Hedder det blo'hævn eller blodhævn?

På en ny app kan man høre, hvordan ord udtales på rigsdansk. Men en norm for udtale kan blive dialekternes endeligt, mener Modersmål-Selskabet. Sprogforsker er uenig: Skole og medier påvirker mere.

Udtales det jeg eller a´? Hedder det goddag eller goddaw? Sort eller sård?

Det vil indfødte københavnere og vestjyder formentlig være uenige om, men nu kan de på mobiltelefonen hente nyt stof til diskussionen.

Udgiverne af Den Danske Ordbog har nemlig lavet en app med eksempler på udtale, der også findes på webudgaven af Den Danske Ordbog, ordnet.dk, og hvor man kan høre en kvindelig skuespiller udtale de fleste af ordbogens ord på rigsdansk.

Det er Det Danske Sprog- og Litteraturselskab (DSL), der står bag app’n, men selskabets initiativ kritiseres af Jørgen Christian Wind Nielsen, formand for Modersmål-Selskabet og medlem af Dansk Sprognævns repræsentantskab.

»Er udtalen i ordbogen den nye standard eller norm for talt dansk? Kan en sprogpolitisk diskussion om det talte dansk nu afsluttes ved at konsultere Den Danske Ordbog? Bliver den nye rigsdanske talenorm fastlagt via en lydfil på nettet?,« spørger Jørgen Christian Wind Nielsen i et indlæg i dagens avis.

Her skriver han også, at »med en udbygget digital udtaleordbog af højeste kvalitet bliver dialekternes fremtid endeligt beseglet.«

Det er ikke Den Danske Ordbog, men Retskrivningsordbogen, som Dansk Sprognævn står bag, der sætter de nationale normer for det skrevne sprog. Dansk Sprognævn, der er statens officielle sprogvogter, har besluttet, at ordbogen ikke skal definere udtale, fordi der ikke findes én officielt rigtig måde at udtale dansk på. Vestjysk er lige så korrekt som københavnsk.

For unge er dialekter en slags udkantsdansk

Men Modersmål-Selskabets formand frygter, at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab nyder så høj status, at det med den digitale udtaleordbog, som altså nu både findes som app og på nettet, vil sætte en norm for, hvordan dansk skal udtales. Dermed vil langelandsk, sydfynsk, fjoldemål, himmerlandsk og andre gode dialekter forsvinde.

Jørgen Christian Wind Nielsen skriver rosende, at Det Danske Sprog- og Litteraturselskab er »en semi-officiel, prominent institution, der bl.a. udgiver beskrivende ordbøger på et uangribeligt kvalitetsniveau,« og at udtaleordbogen i praksis vil få samme status i offentligheden som Retskrivningsordbogen, der sætter den nationale norm for skriftlig dansk.

»Nogle forskere mener, at dialekterne i Danmark er uddøde. Vi har vel fortsat bornholmsk, sønderjysk og vendelbomål, men en lysende fremtid har dialekterne ikke. Unge mennesker søger sproglig konformisme. For dem er dialekter en slags udkantsdansk. De vil tale standard-, eller rigsdansk. Vores yngste medborgere, børnene, er traditionelt de hurtigste til at tage ny teknologi til sig. Når de kommer til at diskutere dansk udtale med hinanden, vil de som det første konsultere DSLs nye digitale udtaleordbog. Dermed er det afgjort, hvad det »hedder«,« skriver Jørgen Christian Wind Nielsen.

Ingen dialekt hvis man vil tages alvorligt

Sprogforsker Pia Quist, lektor og ph.d. på Københavnsk Universitet, ser ikke helt så drastiske konsekvenser for dialekterne

»Det er svært at sige, om det direkte vil skade, men det vil bestemt ikke gavne dialekterne, at man får en guide til, hvordan ordene udtales. Problemet er, at Den Danske Ordbog ikke er officiel, for den kommer jo ikke fra Sprognævnet. Den er en ressource, man kan bruge, hvis man vil. Den Danske Ordbog har ikke samme status som Retskrivningsordbogen, men den vil alligevel få en normativ betydning,« siger Pia Quist.

Hun peger på, at der også er andet end ordbøger, som sætter normerne for, hvordan ord udtales.

»Det gælder de elektroniske medier og først og fremmest skolen. Og så er der den almindelige sociale erfaring. Rigtig mange mennesker oplever, at hvis de vil tages alvorligt, når de flytter til storbyer eller går på universitetet, så kan de ikke længere sige »sård«, for så vil al samtale gå i stå. Så det er meget nemmere at sige »sort«. Den type normering er meget mere effektiv end en ordbogsguide. Men en udtaleordbog kan bruges til at slå hinanden i hovedet med og sige, sådan her udtales det,« siger Pia Quist.

Det Danske Sprog- og Litteraturselskab gør selv tydeligt opmærksom på, at udtaleeksemplerne ikke er udtryk for, hvad der er rigtig og forkert udtale — i 7.000 ud af 80.000 indtalte ord (ordbogen rummer i alt 90.000 ord), kan man høre to eller i sjældne tilfælde flere måder at udtale et ord på, f.eks. tunnel, kneppe og prætendere:

»Der er næppe to personer i Danmark, der har nøjagtig den samme udtale af alle ord. Udtalen varierer fra person til person og fra sted til sted og ændrer sig også hos den enkelte fra situation til situation og med alderen. De udtaler, der gengives i Den Danske Ordbog, er indtalt af en kvinde på ca. 40 år med østdansk rigsmålsudtale. De giver ét indtryk af, hvordan dansk lyder, men det betyder ikke, at andre måder at udtale ordene på er forkerte, dialektale, gammeldags eller uheldigt afvigende,« skriver selskabets på sin hjemmeside.

Lars Trap-Jensen, ledende redaktør på Den Danske Ordbog, siger, at han godt forstår betænkelighederne i forhold til dialekterne.

»Men hvis vi ikke havde udtaleeksemplerne med, så ville vi lade f.eks. udlændinge, der skal lære dansk, eller folk, der har svært ved at læse lydskrift, i stikken. Og man hører i hvert fald ikke ord forkert udtalt. Man hører dem udtalt på én måde, men om det udelukker andre måder at udtale ordet på er jo en temperamentssag,« siger Lars Trap-Jensen.

Lydeksempler kan skabe norm

Sabine Kirchmeier-Andersen, direktør i Dansk Sprognævn, siger:

»Der er grupper i vores samfund, som kan have fornøjelse af at høre ord udtalt, fordi de ikke taler så godt dansk. Men der er en risiko for, at lydeksemplerne skaber en norm for udtale. Det er også grunden til, at vi ikke har udtaleeksempler i Retskrivningsordbogen. Vi har overvejet det, fordi det kunne være en hjælp for mange, f.eks. også børn, for hvem der er stor forskel på skrift og udtale. Men vi gjorde det ikke, fordi vi var bange for, at det ville blive fortolket sådan, at der kun er én rigtig måde at udtale et ord på. Det får en anden vægt, da vi er en statsinstitution, men det er noget andet med DSL, som er en selvejende institution,« siger Sabine Kirchmeier-Andersen, der er enig i, at udtaleeksemplerne ikke gavner de pressede dialekter:

»Men det ville heller ikke være rimeligt at forvente en udtaleordbog, hvor man skal kunne vælge mellem udtaler på sønderjysk, bornholmsk og andre dialekter. Det ville selvfølgelig være fint, men der er jo også inden for de enkelte dialekter forskellige udtaler. Udtale er noget meget individuelt. Det handler om at forklare de mennesker, der bruger ordbogen, at man ikke skal tage udtalen for en officiel norm.«

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.