»Hvis DR kun skal lave smalt, intellektuelt TV, så svigter vi public service-opgaven«

DR ikke bare må, men skal også være i stand til at underholde, hvis stationen skal leve op til sin public service-forpligtelse, siger DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn. Hun beskriver i dette interview DRs aktuelle situation mellem konkurrerende medier og flygtige medieforbrugere.

I det danske vinterhalvår blæser der iskolde vinde omkring DR Byen i Ørestaden. Man skynder sig ind gennem svingdøren i den mægtige facade og når derfor kun et hurtigt sidelæns blik på Jean Nouvels koboltblå koncertbygning. Her har staten bygget for milliarder af kroner imposante etagemeter. Men indenfor ligner DR Byen ikke et monument over statslig magtfuldkommenhed.

Det mærker man, når man skal besøge DRs generaldirektør, Maria Rørbye Rønn. Som gæst forestiller man sig et øjeblik, hvordan det ville være at besøge toppen af et mediekonglomerat i USA, Mellemøsten eller i et af de nye østlande. De allerfleste steder ville indretningen tale et hierarkisk sprog. Jo højere oppe i den interne rangorden, desto større kontor, desto større skrivebord. Jo højere oppe, desto færre synlige tegn på hands-on-aktiviteter i form af arbejdspapirer og mapper.

I DR Byen er det nærmest det omvendte forhold, der gør sig gældende. I et hjørne af et åbent kontorlandskab på fjerde sal, DRs kontor for Jura, Politik og Strategi, afgrænses generaldirektørens skrivebord af nogle glasvægge, der akkurat levner plads til et firepersoners mødebord. Kontoret bugner af papirer.

Det arkitektoniske budskab er klart: I DR er alle lige, og i en bredere forstand rækker budskabet ud til resten af landet. DR tilhører os alle sammen. DR er os. Eller rettere, DR vil gerne være os, for det er en særlig udfordring at nå og spejle danskerne, når de som få befolkninger i verden er på flugt fra forne tiders medieplatforme som gammeldags flow-TV.

Måske er det netop det fælles ejerskab, der gør kritikken så hård, når talen falder på DR. Hos de borgerlige partier mener man, at DR går på seerhugst hos de kommercielle medier med forsøg udi realitylignende programmer og amerikanske komedieserier, mens rød blok rynker på næsen af samme og ønsker sig tilbage til svundne tiders »seriøse« – og tendentiøse? – debatprogrammer.

Samtidig får de fleste medieledere gåsehud, når statistikkerne nådesløst afslører, at danskerne i dag orienterer sig via nettet. Dagbladene betragter derfor DRs skattefinansierede netaktiviteter som et forvridende element på et marked, hvor konkurrencen udkæmpes fra husstand til husstand. Dette er nogle af de punkter, som gennem den seneste uge er blevet fremhævet af DRs kritikere i Berlingske, men nu er det generaldirektørens tur til at præsentere sit perspektiv. I generaldirektørens kontor mærkes det med det samme, at paraderne er oppe. Berlingskes historie om, at hele 46 procent af de 18 til 35-årige ville fravælge DR, såfremt de dermed kunne spare den årlige licens på 2.400 kroner, kickstarter eksempelvis et hvast modsvar fra Maria Rørbye Rønn.

»Jeg synes egentlig ikke, at det er så overraskende, at folk, og særligt de unge, gerne vil spare nogle penge, når det nu netop er det, man spørger til. Jeg tror, at svaret ville være det samme, hvis danskerne blev spurgt, om man på skattebilletten ville spare DSB væk, Det Kgl. Teater eller den momsfritagelse, som dagbladene modtager,« siger Maria Rørbye Rønn.

Resultatet ville nok være et andet, hvis man spurgte, om folk ville undvære de konkrete programmer på DR, mener hun og formulerer selv, hvordan hun synes, at Berlingske også kunne have spurgt:

»Vil danskerne undvære deres regionale morgenradio på P4, dansk børne-TV på Ramasjang, »Monte Carlo« på P3 eller godt dansk TV-drama på DR1 søndag aften?«

I samme åndedrag trækker hun en stak søjlediagrammer frem, der illustrerer resultaterne af en alternativ undersøgelse, som DR har fået udarbejdet.

Den viser, at 82 procent synes, at det er »vigtigt eller meget vigtigt« for samfundet, at DR findes som public service-institution, og 78 procent synes, at det er vigtigt, at DR findes som public service for »mig og min familie«.

»Det allervigtigste for mig er, at næsten alle danskere bruger DR. Det seneste halve år har 96 procent af danskerne brugt DR mindst en gang om ugen. Det betyder, at det både er børn, unge og ældre, byboere og landboere, de højtuddannede og højtlønnede og dem, der ikke er det, der bruger DR. Og det er lige præcis det, public service drejer sig om: At have den brede opbakning,« siger Maria Rørbye Rønn.

Berlingske indvender, at en gennemsnitlig ung mediesurfer jo uundgåeligt må havne på en af DRs platforme i løbet af en uge. Det være sig en af de ti radiokanaler, seks TV-kanaler eller dr.dk, men det argument bortviftes af generaldirektøren, der fremdrager endnu et tal. Danskerne bakker op om public service-tanken, og tilfredsheden med DR ligger på 74 procent, siger hun.

»Når det så er sagt, så har vi selvfølgelig en udfordring, hvad angår de unge, og det har vi haft i mange år. Vi har ikke været gode nok til at lave et tilstrækkeligt stærkt public service-tilbud til de unge på TV. Men det spejler en tendens, der går igen over hele Europa. Og det er selvfølgelig også derfor, at vi har lavet DR3, der tager udgangspunkt i de unges virkelighed med emner, som de kommercielle kanaler ikke dækker,« siger Maria Rørbye Rønn.

Netop DR3, der blev lanceret i begyndelsen af 2013 under store fanfarer i DR Byen, har været udstillingsvindue for mediehusets anstrengelser for at genopfinde public service-begrebet. Her har danske og udenlandske programmer som »Kokainens Pris«, »Bøssestudier« og »Gift ved første blik« søgt at ramme balancen mellem at være lødigt oplysende og hektisk underholdende. Særligt den sidste titel blev kritiseret for at være underlødig med sin stribe af TV-arrangerede ægteskaber, der skulle italesætte, hvorfor halvanden million danskere i dag foretrækker at leve som singler.

»I DR vil vi gerne være et mødested, hvor danskerne kan debattere de væsentlige emner. Og jeg synes ikke, at det går ud over vores evne til at varetage public service-opgaven, at man gør det med programmer, hvor man leger med formen, så længe indholdet er de vægtige emner. Til gengæld er det en forudsætning for public service, at man har den brede forankring, og den får man kun ved også at give plads til mere underholdende formater,« siger Maria Rørbye Rønn, der også fremhæver DRs dækning af det seneste kommunalvalg som et eksempel på, at DR både skal kunne lave de brede og smalle formater.

Seerstatistikken viser, at formlen har båret frugt. Støt og roligt er DR i løbet af året halet ind på sin konkurrent TV 2, der af samme grund er gået i gang med en relancering. Men netop som DR-skibet er blevet lænset tør for vand i den ene side, viser der sig et faretruende hul i den anden.

På ti år har næsten 200.000 færre lagt vejen forbi DRs TV Avisen klokken 21.30, hvor blot 627.000 i gennemsnit så med i 2013, og det er en ringe trøst, at TV 2 Nyhederne er ramt tilsvarende hårdt. Til gengæld har DR1s såkaldt nyhedsdrevne programserier som »9.z Mod Kina« og »Skattely« mobiliseret debativeren hos danskerne og i landets øvrige medier, hvadenten de har diskuteret selve indholdet af programmerne, eller de har diskuteret den journalistiske etik, når den blev mest udfordret med brug af skjulte kameraer og satiriske fortællegreb.

I 2013 er der kun en måde at opnå den brede forankring i den danske befolkning, og det er ved at være til stede på internettet. Det er nemlig her, at ikke mindst de unge befinder sig, hvad enten det er en bærbar PC, en tablet eller en smartphone, der får deres øjne til at vandre væk fra TV-skærmen.

»Mediebilledet er fragmenteret, og forbruget er mere individualiseret. Danskerne har spredt sig over flere platforme, og for de under 50-årige er nettet faktisk blevet den primære nyhedskilde. Derfor er det selvfølgelig helt afgørende for vores evne til at lave nyheder til hele befolkningen, at vi også er på nettet,« siger Maria Rørbye Rønn.

At DR bestræber sig på at nå befolkningen via ren underholdning eller »infotainment«-agtige formater eller på nettet, har fået en række borgerlige debattører og mediepolitikere til at kræve, at DR overlader det mere kulørte indhold til TV-markedets kommercielle aktører. Det kan dog ikke lade sig gøre, hvis Danmark stadig ønsker, at den offentlige kanal skal være for alle, siger generaldirektøren.

»Hvis DR kun skal lave smalle, intellektuelle programmer, så svigter vi vores public service-opgave. Når vi laver en bred og mangfoldig dækning af vigtige emner som f.eks. kommunalvalget, så er det jo også for at få fat i dem, der ikke er interesserede i forvejen. Hvis man gerne vil samle og skabe debat om de vigtige spørgsmål og dilemmaer, er man nødt til at have bredt fat, ellers får man ikke gennemslagskraft og gør ikke en forskel, siger Maria Rørbye Rønn.

Hun fremhæver i den forbindelse serien »Gør Danmark dansk«, hvor mennesker med forskellige afsæt og tilhørsforhold til det danske samfund mødtes for at diskutere, hvad det vil sige at være dansk. »Det var en ny måde at tage en debat på. Senere havde vi så en mere klassisk debat i studiet med forskellige mennesker og meninger. Vi har været meget optaget af, at public service skal være nyt, pirre og vække til debat uden at være kedelig, og det arbejder vi med over hele linjen,« siger Maria Rørbye Rønn.Hun mener ikke, at påstanden om, at DR stjæler seere fra de kommercielle ved hjælp af underholdning, holder vand, hvis man går programfladen efter i sømmene.

»Jeg synes faktisk ikke, at det er rigtigt. Vi laver ikke mere underholdning end tidligere. Jeg har en opgørelse, der viser, hvor meget oplysning, kultur, aktualitet og debat er steget efter relanceringen af DR1. Og det er faktisk langt hen ad vejen sket på bekostning af underholdningen,« siger hun.

Helt overordnet mener hun, at det er misvisende at betragte DR som de øvrige danske mediers rival, i særdeleshed på det ombejlede internet, hvor dagbladene anklager stationen for konkurrenceforvridende aktivitet for skatteydernes penge.

Hun fremhæver blandt andet en statistik, der viser, at de syv største nyhedssites i Danmark kun har seks procent af danskernes netsidevisninger i 2013. Et tal der kun er steget med ét procentpoint siden 2008. I den tilsvarende periode er Facebook, Google og YouTube til gengæld stormet frem fra 16 procent af det samlede antal sidevisninger på landets computere til 28 procent.

Dét er det virkelige problem for såvel DR som andre danske medier, der vil sikre en mangfoldig og demokratisk oplysning til borgerne. Individualiseringen af medieforbruget udgør en gordisk knude, som ikke kun DR gerne så løsnet.

»Det er fantastisk, at man som medieforbruger kan få det, man lige præcis selv ønsker. Men det betyder også, at man bliver sin egen redaktør og risikerer aldrig at blive mødt med synspunkter og argumenter, som strider mod det, man selv mener – og det er vigtigt i et demokrati,« siger hun.

Her er det næsten, som om man kan se generaldirektørens forgængere fra monopolårene nikke samstemmende med alvorlige miner, og Berlingske fortæller om sine interview med unge danskere, der selv vil bestemme, hvordan de vil oplyses. Det er eksempelvis Liberal Alliances ungdomsformand, Rasmus Brygger, der betragter hele ideen om public service som et formynderisk fortidslevn.

Maria Rørbye Rønn smiler ad den karakterisering.

»Jamen, der er da mange måder at oplyse sig på, og jeg tror, at mange unge er dygtige til at finde indhold. Man skal ikke tro, at de bare lever i uvidenhed. Men det vil udfordre det danske demokrati, hvis alle kun får indhold fra andre dele af verden, og vi ikke har noget, som samler os som nation. Derfor er det rigtig vigtigt, at både private medier og public service-medier evner at sikre, at dansk indhold har gennemslagskraft, og at der er medier med afsæt i danske værdier og dansk kultur, som evner at samle hele befolkningen. Dér har vi en fælles udfordring i at kigge fremad og skulle løse det. Derfor er vi også optaget af at give de næste generationer af børn og unge et godt dansk public service-tilbud for at få dem med i fællesskabet og gøre dem til en del af debatten,« siger Maria Rørbye Rønn.

Fællesskab bliver derfor et nøgleord, når generaldirektøren i løbet af det kommende år skal fremføre sine ønsker til en ny medieaftale over for kulturminister Marianne Jelved (R).

»Det, som er vigtigt for DR, når vi skal kigge fire år frem, er, at vi kommer til udvikle os sammen med den danske befolkning. At vi også fremover evner at være et mødested for befolkningen i både nære spørgsmål, samfundsspørgsmål og globale spørgsmål,« siger Maria Rørbye Rønn.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.