Her er journalisternes svar på Manyar Parwanis kritik

Filminstruktøren Manyar Parwani har i en skriftlig redegørelse rettet en hård kritik mod en række journalister som han føler sig personlig forfulgt af. Nu svarer de igen.

Manyar I Parwani, filminstruktør.
Manyar I Parwani, filminstruktør.

Filminstruktøren Manyar Parwani, der for øjeblikket er i gang med forberedelserne til en film om attentatmanden fra Nørrebro, Omar el-Hussein, er nu for alvor røget i karambolage med flere danske medier.

Sagen er, at blandt andet Ekstra Bladet og Radio24syv, gennem nogle uger har rejst tvivl om Manyar Parwanis beskrivelser af møder med islamistiske bandemedlemmer under sin research til filmen. Møder, som - ifølge instruktøren - blandt andet skulle have ført til en trussel med pistol.

Manyar Parwani har over for de pågældende medier afslået at svare på beskyldningerne, men har i stedet udarbejdet en skriftlig redegørelse, hvor han punkt for punkt kritiserer deres arbejde. Nu svarer de fire journalister, Sune Fischer, Ekstra Bladet, Per Lysholt og Kristoffer Eriksen, Radio24syv og Cecilie Rex Selmer, TV2, igen.

Se Manyar Parwanis kritikpunkter og journalisternes svar her:

 

1.

Manyar Parwani

Ekstra Bladets Sune Fischer påstår, at jeg er gået i flyverskjul, men jeg har hele tiden været lige her. Dog har jeg gjort det klart over flere gange, at jeg ikke ønsker at udtale mig om min research til sensationssøgende personligheder af respekt for sagens alvor. For at bakke denne påstand op, har Sune Fischer lænet sig opad Peter Aalbæks udtalelse om at han ikke har hørt fra mig i 2 uger. Jeg antager stærkt, at denne udtalelse må være taget ud af kontekst, for Peter har ikke ringet til mig. I de sidste 2 uger, har jeg såmænd bare fortsat mit arbejde, så jeg har ikke haft behov for at kontakte Peter og vigtigst (!): Peter har altså heller ikke haft behov for at kontakte mig? Men det er mellem os og vedkommer ikke EB eller Radio24syv.

Sune Fischers kommentar

“Jeg skrev til Parwani på Facebook, at jeg havde nogle spørgsmål. Han svarede tilbage, at hvad det drejede sig om. Jeg forklarede, at det handlede om de ting, 24syv havde bragt. Derefter hørte jeg intet fra ham. Dagen efter skrev jeg til ham, hvorfor han ikke svarede. Facebook har en funktion, der viser, når beskeder er læst, og jeg kan se, han har læst mine beskeder. Helt grundlæggende undrer jeg mig over, at han ikke vil svare på simple spørgsmål.”

 

2

Manyar Parwani

Jeg har modtaget en henvendelse fra Per Lysholt, som er ansat hos Radio24syv og en række nye spørgsmål fra Lysholts side, bekymrer mig. Et af spørgsmålene lyder således: ”Dernæst vil vi også meget gerne spørge dig om, hvorfor du mener, at Omar var radikaliseret og i forbindelse med islamisk Stat. Det mener alle eksperter på området, ikke er korrekt, så vi er selvfølgelig interesseret i at vide, hvad du bygger det på?”.

Jeg ved ikke hvilke eksperter, der har statueret at Omar IKKE var radikaliseret, men det kommer stærkt bag på mig, at Lysholt tilsyneladende er i tvivl om hvorvidt Omar overhovedet var radikaliseret? Resten af min research vedkommer selvfølgelig ikke offentligheden. Jeg har kun oplevet og læst sådanne spørgsmål fra unge, der forsøger at holde hånden over eller rationalisere Omar’s handling.

På samme måde, er det igen bekymrende, at man ikke stiller opklarende spørgsmål til den unge mand, der er blevet interviewet af Kristoffer Eriksen, når han påstår, at Omar ikke var radikaliseret. Radio24syv har anvendt en journalist som ekspert, som påstår, at Omar var terrorist, men at han er usikker om hvorvidt Omar var radikaliseret. Jeg er dybt uenig, da jeg mener at man ikke kan adskille de to.

Per Lysholts kommentar

Manyar Parwani ved udmærket, at spørgsmålet går på, om han kan dokumentere, at Omar El-Hussein havde kontakt til Islamisk Stat, men han drejer behændigt uden om og undrer sig i stedet over en påstand, som ingen på Radio24syv har fremført. Ingen har skrevet, at Omar El Hussein ikke var radikaliseret.

Når jeg skriver følgende i mit spørgsmål: ”Det mener alle eksperter på området ikke er korrekt”, så henviser det til Manyar Parwanis påstand om, at Omar El Hussein var i stærk kontakt med folk hos Islamisk Stat. Manyar Parwani siger, at han ligger inde med en viden, som ingen andre har. Han har hos Deadline på DR2 fortalt, at han har fundet ud af at Omar El Hussein før angrebet sidste år var i stærk kontakt med folk, der var hos Islamisk Stat.

Han har fortalt til Politiken, at det var et ekstremistisk netværk på Nørrebro der lagde pistolen i hånden på Omar El Hussein før angrebet. Det er påstande, som kun Manyar Parwani har fremført, og de gule breaking-lamper bør blinke hos alle medier, hvis det er sandt. Men vi kan ikke få Manyar Parwani til at svare på, hvor han har sine oplysninger fra, og om han kan dokumentere sine påstande om en aktiv terrorcelle i Danmark. Jeg har spurgt på flere forskellige måder, og jeg kan godt gentage et andet spørgsmål, som jeg sendte til ham d. 24. februar på Facebook. Det ville klæde Manyar Parwani at svare på spørgsmålet.

”Hvor har du fra, at Omar El-Hussein skulle have nogen som helst forbindelse til Islamisk Stat? Det er korrekt, at han udtrykte sympati for IS, men der er intet, der tyder på, at han havde kontakt til IS. Så hvad bygger du din påstand på?”

Kristoffer Eriksens kommentar

Jeg har naturligvis stillet masser af opklarende spørgsmål til kilderne i Mjølnerparken. Deres pointe er, at Omar El Hussein blev lynradikaliseret - eller selvradikaliseret om man vil. Deres påstand er, at Omar El Hussein ikke var i tæt forbindelse med et militant islamistisk netværk - og da slet ikke folk der var hos islamisk stat- som Manyar Parwani ellers har hævdet i flere medier.

Dette ved Parwani godt, hvis han har hørt interviewet med Omar El Husseins venner fra Mjølnerparken. I forhold til den ekspert, vi har anvendt på Radio24Syv, journalist Jakob Sheikh, så er der ikke en finger at sætte på dennes udtalelser.

3.

Manyar Parwani

Sune Fischer hos EB og Kristoffer Eriksen hos Radio24syv påstår dernæst, at politiet har forsøgt at komme i kontakt med mig. Det forekom mig forunderligt, så jeg ringede til politiet og blev videresendt til den relevante afdeling som sidder med Omars sag og de udtalte at de ikke har haft brug for at tale med mig og at de ikke helt forstår, hvorfor den angivne betjent har udtalt sådan. Det er en selvfølge, at såfremt politiet skulle søge kontakt med mig, så er jeg selvfølgelig til gengængelig.

Jeg har så omsider fået fat på den pågældende betjent, Jens Møller, som ikke havde mit nye telefon nr og han spurgte om følgende: ”det korte og det lange er jo selvfølgelig, at hvis du ønsker at anmelde de her trusler, som du har fået og som vi har noteret os i pressen, så skal du selvfølgelig tale med os” og til det svarer jeg: ”nej det har jeg ikke lyst til”. Det skal lige understreges, at jeg har hverken modtaget opkald, breve eller elektroniske mails fra politiet, men Jens Møller oplyste, at de har ringet til et tv-selskab, hvilket ikke gav mening, for jeg er ikke tilknyttet noget tv-selskab.

Sune Fischers kommentar

Jeg har kontaktet Jens Møller, der er chef for afdelingen for personligfarlig kriminalitet. Han oplyste, at man ikke havde hørt fra Parwani i forbindelse med truslerne, men at man havde forsøgt at kontakte ham. Det må jeg jo forholde mig til. Jeg er kriminalreporter, og jeg ved, at trusler med pistoler, dem tager man alvorligt i politiet. Igen må jeg sige, at jeg grundlæggende undrer mig over, at han ikke har ønsket at tage dialogen. Jeg arbejder efter alle pressenævnets regler, jeg giver alle kilder mulighed for at se, hvd de er citeret for direkte og indirekte, men det er jo ikke muligt, når han ikke vil tale med os.”

Kristoffer Eriksens kommentar

Politiet fortæller til Radio24Syv, at de har forsøgt at komme i kontakt med Parwani. Hvis Parwani ikke mener, at den oplysning er faktuelt korrekt, så skulle Manyar Parwani have vendt tilbage på mine og  Radio24Syvs talrige henvendelser, hvor han havde mulighed for at dementere denne påstand. Hvis Manyar Parwani mener, at politiet lyver, så er det selvfølgelig interessant for os.

 

4

Manyar Parwani

Radio24syvs Kristoffer Eriksen har anmodet DFI (Dansk Filminstitut) om aktindsigt i mit oplæg til FIKTION-filmen og det har DFI selvfølgelig afvist. En kunstners frihed til at bevare et værk væk fra offentligheden – under udarbejdelsen – er beskyttet og det kommer meget bag på mig, at journalister der ellers bryster sig med at beskytte en kunstners frihed, ikke kan respektere sådan en proces. Hvorfor det overhovedet er interessant på nuværende tidspunkt, at rode i mit kunstneriske arbejde, er mig en gåde. Jeg undrer mig over hvad hensigten er, da min film-projekt er en fiktionsfilm og ikke en dokumentar eller et sandhedsvidne, som jeg gentagende gange har understreget. Filmen lader sig inspirere af blandt andre Omar.

Kristoffer Eriksens kommentar

Det er korrekt, at jeg har søgt aktindsigt i Manyar Parwanis filmprojekt hos DFI. Det er imidlertid ikke korrekt når Manyar Parwani  påstår, at DFI afviste min anmodning om aktindsigt. Manyar Parwani skriver konspiratorisk, at det kommer meget bag på ham at en journalist kan finde på at søge aktindsigt i hans kunstneriske proces. Han forstår ikke, hvad hensigten er, da det jo er en fiktionsfilm, han laver. Det vil jeg naturligvis meget gerne redegøre for: Når jeg søger aktindsigt i Manyar Parwanis filmprojekt hos det danske filminstitut skyldes det, at Manyar Parwani den seneste tid har turneret i en lang række medier med en fortælling, som ifølge ham selv IKKE er fiktion.

Det er en hårrejsende historie om hans researchproces som involverer pistoler mod hovedet, pistoler mod brystet og militante islamister iført elefanthuer, som forsøger at true en publicist til tavshed. Hvis det er foregået som Parwani beskriver er det fuldkommen vildt - og alle medier, politikere og myndigheder burde være i blinkende breaking. Parwani fortæller også en helt ny historie om Omar El Hussein. Han fortæller, at han har fundet ud af, at Omar El Hussein er blevet radikaliseret og ført af et militant islamistisk netværk. Til Politiken siger han fx, at det var militante islamister der "lagde pistolen i hånden" på Omar El Hussein.

Til Deadline på DR2 fortæller han, at Omar El Hussein har været "i stærk kontakt med folk, der var hos islamisk stat". Dette er altså også breaking news. Det er et stykke vigtigt Danmarkshistorie, hvis det viser sig, at vi i februar sidste år blev ramt af et angreb orkestreret af en gruppe militante islamister (måske endda Islamisk Stat?) og ikke en lonely wolf, som alt ellers hidtil har peget på. Manyar Parwani har selv valgt at gå ud og dele det her. Og når man går ud og fortæller så opsigtsvækkende ting i medierne, så skal det selvfølgelig kigges efter i sømmene. Specielt fordi Manyar Parwani ikke har valgt at anmelde nogle af de ekstremt alvorlige overgreb, som han - ifølge ham selv - har været udsat for.

Grunden til, at jeg søgte aktindsigt hos DFI var dog primært at finde ud af, hvor langt denne film er, som Manyar Parwani har fortalt om i en endeløs række af interviews siden i sommer. DFI ville nemlig ikke oplyse mig om det. Zentropa (selskabet der står bag Parwanis projekt) ville heller ikke. Og Manyar Parwanis telefon er som nævnt, blevet væk i lommen. Derfor var der kun én mulighed: Aktindsigt hos DFI. Et fuldstændig legitimt arbejdsredskab for enhver journalist.

Denne modtog jeg i sidste uge modsat hvad Parwani hævder i sin besynderlige presseangrebsmeddelelse. Jeg understreger: Det er ikke et forsøg på at indskrænke Parwanis kunstneriske frihed. Ej heller et udtryk for manglende respekt for samme. Hvis Manyar Parwani havde til formål hemmeligholde sit filmprojekt forstår jeg derimod ikke, at han allerede i august annoncerede det i en stort anlagt pressemeddelelse og siden har fortalt om sin researchproces i en lang række medier.


5

Manyar Parwani

Dernæst er jeg blevet kontaktet af folk som jeg har samarbejdet med under en tidligere film og jeg citerer den ene skuespillers ord i en privat henvendelse, hvor vedkommende bekymrer sig om motiverne: ”Radio24syv har ringet flere gange og spurgt om jeg vil være med til en programserie for at skabe et billede af dig som en løgner i forhold til min medvirken i det gamle, jeg røg ud af? KTO”. Jeg er ikke i tvivl om at det er personligt, når de samme journalister nu hopper over i en tidligere afsluttet sag. Det her handler om manden og ikke bolden, længere.

Kristoffer Eriksens kommentar

Jeg tror vitterligt ikke på, at der er nogen fra Radio24Syv som har ringet til skuespillere fra Parwanis tidligere filmprojekt og spurgt om de vil være med til at skabe et billede af ham som en løgner. Parwani skriver dog i punkt 19, at han kan fremlægge dokumentation for dette. Jeg lægger kraftigt afstand til den ordlyd, og hvis ikke Manyar Parwani kan føre bevis for sin påstand, bør han gå ud og dementere den øjeblikketligt.

Hvad der er rigtigt er, at der er blevet ringet til skuespillere fra Parwanis afsluttede KTO-projekt. Parwani skriver, at det viser, at det er personligt for mig og andre journalister, der har gjort det, og at vi nu går efter manden og ikke bolden. Igen er Parwani ekstremt konspiratorisk og intet kunne være længere fra sandheden, men det ved Parwani selvfølgelig også godt. Hans ærinde med påstanden er alene at så tvivl om min og andre journalisters integritet. Grunden til, at jeg og andre kolleger har ringet til skuespillere fra Manyar Parwanis filmprojekt ”KTO” er, at Parwani har siddet i både Deadline og på billeder til Politiken med en kasket på med netop denne påskrift. Samtidig er det sidste, Parwani har fortalt til medierne om det projekt, at "filmen kommer".

Når Parwani pludselig kalder det et "afsluttet projekt" er det altså nye oplysninger. Men hvorfor sidder Parwani dog i Deadline og andre steder og fortæller vilde historier om militante islamister der forsøger at true ham til tavshed i forbindelse med en film om Omar El Hussein - iført en kasket med titlen fra hans gamle filmprojekt? Et filmprojekt der i øvrigt har været masser af kontrovers om. Det ville vi naturligvis gerne undersøge, og har derfor ringet til forskellige skuespillere fra netop dette filmprojekt. Flere af dem siger i øvrigt, at Manyar Parwani gik og talte om, at der skulle laves et kæmpe mediestunt i forbindelse med KTO-projektet, hvilket jo ikke gør det mindre interessant, at han lige nøjagtigt har valgt den hat, hver gang han skulle eksponeres. Jeg vil stærkt opfordre Manyar Parwani til at redegøre for dette.

 

6.

Manyar Parwani

Journalisterne fra Radio24syv har gået rundt i Mjølnerparken og interviewet tilsyneladende unge med tilknytning til det kriminelle miljø, hvor de viser et billede af mig. På denne måde skabes der gnidninger og det skal man tage hamrende alvorligt. Denne journalistiske metode er dybt problematisk, uanset om man tror på mig eller ej, fordi jeg fremstår som en, der lyver om miljøet og det kan få alvorlige konsekvenser, at sådan et miljø har det indtryk om mig. Jeg er helt upartisk i denne sag, som en flue på væggen.

Kristoffer Eriksens kommentar

Det er korrekt, at jeg har vist billeder af Manyar Parwani til Omar El Husseins kriminelle venner fra Mjølnerparken. Jeg viste dem helt konkret interviewet fra Deadline, og spurgte: "Er I sikker på, at I aldrig har set ham her?". Det gjorde jeg fordi at de unge fra Mjølnerparken siger, at de aldrig nogensinde har hørt fra eller talt med Manyar Parwani selvom han fx til TV2 har fortalt, at han har talt med FLERE af Omar El Husseins venner fra Mjølnerparken.

De føler sig altså misbrugt, og kalder Parwani for en løgner. Hvis Parwani er bekymret for sin sikkerhed, skulle han måske have ladet være med at gå ud og stille sig offentligt frem og hævde, at han har talt med en gruppe, som nu ikke vil kendes ved ham. Det er et fuldstændigt legitimt journalistisk middel, at fremvise et offentligt tilgængeligt interview, som Manyar Parwani frivilligt har givet

 

7

Manyar Parwani

Radio24syv har opgivet et interview med en person fra det tilsyneladende kriminelle miljø, som undrer sig over, hvordan jeg kan genkende personer, som er maskerede. Jeg har offentlig tilkendegivet, at jeg efterfølgende har mødtes med en af de tre unge mænd, hvor han dukkede op umaskeret, for at undskylde.

Kristoffer Eriksens kommentar

Hvis Parwani mener, at han kan redegøre for de tvivlspørgsmål, som Omar El Husseins kriminelle venner fra Mjølnerparken stiller ved Parwanis troværdighed, så har han hele tiden været inviteret til at stille op til interview på Radio24Syv. Han har hver gang fået invitation og forelæggelse i god tid, men han har konsekvent ikke vendt tilbage på vores forespørgsler.

 

8

Manyar Parwani

Dernæst hæfter Kristoffer Eriksen sig ved interviewpersonens spørgsmålstegn ved mine fortællinger om trusler og overgreb, da de påstår at jeg kommer med tre forskellige forklaringer omkring samme situation. Jeg vil gerne gøre det klart en sidste gang, at der er tale om tre forskellige hændelser med maskerede grupper.

Kristoffer Eriksens kommentar

På Radio24Syv har vi ganske rigtigt sat spørgsmålstegn ved Manyar Parwanis mange afvigelser i de historier, som han har fortalt om overgreb fra militante islamister. I virkeligheden er det ikke de mange afvigelser der er det mest interessante - det er alle sammenfaldene. Parwani taler om tre forskellige hændelser, hvor han er blevet truet af militante islamister med pistol. Han har i øvrigt sagt til flere medier, at det er sket helt op til fem gange.

Parwani fortæller detaljeret om en gang på Blågårdsgade af tre militante islamister med elefanthuer. Han fortæller om en episode - et ikke nærmere beskrevet sted – med "et par" militante islamister med elefanthuer. Og en gang i en kælder, hvor otte militante islamister med elefanthuer truede ham. Det bemærkelsesværdige er, at der i Parwanis fortælling altid sker det samme med de mystiske militante islamister. De truer ham med en pistol. Så spørger de ham om han er bange. Og det siger han så nej til - med forskellige begrundelser Parwani har tidligere på sin Facebookside fortalt om en lignende episode med tre hætteklædte nazister. Hvornår skete det, og anmeldte han det dengang? Det er vigtigt, at han redegør for dette.


9

Manyar Parwani

Det påstås også, at jeg har talt med Omars familie og tætte venner. Det har jeg aldrig nogensinde udtalt, så jeg ved ikke hvor denne påstand kommer fra, jf. pkt. 10.

Kristoffer Eriksens kommentar

Radio24Syv har fortalt, at Manyar Parwani har talt med FLERE af Omar El Husseins venner fra Mjølnerparken. Den oplysning har vi fra TV2, hvor Parwani selv har fortalt det. Parwani påstår nu, at han aldrig har sagt til TV2 at han har talt med Omar El Husseins tætte venner. Til TV2 sagde han dog 14. Februar sådan her om Omar El Hussein: ” Dem, der siger til mig, at de var hans tætte venner, de siger, at der er respekt omkring ham.”

Dermed taler Manyar Parwani beviseligt usandt, når han hævder, at han aldrig har påstået at have talt med Omar El Husseins tætte venner. Igen må jeg understrege: Omar El Husseins venner fra Mjølnerparken nægter ethvert kendskab til Parwani. Parwani skriver følgende på sin egen facebookside om anklagerne: ”Jeg vil ikke stille spørgsmålstegn ved de udtalelser som kommer fra de kredse. Hvis de siger at de ikke kender mig eller har talt med mig - så taler de sikkert sandt.” Hvordan kan gruppen i Mjølnerparken tale sandt – medmindre Manyar Parwani selv taler usandt?

 

10

Manyar Parwani

Jeg skærer det gerne ud i pap endnu en gang om hvad ”Omars omgangskreds” inkluderer per definition. Det kan være enhver som har været i tæt berøring eller på afstand til Omars 22-årige liv. Det burde ikke være nødvendigt, at gentage noget så åbenlyst for en, der er journalist-uddannet.

Kristoffer Eriksens kommentar

Jeg henholder mig igen til, at Manyar Parwani selv har fortalt til TV2, at han har talt med flere af Omar El Husseins venner fra Mjølnerparken. Og altså også flere, der kalder sig selv Omar El Husseins ”tætte venner”. Det er i mine øjne enormt problematisk og alvorligt, at Manyar Parwani pludselig forsøger at kaste røgslør over sine tidligere udtalelser til TV2, og dette bør Manyar Parwani i stedet redegøre for.

 

11

Manyar Parwani

Det er også nødvendigt, at forklare disse journalister – især hos Radio24syv – at man angiver ikke sine kilder, når man arbejder med sådan et miljø. Enhver journalist, som har fået historier om Omar fra miljøet, kunne aldrig finde på at opgive anonyme kilder, for det er altså spillereglerne. Mine kilder er urolige, men jeg har forsikret og forsikrer atter igen, at jeg ikke bryder med mit løfte. Det er en selvopfyldende profeti, når en journalist eller hvilken som helst anden person, begiver sig ud i det miljø og spørger om nogen har talt eller mødtes med mig, at man vil få et ”NEJ!”.

Kristoffer Eriksens kommentar

Der er ingen der har bedt Manyar Parwani om at opgive sine kilder. Men Manyar Parwani har stadig ikke svaret på, hvorfor Omar El Husseins venner fra Mjølnerparken hævder aldrig at have mødt eller talt med Manyar Parwani. Hvad er deres motiv for at lyve? Hvorfor skulle de først tale med Parwani for så at benægte det? Det er det, som Parwani bevidst undlader at svare på.

 

12

Manyar Parwani

Hvad angår trusler, vold og våben, så er det pludselig en kæmpe nyhed i visse medier, at visse kriminelle personligheder, opererer på denne måde. Det kommer ikke bag på nogen, når andre fremtrædende profiler føler sig truet, men det kommer bag på Radio24syv, når en som mig, modtager trusler. Jeg troede faktisk ikke engang at det ville blive blæst sådan op, hvor man gentagende motivforsker MIG, men ingen i denne gruppe af journalister har stillet spørgsmålstegn ved de kriminelles troværdighed.

Kristoffer Eriksens kommentar

Manyar Parwani forstår ikke, at det overhovedet er en stor mediehistorie, at en publicist bliver truet til tavshed med vold og våben af kriminelle, ekstreme kræfter på Nørrebro. Men det er det naturligvis. At en filminstruktør får pistoler for hovedet, af militante islamister som forsøger at få ham til at droppe sin film - alt imens de måske har været med til at "lægge pistolen i hånden" på Omar El Hussein - det er skelsættende. Hvis disse mennesker virkelig eksisterer - ja, så må de selvsagt være tikkende bomber i bogstaveligste forstand, og hvad skulle egentlig afholde dem fra at orkestrere et nyt angreb? Yderst mærkværdigt at Parwani ikke selv kan se, hvilket potentiale en sådan fortælling naturligvis har.

 

13

Manyar Parwani

I mit uddybende interview hos Politiken, bruges ordlyden ”bagerummet”, mens der i Kristoffer Eriksens artikel hos Radio24syv bruges ”baggagerummet”. Jeg har kun ligget på bagsædet.

Kristoffer Eriksens kommentar

Jeg har ganske rigtigt citeret fra Politiken d. 13. februar, at Manyar Parwani var lagt i et bagagerum. Nu viser det sig, at der i bilen åbenbart har været et bagerum, og at dét, som jeg fejlagtigt troede var en slåfejl i Politiken, viser sig at være en helt ny slags ekstraudstyr til en bil, som jeg aldrig har hørt om. Jeg beklager naturligvis, at jeg har citeret fra Politiken, hvis de oplysninger som Manyar Parwani selv har givet til Politiken ikke var korrekte.

14

Manyar Parwani

TV2’s journalist, Cecilie Rex Selmer bruger ordet ”kidnappet”, som er et ord, jeg ALDRIG har benyttet, da jeg altid har deltaget frivilligt og ikke blevet tvunget til noget.

Cecilie Rex Selmers kommentar:

“Manyar Parwani har haft mulighed for at kommentere på alle artikler. Han har ikke ønsket at kommentere eller uddybe, i hvilke passager han eventuelt skulle være uenig med indholdet.”


15

Manyar Parwani

Sune Fischer, som er journalist hos Ekstra Bladet begiver sig ud i en artikel d. 27.02.2016, hvor han skriver, at jeg undskylder til Nørrebro, for at have løjet. De citater som han har klippet og klistret sammen er håndplukkede og sætningen lige efter er bevidst udeladt. Min udtalelse på min egen facebookvæg kan på ingen måder fortolkes som Sune har fortolket den, medmindre man helt bevidst manipulerer med min tekst. Det kan enhver opklare ved blot at holde hele min tekst ved siden af Sunes udlægning.

Sune har sågar ikke engang vedhæftet hele min udtalelse til artiklen, som gør hans journalistiske niveau så manipulerende, som det overhovedet kan blive. Enhver som har læst hele den tekst, som stadig er tilgængelig for hele offentligheden, ved at jeg undskyldte ikke med henvisning til at jeg skulle have løjet – men jeg undskyldte til Nørrebros borgere, hvis jeg har pustet til yderligere stigmatisering og marginalisering og der er egentlig ikke et andet formål med den tekst, som jeg også skriver i min sidste meddelelse for enden af denne pressemeddelelse.

Sune Fischer skriver i sin artikel: ”Og nu erkender Parwani tilsyneladende, at han vitterligt ikke har talt med nogen fra Mjølnerparken alligevel”. Det har jeg aldrig skrevet, men i det følgende præsenterer jeg Sune’s citater med sort markeret tekst og hvad han har udeladt i rødt: Citat 1: 'Jeg vil ikke stille spørgsmålstegn ved de udtalelser, som er kommet fra de kredse. Hvis de siger, de ikke kender mig eller har talt med mig - så taler de sikkert sandt. Da jeg ikke har talt med hele verden, men en lille del af den. Jeg forstår godt deres vrede og mistro. Mange har været I det miljø og udnyttet dem og solet sig på deres tragedier”. Citat 2: I virkeligheden er det slet ikke nødvendigt med en så dybdegående research - jeg kan ved blot at følge sagen gennem politiets og journalister udmeldinger danne grundlag for den fiktionsfilm, jeg er i gang med. Men jeg støder ind I nogle mærkelige spørgsmål, som jeg føler mig nødsaget til at undersøge – og det har fået konsekvenser.” Gennem hele artiklen dirigerer og dikterer Sune Fischer hvad læseren skal tænke om de udplukkede citater fra en lang tekst, men han udelader at dokumentere med min oprindelige tekst og fordrejer min ord helt bevidst. Det er ellers sædvane, at man vedhæfter kilden.

Sune Fischers kommentar

“Igen må jeg sige, at det her kunne være undgået, hvis Parwani havde ønsket at svare på mine spørgsmål, så vi kunne have fået en dialog i stedet for envejskommunikation. Han siger, at han er midt i en kunstnerisk proces, men han må vide, at en film, også selvom det er en spillefilm, om Omar El-Hussein vil have pressens bevågenhed. Jeg finder det ret mærkværdigt, at vi skal kommunikere på den her måde, gennem pressemeddelelser og nu gennem et tredje medie i stedet for at han bare havde svaret på mine spørgsmål og så haft mulighed for at forklare sig.”

 

16

Manyar Parwani

Min tavshed fortolkes af denne gruppe journalister, som frygt fordi, de mistænker mig for at lyve. Lad mig gøre det klart en gang for alle: Jeg har IKKE løjet. Jeg lukkede ned, fordi den gruppe af journalister sammen med Naser Khader (Det Konservative Folkeparti) har gang i et personligt karaktermord og jeg har en film, der skal skrives, så jeg ønskede arbejdsro. Dernæst må I respektere, at jeg ikke er tvunget eller forpligtet til at svare jer. I skal også respektere mine familiemedlemmer og venner, som I kontakter for at få fat på mig. Det er chikanerende og en uhæderlig måde, at arbejde på.

17

Manyar Parwani

Denne gruppe journalister lever i en verden, langt væk fra den virkelighed, jeg det meste af mit liv har færdes i og fordi de ikke kender eller erkender at der findes en verden, hvor vores unge mænd truer med vold og våben, så begiver de sig ud i at motivforske folk som mig. At denne gruppe journalister agerer så fjernt fra at forstå de metoder, som visse kriminelle anvender, forekommer mig uforståeligt. Disse journalister må leve i sus og dus og omvendt eksisterer deres verden også langt væk fra min.

Deres kendskab til det kriminaliseret miljø foregår på en overfladisk plan, for der hvor jeg kommer fra, der stoler man aldrig på journalister. Jeg har tidligere modtaget drabstrusler fra bandemedlemmer på grund af langt mindre, da jeg blandt andet forsvarede min lillesøster som gik ud og forsvarede unge piger, der blev udsat for hævnporno af en række unge bandemedlemmer. Jeg mødtes efterfølgende med lederne af den pågældende bande og vi løste det i fred og fordragelighed.

Kristoffer Eriksens kommentar

Manyar Parwani forklarer altså vores journalistiske uduelighed med, at vi lever i en verden, langt væk fra den virkelighed som Manyar Parwani det meste af hans liv har været i og at vi slet ikke kender den verden hvor kriminelle truer med vold og våben. Jeg ved ikke hvilken virkelighed Parwani er vokset op i, men han har da ret i, at det i min barndomsgade ikke var comme il faut med en pistol for hovedet af folk med elefanthuer på.

Til gengæld har jeg interviewet adskillige bandemedlemmer i mit senere journalistiske virke fra Tingbjerg, Mjølnerparken, Blågårds Plads, AK 81, Hells Angels, Bandidos mfl. Jeg boede sågar forrige sommer i Tingbjerg, hvor jeg sammen med min kollega Ayse Dudu Tepe producerede 25 timers reportageradio til Radio24Syv. Der stak vi flere gange mikrofonerne op i hovedet på den lokale bande Loyal To Familia, og aldrig nogensinde har jeg oplevet folk, der ville true mig til tavshed. Jeg er blevet bedt om at skride, jeg har fået læst og påskrevet, men jeg er aldrig nogensinde blevet holdt op med pistol af folk med elefanthuer på.

Jeg har aldrig fået bind for øjnene som Parwani beskriver det, og blevet kørt ud til kældre. Og jeg er aldrig blevet overfaldet af mine kilder. De journalister jeg kender, som arbejder med de radikaliserede miljøer har heller aldrig nogensinde oplevet noget, der kommer i nærheden af det som Manyar Parwani fortæller om. Det betyder naturligvis ikke, at det ikke kan ske for andre, men det undrer mig unægteligt, at det synes at ske så mange gange for Parwani, som han beskriver. Hvorfor er han så uheldig med sine kilder? Det ville jeg gerne spørge ham om.

Jeg vil til sidst opfordre Manyar Parwani til at stille op til et interview, hvor han forklarer hvorfra han ved, at et militant islamistisk netværk i Danmark er ansvarlige for terrorangrebet der ramte Danmark sidste år. Det er så vigtig information, at det er hans pligt at dele denne med omverdenen. Hvis Manyar Parwanis fortællinger står til troende, står vi utvivlsomt over for en meget mere omfangsrig terrortrussel end hidtil antaget, og det er indlysende afgørende at dette bliver afdækket.

 

18

Manyar Parwani

Naser Khader har d. 01.03.2016 fremlagt 4 § 20-spørgsmål (S 760, S 761, S 763 og S 764) til Kultur og Kirkeministeren Bertel Haarder: S 764: Har ministeren tænkt sig at undersøge sagen om de trusler, Manyar Parwani har sagt til pressen, at han har været udsat for, og hvordan forholder ministeren sig til, at Manyar Parwani kunne modtage støtte til nye projekter? S 763: Hvilken type ytringsfrihedskultur mener ministeren, at Manyar Parwani er med til at skabe? S 761) Anser ministeren Manyar Parwani for at være troværdig og hvad er ministerens holdning til, at Manyar Parwani har forklaret, at han har været truet af nazister og islamister, er blevet transporteret i et baggagerum og truet med pistol, jf. omtale i pressen? S 760) Hvad er ministerens syn på den økonomiske støtte til Manyar Parwanis projekt?: Naser Khader forsøger at krænke min kunstneriske ytringsfrihed ved at påvirke og forhindre økonomisk støtte til min kunst. Spørgsmålene sætter spørgsmålstegn ved min troværdighed, men hensigten er først og fremmest at forhindre at jeg opnår økonomiske midler til at praktisere min kunstneriske frihed.

Der er tale om magtmisbrug overfor en almindelig borger som på ingen måde kan gøre noget fra en underordnet position. Det er dybt problematisk, at en Folketingsmedlem misbruger sin magt til at krænke en borgers frihed til at udarbejde sin kunst, gennem sin magtposition. Dernæst udøver han en alvorlig victim-shaming på statsplan og angriber min karakter fra en position, som jeg aldrig kan konkurrere med. Et land som Danmark, hvor vi holder ytringsfriheden så kært, skal tage det her meget alvorligt, for fra min position, er Naser Khaders politiske handling et alvorligt angreb mod min senere karriere og har som hensigt at medføre økonomisk tab og på den måde lykkedes han uanset med at sætte spørgsmålstegn til min troværdighed i en sådan grad, at Folketinget nu indblandes. Det er bekymrende, at en mand, der selv går med PET-vagter vil tilsyneladende have patent på at være den eneste, der har oplevet trusler.

Naser Khader har dertil også på sin Facebook-væg linket til den artikel, som Sune Fischer har begået, hvor Naser Khader ikke vedhæfter min egen udmelding, men derimod påstår han misvisende på lig fod med Sune Fischer, at jeg har undskyldt til Nørrebro, fordi jeg har løjet. Hvis det skulle nå dertil, at minister Bertel Harder gerne vil tale med mig, så vil jeg selvfølgelig møde op, men uanset mener jeg at der skal slås hårdt ned på at et medlem af Folketinget kan misbruge sin magt til at standse økonomisk støtte til en kunstner. Det er utroligt, at personlige uenigheder med Naser Khader, som i øvrigt har blokeret mig på Facebook, kan føre til så alvorlige konsekvenser.

Det skal afslutningsvis understreges at NK aldrig har mødt mig, men bygger sine spekulationer på bagrund af noget han har læst i medierne. 19. Al ovenstående korrespondance mellem mig og de pågældende journalister og personligheder kan dokumenteres på skrift i form af sms’er, emails og beskeder på Facebook, ved anmodning. Afslutningsvis, vil jeg gerne sende en besked ud til de unge, som har talt med journalister i Mjølnerparken: Jeg har intet ondt at sige om jer og jeg er ked af at, medier har vinklet mine udtalelser til at bekræfte en allerede eksisterende ensidigt billede af et så mangfoldigt boligområde. Det vil jeg ikke forbindes med, for jeg er selv vokset op og er et produkt af sådan et boligområde, der altid illustreres ensidigt.

Naser Khaders kommentar:

Man kan ikke råbe terror, og så efterfølgende erklære radiotavshed. Parwani snakker uden om, og lader sig ikke interviewe af folk, der har sat sig ind i sagen, men derimod kun med mikrofonholdere. Han er kommet med så mange vilde påstande, som man ikke bare kan lade ligge.

Han hævder i modsætningen til PET, eksperterne og politiet, at Omar var en del af en terrorcirkel. Det er alvorlig påstand at komme med. Hvis det er rigtigt, så skal vi opgradere sikkerhedssituationen i Danmark. Hvis der ikke er noget om det, er han med til at skabe større frygt i Danmark, end der er grund til.

Jeg går dels ind i den her sag af private årsager, fordi han inddrager mig i de interviews, han laver. Første gang i Deadline og efterfølgende i andre interviews, hvor han siger, at jeg er Omars venners fjende nummer et. Nu har jeg levet med livvagter i ti år, og jeg vil da gerne vil vide, om jeg skal have flere, end dem jeg har. Jeg er udelukkende blevet blandet ind i det her, fordi han har gjort det.

Dels går jeg ind i sagen, fordi han går i radiotavshed og nægter at sige mere, før filmen er færdig, lige så snart, han bliver stillet kritiske spørgsmål af Radio24/7 og Ekstra Bladet. Derfor trækker jeg i det håndtag, jeg har ved at sidde med i kulturudvalget, og det er min ret til at spørge, hvad der er op og ned i den her sag. Når jeg stiller de her spørgsmål, er det af hensyn til min sikkerhed og den nationale sikkerhed.

Jeg kender ham ikke og har aldrig mødt ham, det er ikke personligt. Jeg har indtil nu ikke blandet mig i denne film. Det var først, da han inddrog mig, at jeg blev bekymret, opmærksom og nysgerrig. Det viser sig, når man researcher, at blandt andet episoden, hvor han fortæller, at han er blevet truet med en pistol i munden af nogle, der ville stoppe filmen, er samme historie, som han fortalte for nogle år siden – bare med nazister. Han har et troværdighedsproblem. Der tænker jeg som kulturordfører, om det virkelig kan være rigtigt, at vi skal lade fortællingen om en af de største begivenheder i Danmarkshistorien i nyere tid, historien om da Danmark blev ramt af terror og mistede sin uskyld, til en, der ikke virker til at være troværdig? Den her principielle diskussion er vigtigt at tage med.

Det her har ikke noget at gøre med at begrænse hans kunstneriske frihed, det er udelukkende for at få sandheden frem. Jeg beder hverken om at stoppe støtten eller produktionen af filmen, men derimod bruger jeg min ret til at stille spørgsmål. Hvis jeg nogensinde skulle begrænse noget, skulle det være hans friktion og fantasi.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.