Her er favoritterne til Eurovision-finalen

Der venter seerne et yderst svulstigt show lørdag aften, når den endelige vinder af Eurovision 2014 skal kåres. Berlingskes læsere har allerede udpeget deres favoritter. Se dem her.

Den østrigste sanger og dragartist, Conchita Wurst, sendte fingerkys ud til de begejstrede fans, da hun havde sikret sig en plads i dette års Eurovision-finale. (Foto: REUTERS/Tobias Schwarz)
Den østrigste sanger og dragartist, Conchita Wurst, sendte fingerkys ud til de begejstrede fans, da hun havde sikret sig en plads i dette års Eurovision-finale. (Foto: REUTERS/Tobias Schwarz)

Skal man tro Berlingskes læsere, så bliver det en særdeles tæt kamp om førstepladsen mellem nogle ganske få lande, når Eurovision Song Contest 2014 kulminerer lørdag aften i B&W Hallerne på Refshaleøen i København.

I forbindelse med de to semifinaler, tirsdag og torsdag, har læsere nemlig haft mulighed for at stemme med direkte her på B.dk mens de to shows blev vist på tv.


Læs også:
»Mod faldskærme og polske jader kæmper producerne – heldigvis – forgæves«

Og selv om det naturligvis i sidste ende er juryerne og befolkningerne i samtlige lande, som bestemmer det endelige resultat, så ved danskerne tilsyneladende godt, hvad der gør sig godt i grand prix-sammenhænge. De heldige lande, som er gået videre, svarer nemlig stort set til de nationer, som læserne også pegede på.

Ifølge afstemningen her på B.dk står kampen om Eurovision-trofæet derfor lige nu mellem Østrigs skæggede dame, Conchita Wurst, der leverede dette års mest storladne James Bond-agtige ballade »Rise Like a Phoenix«, og så den country-klingende hollandske duo, The Common Linnets, der hitter med deres iørefaldende popsang: »Calm After the Storm«.

Hver især fik de et hav af positive tilkendegivelser fra Berlingskes læsere, der enten vendte tommelfingeren op eller ned til de 31 lande, som kæmpede om at komme i finalen (se opgørelsen nederst).

Men Sveriges Sanna Nielsen og finske Softengine har tilsyneladende også en god chance for at nå til tops ud fra læsernes meldinger.

Mens DR transmitterede de to semifinaler fik danskerne i øvrigt kyndig hjælp fra musikredaktør Lars Rix, modejournalist Sarah Skarum og så en af Danmarks største Grand Prix-entusiaster, Jonas Stenbæk Christoffersen, som kommenterede de to shows live her på B.dk.

Trekløveret leverede de mest spydige og grovkornede kommentarer i en lind strøm. Eksempelvis denne drilske bemærkning fra Lars Rix, da Conchita Wurst fik hele salen til at koge:

"Rusland har trukket stikket - og viser nu et billede af Putin der kæmper med en tiger."

Fraulein Wurst, med det borgerlige navn Thomas Neuwirth, blev i øvrigt i aftes fuldstændig knuselsket af den danske Eurovision-værtinde Lise Rønne, som kastede sig ned i sofaen ved siden af Conchita og afslørede, at de to kvinder er Grand Prix'ets største soulmates, hvorefter Lise Rønne delte en chorizo-pølse med den skæggede dame. (se videoen under artiklen eller her)

Her på B.dk er Eurovision-kommentatorene i øvrigt klar igen lørdag aften til at live-blogge, når finalen ruller over skærmen klokken 21. Så tænd for din computer, mobil eller iPad, og stem med.

Her er resultaterne af Berlingskes læsernes stemmeafgivelser ved de to semifinaler.
Her er resultaterne af Berlingskes læsernes stemmeafgivelser ved de to semifinaler.


Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.