21. november 2003, 22:30

WASHINGTON: »Han måtte ikke engang få tilfredsstillelsen af at blive dræbt for borgerrettighederne ... Det skulle være en eller anden fjollet lille kommunist.«

Jackie Kennedy efter at have fået at vide, at en venstreorienteret var blevet anholdt for mordet på hendes mand.

Jackie Kennedy så perspektivet.

Hun så, hvor uglamourøst, hvor uinteressant, hvor banalt, det var. At blive dræbt for en stor sag tilføjer i det mindste tragedien en højere dimension, men at blive dræbt for ingenting - af en ingenting - gør kun tragedien mere tragisk.

Lee Harvey Oswald var en taber, et menneske, som ikke havde succes med noget som helst. Bortset fra tre skud en novemberdag for 40 år siden. Det kan være svært at acceptere, at sådan en mand myrdede en præsident, der tjente som inspiration og håb for en mørkeræd klode, og det er én af forklaringerne på, at sammensværgelsesteorierne ikke vil dø.

Men dø bør de - siger de fleste eksperter, fra den officielle Warren-kommission, som blev nedsat efter attentatet, og til anerkendte retsteknikere, som i denne uge rekonstruerede drabet og nåede til den samme konklusion:

Det var Oswald, og Oswald var alene om det.

Professor Kenneth A. Rahn, University of Rhode Island, er en af de mest fremtrædende forskere i attentatet, og han formulerer sit bevis for Oswald - og Oswald alene - på denne måde: Tilfældighederne levnede simpelt hen ikke plads til en sammensværgelse.

Tilfældigheder gjorde, at Oswald endte i det job i skolebogsdepotet, som gav ham mulighed for at myrde præsidenten. Oswald flyttede til Dallas samtidig med, at depotet hyrede folk. En nabo havde en bror, som havde fået job der, og naboen opfordrede Oswald til også at søge. Hans kones udlejer sikrede ham en ansættelsesaftale, og han begyndte i jobbet 16. oktober 1963, flere uger før der var taget beslutning om en Kennedy-konvoj gennem byen.

Tre begivenheder førte Kennedy og Oswald sammen:

* Texas Christian University aflyste i sidste øjeblik overrækkelsen af en æresdoktorgrad til Kennedy fredag formiddag.

* Det gav pludselig plads i præsidentens program, og han besluttede sig for at køre gennem Dallas.

* Kennedy ønskede ét endemål for køreturen, guvernøren i Texas ønskede et andet, og guvernøren fik sin vilje. Det betød, at køreturen gik over Dealey Plaza, mindre end 100 meter fra bogdepotet.

Nyheden om køreturen stod i lokalaviserne tre dage før selve begivenheden.

Det er en kæde af sammentræf - fra Oswald, der gennem nabosnak hører om et job på depotet - til guvernøren, der får sin vilje om køreturens endemål. Det giver ikke plads til den store sammensværgelse, siger professor Rahn.

Mordet på Kennedy er den ene store bestanddel i sammensværgelsen. Det efterfølgende mord på Oswald er den anden del.

Han blev myrdet af natklubejeren Jack Ruby, og igen: Ruby var for marginal, for ligegyldig, en skikkelse til på den måde at ændre historien. Der måtte være en anden forklaring, siger kritikerne.

Men, siger Rahn, sammentræffene beviser atter det modsatte.

Kennedy blev myrdet om fredagen, og Ruby besluttede at lukke sine natklubber i weekenden. Andet ville være upassende. Men det betød, at hans dansere ikke fik deres løn, og søndag morgen ringede en af dem til Ruby og sagde, at hun manglede penge. Han kørte ned i midtbyen i Dallas for at sende hende 25 dollar til mad og husleje. Nede i midtbyen bemærkede han en folkemængde foran politistationen, og pludselig dukkede betjentene op med Oswald mellem sig.

Ruby trak den pistol, som han altid gik rundt med, og han kastede sig frem og skød Oswald.

Hvis ikke Ruby havde lukket sine natbklubber, hvis ikke en danser havde manglet penge og ringet til ham, hvis han ikke af samme grund havde bevæget sig ned i midtbyen - så ville han aldrig have mødt Oswald.

Og det er bundlinjen, siger professsor Rahn:

»Kennedy blev myrdet af en mand, som ikke kunne finde sig til rette i samfundet, han blev myrdet med en billig, men effektiv riffel, fra et godt udsigtspunkt i den bygning, hvor manden arbejdede, og han blev myrdet af et sammentræf af begivenheder. Det er forbi. Vi må se i øjnene, at de forfærdelige hændelser ikke var et ondt plot. Det var resultatet af sammentræf, ikke af en sammensværgelse.«