28. marts 2010, 09:22

Simon Cowell har opsagt sin stilling som dommer i det amerikanske TV-underholdningsprogram "American Idol". Ikke for at hvile på laurbærerne, men for at tjene endnu flere penge ved at lancere "X Factor"-konceptet, som han er en af mændene bag, i USA. Angiveligt tjener den 50-årige brite allerede nu 150 mill. kr. ved at svine drømmere til i "American Idol" og "X Factor". 50, dommer i X Factor og American Idol. At Cowell er den svimlende hyre værd, hersker der næppe tvivl om. Hvem taler i dag om Susan Boyle? Hvem husker Kelly Clarkson? Ingen. Men klokkerne ringer så snart navnet Simon Cowell dukker op både på og udenfor skærmen. 

I Danmark er den tredje sæson af "X Factor" slut, hvor DR inviterede til det helt store afdansningsbal i Parken. De tre dommere var naturligvis med, men for første gang i år var det ikke deres aften. Det handlede ikke om Pernille Rosendahl, Carsten Soulchok eller Remee. Seerne bestemte showets udgang. 

På sæt og vis var det en kærkommen lejlighed for Danmarks Radio til at overveje flere ting omkring værtsrollerne i det "X Factor", som vil løbe af stablen fra den 1. januar 2011. Programmet er rent seermæssigt så stor en succes, brandingsmæssigt så stor en succes, at det naturligvis kører videre. Men det bliver i en ny udgave. For direkte adspurgt ønsker ingen af de tre dommere at fortsætte. En beslutning som man som seer kun kan hilse velkommen. For lige så revolutionerende den første sæson af "X Factor" tog sig ud med hele opgøret med TV-underholdningens "Bubberficering", hvor alle var lige fantastiske til alt, ja, lige så drønordinær og "gen-Bubberficeret" har både sidste års og især årets "X Factor" taget sig ud. 

Læs også: X Factor-Thomas: Hvor kan jeg få en bajer?
Læs også: Var det den rigtige vinder i X Factor-finalen?
Læs også: Hvad ved du om X-Factor?
Læs også: Kendisser til X Factor-finale
 
Og det skyldes to ting - DR og dommerne. DR har i stigende grad gjort alt for at sætte dommerne i scene, givetvis i erkendelse af, at naboens datter og den ukendte granfætter fra Nr. Snede ikke kan bære showet og alt det, der følger med. Men dommerne kan heller ikke bære showet. De virker alle tre som nogle overordentlig sympatiske og søde mennesker på hver deres måde, helt bestemt. De har bare ladet sig indfange af hele menageriet omkring "X Factor". På scenen foran dommerbordet er alt bare er "skønt", "fantastisk" og endnu bedre. Med et verbalt svirp er 16-årige Tine udskreget til landets næste Sanne Salomonsen af Remee. En sådan har vi ikke haft siden Sanne selv. Mange stemmer er kommet og gået i omkring 40 år, men ingen har haft Sannes niveau. Det er der så en 16-årig, der har, får vi at vide. Hvilket er noget forævlet vrøvl, Tine kan synge, hendes stemme er lidt hæs, det er det. Gør det hende til en stjerne? Ingenlunde. Gør det hende til den næste- og kun den anden diva dansk rock nogensinde har set? Nej, nej, nej, stop nu. Og hvem siger i det hele taget, at verden sidder på nåle og venter på et klon af Sanne, som i øvrigt var størst og bedst for 20 år siden?

Det er altid skønt at se folk, også dommerne i et TV-program, give udtryk for deres begejstring. Lige som det er tilsvarende skønt og decideret nødvendigt, at dommerne slår korsets tegn, når noget ikke er godt nok. Pernille Rosendahl må gerne rose deltagernes udseende og charme, naturligvis, men det virker som om, at hun ikke tør sige et kritisk ord i programmet. Hvilket er absurd, for hvis alle deltagerne var så utrolige, så var der nok flere (i det mindste bare en enkelt) der havde løftet deres respektive talenter ud af TV'et og ind i virkeligheden. Men det er der beviseligt ingen, der har formået. I USA og i England har enkelte deltagere skabt karrierer og formuer efter disse TV-shows. Men i Danmark er det ikke sket, og det kommer ikke til at ske med mindre der netop er tale om et "fantastisk" talent. Og et sådan har programmet endnu ikke set. Martin, Linda, Sidsel, Lucas, Mohamed, det skete bare ikke, og sandsynligheden for at det sker er ikke værd at oddse på.  

Rart ville det være, ærligt ville det være, at dommerne i et show som "X Factor" ville turde stå ved det faktum, og tog opgaven alvorligt. Hvis man altså bliver ved med at insistere på, at "X Factor" også har et liv efter udsendelserne. Thomas Blachman gjorde det i programmets første sæson. Måske skulle DR overveje at droppe legitimiseringen af programmet med på papiret musikfaglige dommere og i stedet tone rent flag og lade underholdning være underholdning og i den ånd genoplive de sorte spejdere, Rytteriet eller tredjepart i dommerstolene.  

Potentielle dommere til "X Factor" 2011.

De Sorte Spejdere
I erkendelse af at "X Factor" er et underholdningsshow, hvis levetid ene og alene eksisterer for kørenede kameraer, kan DR lige så godt øge underholdningsværdien og indsætte de verbale gøglere Anders Breinholt og Anders Lund Madsen. Sammen er de sjove, ustyrlige og komplet uforudsigelige. Breinholt har i en årrække været ansat på et pladeselskab, og er til klassisk guitarrock. Berinholt hører til den efterhånden eksklusive skare af tålmodige mænd i alderen 30-40 år, der siden 1995 har drømt om, at Oasis vil udgive endnu et mesterværk. Lund Madsen kan lide Björk. 

Christian Backman
Medejer af- og kunstnerisk ansvarlig på pladeselskabet Copenhagen Records, som på få år har manifisteret sig som det største uafhængige pladeselskab i Danmark. Måske er Christian Backman for flink til TV, men hans trackliste findes ikke lige herhjemme. Han har således haft fingrene i bl.a. Nik & Jay, Carpark North, Saybia, Nephew og Alphabeat for blot at nævne nogle få. Backman er  tålmodig, når han hører et talent med potentiale. I tilfældet Alphabeat gik der i omegnen af fire år fra at Backman hørte dem første gang til deres storhittende debutplade lå i butikkerne. 

Mich "Cuthfather" Hansen
Igen en voldsomt flink mand. Men hans faglighed er der ikke en finger at sætte på. I mere end 20 år har Cuthfather været en del af ikke bare den danske men internationale pladebranche. Han har arbejdet sammen med alt og alle, gør det stadig og er en af de få danskere, som ligger inde med telefonnumrene på verdens mægtigste pladebosser. Cuthfather har produceret hits på en snor og han ved tillige hvad, der rører sig det globale popmarked. I dag bruger han ikke mere end skønsmæssigt ti procent af sin tid på at producere. Resten er business. 

Niclas Petersen
Bedre kendt som den ene halvdel af den storhittende popduo Nik & Jay. På plade og på scenen er der ingen som Nik & Jay, der giver fanden i hvad folk og jante mener. De er fra Værløse, de har selvtillid og især Nik har ifølge Berlingske Tidendes oplysninger arbejdsiveren, talentet og viljen til at skabe mere end bare Nik & Jay. Hans bramfrie facon er nærmest et helle i den danske musikbranche, hvor ord og holdninger nøje afvejes på guldvægte. 

Elias Christidis
Bosiddende i London hvorfra den tidligere manager for et antal danske pop- og dancenavne, deriblandt Los Umbrellos, arbejder på som A/R-direktør for pladeselsabet EMI's hæderkronede underlabel Parlophone. Christidis er så at sige ansvarlig for spotte- og pleje selskabets talenter. Han har tidligere arbejdet med samme område på verdens største pladeselskab Universal, ligeledes i London. Om han skulle have lyst til at sætte sig i dommerstolen er en ganske anden sag.