Hvad nu, musicals?

I London er flere musicals taget af plakaten efter en kort spilleperiode, og måske er det udtryk for en krise. Danske musicalproducenter er dog optimistiske på genrens vegne. Også selv om det ikke er blevet lettere af finde gode musicals.

Fredericia Teater har succes med sine musikteaterforestillinger, som her »Young Frankenstein«, der blev spillet i 2014. Herhjemme er teaterdirektører opmærksomme på, at man i udlandet oplever, at forestillinger ikke spiller så længe som tidligere, men det er ikke noget, der afskrækker på dansk grund.Foto: Søren Malmose
Fredericia Teater har succes med sine musikteaterforestillinger, som her »Young Frankenstein«, der blev spillet i 2014. Herhjemme er teaterdirektører opmærksomme på, at man i udlandet oplever, at forestillinger ikke spiller så længe som tidligere, men det er ikke noget, der afskrækker på dansk grund.Foto: Søren Malmose

Det var tæt på chokbølger, der skyllede gennem den engelske teaterverden, da musicalkongen over dem alle, Andrew Lloyd Webber, sidste forår tog sin nyeste musical, »Stephen Ward«, af, efter af den havde spillet i bare tre måneder.

Anmeldelserne var ellers fine. Flere mente, at det var Webbers bedste musical i mange år. At publikum i den grad blev væk, var derfor foruroligende i Londons teaterdistrikt, West End.

Siden er flere andre, stort anlagte musicals fulgt efter med spilleperioder på et år eller mindre, og i engelske teaterkredse diskuterer man nu, om tiden med det, man kalder long-run-musicals, altså forestillinger, der går i årtier, er forbi. Noget tyder på, at publikum ikke som før vil se den samme musical ti gange – de vil se noget nyt.

Set fra København og en direktørstol, der er delvist afhængig af det internationale musicalmiljø, vurderer Niels Bo Valbro, direktøren for Det Ny Teater, at West End-teatrene skal indstille sig på kortere spilleperioder. Men han opfordrer samtidig til, at krisetelegrafisten slår lidt koldt vand i blodet:

»Før forestillingerne fra 1980erne og 1990erne – som »The Phantom of the Opera« og »Les Miserables« – var det ikke set før, at musicals spillede i årtier. De er en ekstremitet i forhold til, hvad spilleperioden hidtil havde været for de såkaldte long-run-musicals. Så ja, musicals spiller kortere tid i dag, men man måler det på baggrund af noget ekstremt,« påpeger Valbro.

Chefen på musicalteatret Fredericia Teater, Søren Møller, er heller ikke alvorligt bekymret for, at de kortere spilleperioder skulle betyde en krise for musicalteatret, hverken internationalt eller herhjemme.

»Jeg tror, long-run-krisen er overdrevet. Der har været et problem i især London, men lige nu er der i hvert fald fire forestillinger på Broadway, der kan spille de næste ti år. Den helt nye musical »Hamilton« om Alexander Hamilton, en af de centrale personer bag grundlæggelsen af De Forenede Stater, havde premiere i New York sidste år og er en succes, jeg godt tør love også kommer til at spille i de næste ti år,« vurderer Søren Møller.

De to danske teaterdirektører er dog enige om, at på et kommercielt, internationalt marked kan det være svært for en producent at få økonomien til at hænge sammen for en nyproducerede musicals. Hvilket på længere sigt kan blive et problem for kreativiteten:

»En ny musical skal spille i cirka halvandet år i New York og have en belægningsgrad på omkring 80-85 procent for at kunne løbe rundt. Der er megen økonomisk angst forbundet med at sætte musicals op i West End og på Broadway. Derfor er der en tilbøjelighed til at lave sikre valg og dermed en risiko for, at producenter skærer de kunstneriske valg væk og i stedet tænker i Excel-ark,« siger Søren Møller.

»De udenlandske producenter må indstille sig på, at den periode, hvor de kan tjene penge på en forestilling, er blevet kortere. Det er derfor også sjældent, at man i dag ser en ny forestilling, der har et budget, som det »The Phantom of the Opera« havde,« påpeger Niels Bo Valbro.

International succes er ingen garanti

Om en musical har været en international succes, er heller ikke altafgørende for de to danske teaterdirektører.

»For Fredericia Teaters vedkommende kan det nogle gange være et parameter, om en musical har været en stor succes i London og New York. Men det kommer an på, om vi har at gøre med en forestilling, der skal være en motor for vores mindre forestillinger, eller om det er en forestilling, der ligger i udviklingsdelen af vores repertoire og på, om vi kan gøre en forskel for den forestilling. Men vi laver ofte forestillinger, der ikke har været spillet internationalt endnu,« siger Søren Møller.

»At en musical har haft succes internationalt kan være en indikator for os. Men at den har haft et stort publikum i London eller New York er på ingen måde en garanti for, at den også får det i Danmark. At den ikke har haft et stort publikum internationalt, betyder til gengæld heller ikke, at den ikke får det herhjemme. Det er ikke nødvendigvis diskvalificerende for en forestilling,« lyder det fra Niels Bo Valbro.

For selv om konkurrencen er hård i den internationale musicalverden, er producenterne ikke fuldkomne. Der kan være gode kunstneriske grunde til, at en musical falder tidligt. Selv har Det Ny Teaters direktør siddet i en teatersal i London og tænkt, at hvis forestillingen på scenen skulle blive en succes hos ham, var der en del, der skulle gøres anderledes.

»Når man erhverver retten til at spille et scenisk værk, påtager man sig samtidig forpligtelsen til at forløse værket, som det var tænkt. Sædvanligvis har ethvert teater en kunstnerisk frihed til at fortolke værket, men må i udgangspunktet ikke ændre det. Det Ny Teaters renommé i udlandet er af en sådan beskaffenhed, at vi ofte også får retten til at lave radikalt anderledes fortolkninger eller greb på de forestillinger, teatret producerer. Hvis vi havde skulle lave for eksempel »Jekyll & Hyde« eller tidligere »Love Never Dies«, som de blev spillet i London, ville vi ikke have produceret dem. Men fordi vi har forløst værkerne radikalt anderledes, har de opfyldt alle vore kriterier.«

De kriterier, en musical, der skal produceres på Det Ny Teater, skal opfylde, er, at værket skal have en tyngde, som teatret kan »forløse med kunstnerisk succes«, at detkan vække publikums interesse,og at produktionen kan bidrage »til mangfoldigheden i repertoiret.«

»De forestillinger vi spiller, skal adskille sig fra hinanden,« forklarer teaterchefen.

»Det bliver ikke nemmere at finde de forestillinger, og det er ikke blevet nemmere med årene. Der er mange musicals, der opfylder ét af kriterierne, der er færre, der kan opfylde to af dem og endnu færre, der opfylder alle tre.«

Danmark bør påvirke

En del af forklaringen kan være, at færre af de nye, internationale musicals er originale og nyskrevne. I stedet er en meget stor del af dem skabt over en populær film eller hører til de såkaldte »jukeboks-musicals«, det vil sige forestillinger skabt over en kendt gruppes sange – med ABBA-musicalen »Mamma Mia!« som den mest berømte af slagsen.

»Indenfor de seneste år er der en stigende tendens til, at en film eller et musikkatalog omsættes til en musical. Den type musicals opfylder ofte det ene af vores tre kriterier, nemlig at de vil kunne nå et stort publikum, fordi forlægget for musicalen skaber en genkendelse. Men der kommer ikke nødvendigvis god musikdramatik ud af den type forestillinger, og dermed kan de sjældent opfylde alle vores krav til en forestilling,« mener Niels Bo Valbro.

Den holdning står han ikke alene med. To af de forestillinger, der senest har skuffet forventningerne til publikumstal og indtjening i London, er netop skabt på baggrund af britiske film. Den ene bygger på »Made in Dagenham«, historien om kvindernes kamp for ligeløn på Fords bilfabrik i byen i 1968, den anden bygger på pigefodboldfilmen »Bend It Like Beckham«. Sidstnævnte fik prisen som Bedste Musical ved uddelingen af de britiske teateranmelderes teaterpriser, Critics’ Circle Theatre Awards, i samme uge, som der kom besked om, at den snart tages af – efter mindre end et år i West End.

Med disse barskere vilkår for overlevelse som ny musical i de store musikteaterbyer, hvor skal den nye »The Phantom of the Opera« så komme fra? Måske fra Danmark, foreslår Søren Møller:

»Herhjemme er handskerne taget af i forhold til at lave danske musicals. Det vil vi ikke være så bange for at gøre i fremtiden. En del af problemet har været, at de tungt subsidierede teatre ikke har set det som deres opgave at gå ind at skabe nye musicals. På det punkt har musicalen været betragtet som et stedbarn og en importvare. Noget, man har rynket lidt på næsen ad. Det er vigtigt, at også Danmark påvirker den internationale musical. Hvorfor skulle vi ikke kunne gøre det? Vi har mindst lige så gode forudsætninger for at gøre det, som alle andre har.«

Og ellers dukker endnu en potentiel long-run-musical snart op. Disney meddelte nemlig i sidste uge, at der i foråret 2018 er Broadway-premiere på en musical over den voldsomt populære tegnefilm »Frozen«. Med lidt held vil »Frozen. The musical« matche selskabets hidtil største musicalsucces, »The Lion King«, der spiller på 20. år, og som i 2014 vippede »The Phantom of the Opera« ned fra førstepladsen som den musical, der har spillet flest penge ind nogensinde.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.