Her er årets Grand Prix-jury

I 2013 bliver den danske Grand Prix-jury en broget skare af gamle rotter og unge hitmagere.

Den svenske gruppe The Herreys vandt Det Internationale Melodi Grand Prix i 1984. Den 26. januar i år optræder de i Herning, hvor årets danske Melodi Grand Prix foregår i Jyske Bank Boxen.
Den svenske gruppe The Herreys vandt Det Internationale Melodi Grand Prix i 1984. Den 26. januar i år optræder de i Herning, hvor årets danske Melodi Grand Prix foregår i Jyske Bank Boxen.

Fem kendte ansigter fra vidt forskellige generationer skal udgøre juryen ved årets danske Melodi Grand Prix.

Den tidligere Melodi Grand Prix-vært Jørgen de Mylius, sangerinden Lis Sørensen, Popstars-vinderen Maria Lucia, produceren Cutfather og DJen Kato skal sammen være med til at vælge den sang, Danmark sender videre til den europæiske finale i Malmø.

- Den fagjury, vi har samlet, repræsenterer en overordentlig stor portion viden og erfaring, en professionel tilgang til musikken og en fornemmelse for, hvad der rører sig i musikkens verden, siger underholdningschef i DR Jan Lagermand Lundme ifølge en pressemeddelelse.

Jørgen de Mylius' erfaring behøver næppe introduktion. Han har været vært og tilrettelægger på en række radio- og tv-programmer og udgivet flere musikbøger – én af dem handler om Dansk Melodi Grand Prix, hvor han også har været vært, tilrettelægger og kommentator i mere end 30 år.

Lis Sørensen er efterhånden heller ingen musikalsk vårhare. Hun dannede som ung gruppen Shit og Chanel med Anne Linnet. Gennem en årrække arbejde hun med Sebastian, indtil hun til sidst slog igennem som solist.

Maria Lucia vandt TV 2-programmet Popstars i 2003, og hendes debutsingle, »Taking Back My Heart«, blev et stort hit. Siden har hun skabt sig en karriere som musicalsanger.

Cutfather har produceret så store hits som Jamelias »Superstar«, som var blandt de mest spillede sange i Storbritannien i 2003. Han har arbejdet med folk som Kylie Minoque, Christina Aguilera og Westlife og været dommer i X-Factor.

DJen og produceren Katos erfaring er lidt mindre begræset. Han fik sit store gennembrud i 2010, da han sammen med Jon Nørgaard vandt platin med singlen »Turn the Lights Off«. Samme år udkom Katos debutalbummet, »Discolized«. Inden havde han dog remixet for flere danske kunstnere.

Juryen får 50 procent af stemmerne, mens seerne får resten, når den bedste af de 10 danske finalesange skal kåres.

Dansk Melodi Grand Prix løber af stablen i Jyske Bank Boksen i Herning 26. januar.

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.