge om alt muligt mellem himmel og jord, og tro mig, jeg kan blive ved til langt ud over det punkt, hvor det bliver irriterende. Da Walter Robinson var på settet, kunne jeg lige gå hen og spørge ham, hvordan han udtalte et bestemt ord, og det fik hver gang en stribe andre detaljer til at falde på plads.«

Nørdede igennem

Tom McCarthy har instrueret »Spotlight« og før den fine humoristiske dramaer som »The Station Agent« og »The Visitor«. Var han nervøs for at følge i sporet på »Alle præsidentens mænd«? Filmen fra 1976, hvor Robert Redford og Dustin Hoffman spillede Washington Post-journalisterne Woodward og Bernstein, der væltede præsident Nixon ved hjælp af kilden »Deep Throat«.

»Som filmnørd og instruktør elsker jeg den film, men jeg måtte jo se bort fra den og forsøge selv. Dels fordi jeg selv skulle lave en film, men også fordi journalistverdenen og publikum er anderledes i dag end dengang. Min største satsning var at turde tro på, at publikum gider se detaljerne i en journalists arbejdsmetoder. Jeg frygtede, at man ville komme til at kede sig. Hvem vil se dygtige faghelte frem for superhelte for nu at skære det ud i pap,« siger Tom McCarthy og fortsætter:

»Det var en fordel for os, at der ikke var skrevet nogen bog om sagerne, så vi kunne lave vores egen research, hvor vi i første omgang bare kunne flippe helt nørdet ud over alle detaljerne. Det førte til, at vi brugte Boston Globes rigtige bibliotek, hvor man stadig i dag kan hente udklipsmapper med avisklip frem, og det er jo helt fantastiske detaljer at få med.«

Risikoen for at gribe det for sensations-betonet an, når det handler om journalistik på film, er håndgribelig. Vi har set nok slåskampe foran larmende trykpresser på film, og det er heller ikke let at behandle et emne som seksuelt misbrug af børn taktfuldt.

»Som instruktør på nutidens biograffilmsmarked er det en del af mit job at underholde. Det kommer jeg ikke uden om, men underholdning kan være noget meget forskelligt. Noget er mere eskapistisk og andet er mere udfordrende. En god film om holocaust kan ikke kaldes underholdende, men den kan være engagerende eller gribende og svær at benægte effekten af. »Spotlight« falder et sted mellem disse kategorier. Den er vist nok ret underholdende og samtidig er den meningsfuld.«

Gennemsigtighed, tak

Da Berlingske møder Tom McCarthy, er han allerede i gang med filmprissæsonen, og vi spørger, hvad han gør for ikke at miste fokus midt i al hurlumhejet?

»Jeg træner ganske ofte og forsøger at holde antallet af cocktails på et minimum. Og så minder jeg af og til mig selv om, at selv om det er et skørt og til tider grimt cirkus, så er det dog et positivt problem at være med i den slags. Det er da fantastisk, at filmen møder et publikum og får anerkendelse. Både mit arbejde og alle de andre medvirkendes arbejde. Og så giver det mere opmærksomhed til sagen.«

Hvad håber du, at filmen kommer til at betyde for ofrene og den katolske kirke?

»Jeg håber, at den katolske kirkes meget lukkede praksis kan ændres. Forhåbentlig vil der opstå yderligere krav om gennemsigtighed. Kirken forsøger jo at holde sagerne inden for murene, og derfor bliver de ofte forældede. Den nye pave virker inkluderende på en god måde, men han står altså i spidsen for en institution, der ikke har ændret sig meget siden Middelalderen, og det kan man ikke blive ved med at holde til. Den katolske kirke gør meget godt, men når den bliver så institutionaliseret som i dag, dukker ekstremismen op, og det kan gå galt.

Hvad er dit bud på, hvorfor det er gået SÅ galt?

»Det er meget komplekst. Er det på grund af, at præsterne skal leve i cølibat og ikke formår det? Er det, fordi mange familier i 1960erne pressede homoseksuelle sønner til at blive præster? Jeg tror selv, at et miljø, der bygger på bedrag og hemmelighedskræmmeri, er usundt. Men jeg ved basalt set ikke, hvorfor præsters hang til seksuelt at misbruge børn eller teenagere skulle være større end hos andre mennesker? Det er noget, som kirken selv må kigge på. Den har nedsat udvalg, der skal se på problemet, men hvis de virkelig vil tage fat i det, bør de invitere flere folk med udefra, så processen bliver mere gennemsigtig.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.