13. oktober 2007, 03:00

»Jeg elsker kvinder. De er omsorgsfulde, indfølende, dejlige og giver en anden dimension på livet. Jeg har boet sammen med dem hele mit liv, min mor, mine søstre og mine kærester. Med udskiftning, naturligvis, ca. hvert syvende år, for jeg udvikler mig simpelthen så hurtigt, at kvinder ikke kan følge med.«

Stemmen læsper lidt, men er helt uden tøven. »Kanindræberen« Carl-Mar Møller (f. 1953) taler uden dikkedarer om et emne, alle mænd og kvinder interesserer sig for: kvinder. Og bruger ord, de fleste kan forstå, men måske afstår fra selv at bruge. Sidste år udgav han 600 sider om mænd; nu er turen kommet til kvinderne: 700 sider formet som en opslagsbog med masser af gode råd og forord af Pernille Aalund, hvis skudsmål er: »Dette er bogen om KVINDEN skrevet af en vildmand. Læs den! Nyd den! Grin af den! Tag afstand fra den! Kast den på gulvet og tramp på den! Had den! Elsk den! Men frem for alt: Brug den!«

Carl-Mar Møller har sat sig til rette ved et af de små, lave, japanskinspirerede borde på Meyers Deli på Gammel Kongevej i København, omgivet af høje paneler og pling-plang-musik i højttalerne. Det vrimler med anorektiske kvinder og vimsende mødre, og der står babylifter i vinduekarmen, som var det et adgangskrav for at blive lukket ind.

Vi er taget ud for at tage dem i øjemål, disse kvinder, som Carl-Mar Møller bruger så mange ord på og så gerne vil have os til at forstå. Hér sidder de og snakker, sipper til økologisk nektar og artesisk vand med en ph-værdi på 8,2, mens verden farer forbi udenfor.

Hvordan er de så, kvinder?

»De er omsorgsfulde og meget kreative. Men de har også svært ved at indrømme fejl, ligesom de vil have magten over manden og børnene. Og så vil de gerne bestemme over hjemmets indretning. Kvinders behov skal tilfredsstilles her og nu, og derfor har de tit den forventning, at manden skal være en døgnkiosk. Når det kommer til stykket, er mænd mere følsomme end kvinder, fordi mænd er mere konfliktsky, hvad angår følelser. Mænd er bange for at miste. Det kommer af deres samvær med mor i barndommen, hende vil de ikke miste, og her lærer drengebørn, at de skal gøre alt for at stå på god fod med mor.«

Det kunne næsten lyde, som om du interesserer dig mere for mænd end for kvinder ...

»Det hænger jo sammen; de spejler sig jo i hinanden. Men mænd og kvinder er meget forskellige og meget mere forskellige, end vi har turdet se i øjnene i lang tid. Hvis man bare tager seksualiteten, så er kvinders seksualdrift styret af følelser, hvor mænds sexlyst er styret af hormoner. Kvindens hormonniveau falder meget, når forholdet er mere end et år gammelt. Hendes lyst er derefter styret af, hvorvidt hun respekterer sin mand og om han viser omsorg. Omvendt vil en del mænd gerne have sex hver dag, og når manden dyrker sport eller bruger sin krop meget, stiger hormonniveauet og dermed sexlysten. Jeg kender mænd, der er nødt til at onanere morgen og aften for at kunne slappe af med deres familie.«

Carl-Mar Møller retter sin kritik mod 68-generationen, især inden for uddannelse og skolevæsen:

»Siden 1968 har terapeuterne, lærerne og opdragere afseksualiseret samfundet og forsøgt at gøre de to køn ens for at opnå det, de fejlagtigt troede var »harmoniske mennesker«. Hele dette kønslige ligemageri – også på seminarierne og højskolerne, ja i hele skolevæsenet – har både afsporet den moderne mand og den moderne kvinde og gjort dem ulykkelige og ude af stand til at tiltrække og holde på hinanden. De er blevet til intetkøn, sådan noget underligt blæver!«

»I dag er det sådan, at de fleste kvinder synes, at deres mand er for svag. Han er ikke noget han-menneske og mister derfor respekten hos kvinden, og så får han ikke sex, og hun tænker på en anden, når de en sjælden gang hygger sig. Begæret ligger i forskellen, og spændingen mellem de to køn er forsvundet. Vi har ødelagt seksualdriften, fordi vi ikke har respekt for naturen og den store forskel mellem mænd og kvinder.«

Hvad med dig selv?

»Jeg skal ikke klage. Unge kvinder er helt vilde med mig, fordi jeg er psykologisk stærk og siger fra over for dem. Det kan de lide. Og de manipulerende kvinder holder jeg mig langt væk fra. De, der manipulerer og vil have kontrol, er svage kvinder, og dem skal jeg nok holde nallerne fra. Jeg skal jo have en kvinde, der forstår, at jeg har egen virksomhed og arbejder meget intenst i perioder med skiftende arbejdstider, og som ikke nøjes med at snakke om madlavning og boligindretning.«

»Når det er sagt, så vil jeg sige, at det, jeg selv har oplevet, passer utrolig godt med det, jeg har hørt i de mere end 10.000 samtaler, jeg som psykoterapeut har haft med kvinder og mænd. Kvinder, der efterlyser maskuline mænd, og mænd, der efterlyser feminine kvinder.«

To bedrøvelige sandwich, der viser sig at smage af savsmuld, kommer på bordet sammen med mere basisk vand. Baggrundsmusikken er blevet til en grød, der minder om svag tinnitus. Jeg spørger Carl-Mar Møller, hvad der præcis er feminint.

»Det er, når kvinder følger deres natur og tør være hun-mennesker«, svarer han og fjerner ruccolaen fra sandwichen med en klo på størrelse med en argentinsk T-bonestreak. Ikke noget grønt til den herre. Til gengæld overrasker han ved at bestille en caffe latte.

Han fortsætter: »Derfor skal vi heller ikke forhindre piger i at lege med dukker, spejle sig og i det hele taget opføre sig som prinsesser, og på samme måde skal vi lade drenge slås med sværd og være vilde. Hvad dukker er for piger, er våben for drenge. Vi skal være mere ydmyge overfor det, vi er født til.«

I bogen opregner han derfor hele 200 forskelle mellem piger og drenge. Piger bruger f.eks. mere tid på badeværelset og synes, der skal være rent. Hun elsker film med sorg, lidelse, intriger og bagtalelse og har oftere ondt i maven. Hun har en bedre social intelligens, men bliver trist af at være alene. Piger er også gode til at sige deres mening og hele tre gange bedre end drenge til at bearbejde følelser. Hendes behov for at græde er fire gange højere end drengens. Piger interesserer sig for sygdomme, bruger meget tid på at drømme, elsker pastelfarver, vil helst lege inde, har bedre høre- og lugtesans, spiser langsommere, men kan snakke i timevis og elsker lyserødt som små. Og så er pigens natur at være tiltrækkende og smuk.

»Pointen er, at vi alle er dyr, men meget forskellige dyr. Kvinder har andre instinkter end mænd. Kvinder tænker mindre på sex end mænd og mere på børn og romantik. Piger vil fra naturens hånd gerne hjælpe og modtage hjælp. Drenge er et stolt dyr, som helst vil klare alting selv, han er plat, vulgær og ulækker og latterliggør det, han ikke forstår, men er god til at læse kort. Han stjæler cykler og kører på tunet knallert fra politiet ned af en havesti. Det værste man kan gøre er at afskaffe kønnet.«

MAISE NJOR har ikke læst Carl-Mar Møllers bog, men har til gengæld selv sammen med Camilla Stockmann udgivet bogen »Michael Laudrups tænder« (2005), der former sig som en mailkorrespondance og i høj grad handler om kvinder og mænd. Maise Njor (f. 1968) mener ikke, at forskellen mellem dagens mænd og kvinder er så stor. Hun medgiver dog, at 68-generationen har haft en uheldig virkning på kønnene.

»Det er jo nok en grund til, at min generation af kvinder går rundt i tyl og perler efter alle de år i kassebukser og rullekravesweatre, og hvor vi gik i det samme tøj som drengene. Vi fik nok vores pigeside undertrykt.«

Hun fremhæver en anden forskel, nemlig en generationsforskel:

»Jeg har selv været meget optaget af forskelle mellem kvinder og mænd, men det ville simpelthen være så dejligt, hvis man begyndte at trække skellet på en anden måde og i stedet snakke om forskellen mellem generationen under og over 45 år. Her er der virkelig noget at slås om. Jeg ved godt, at den ældre generation siger, at vi yngre kvinder og mænd klynker, men hvor ville det være godt, hvis min generation gad stå sammen og skælde ud opad.«

Hvad er problemet?

»Jeg synes tit, det er hårdt at være familie og i min alder at have tre børn. Der er jo ikke udsigt til, at vi nogensinde kommer på pension, vi får jo ingenting nogensinde, og vi kommer formentlig ikke med på pension og efterløn, vi må arbejde, indtil vi falder omkuld. Jeg synes, vi mænd og kvinder under de 45 skal holde op med at sparke til hinanden og tage kampen med den ældre generation i stedet for.«

Mener du, at Carl-Mar Møller overdriver forskellen mellem de to køn?

»Ja, det synes jeg. Forskellen bliver jo større, hvis man går rundt med en lup og kigger efter den. Jeg kan bedst lide de veninder, der er lidt drengede, og de mænd, der er lidt tøsede eller fimsede. De sidste snakker mere og er mere ærlige. Når jeg hører en machomand, så tænker jeg, at 90 pct. af det er løgn. Og så hader jeg sådan nogle kvinder, der tager to blade salat, skubber tallerkenen væk fra sig og med afsky siger: Puh, hvor er jeg mæt! Det passer jo heller ikke. Eller de kvinder, der blærer sig med deres stofskifte og praler med, at de går på Burger King tre gange om ugen og er helt vildt tynde, og man véd, de kaster op. Jeg kan bedst lide de kvinder, der nærmer sig mænd mest, og de mænd, der nærmer sig kvinder mest.«

Carl-Mar Møller sælger formentlig heller ikke sin bog til ANNE SKARE NIELSEN, der er direktør for Future Navigator med speciale i virksomhedsledelse og idéudvikling. Hun er oprindelig uddannet biolog og siger, hun ville have »forsvoret, at der skulle være forskel på piger og drenge«. Men hun, født 1971, er også mor til tre drenge. »Og ja, hvor får de drenge det dér fra? Så det kan godt være, at der er noget om de biologiske forskelle alligevel.«

»Som fremtidsforsker beskæftiger jeg mig med trends og tabuer, og tabuer er trendens onde fætter. Trends er viden, vi gerne vil have, og som måske kunne gå hen og blive vigtig. Hvorimod tabuer er viden, vi ikke vil have om ting, der kunne gå hen og blive vigtige. Derfor imødekommer jeg altid, når folk går i kødet på tabuer og tør træde os andre over tæerne, for hvis der bare er en to-tre ting, som er rigtige, så er det også der, barriererne er begravet. F.eks. kunne det sagtens være, at man skulle lægge undervisningssystemet om, fordi de dér små drenge kan bare ikke sidde stille på deres flade.«

Men hun køber ikke Carl-Mar Møllers generelle budskaber om mænd og kvinder:

»Nu har jeg ikke læst bogen og kunne forestille mig, at jeg ville synes, at de 98 pct. af den er noget underligt noget.«

Teolog og kommentator i nærværende avis, KATHRINE LILLEØR (f. 1965) er imidlertid positiv over for Carl-Mar Møller. Hun holder selv foredrag om kønnenes forskellighed med udgangspunkt i Bibelen og har siddet i flere udvalg under Undervisningsministeriet.

»Carl-Mar Møller siger indimellem nogle fuldstændig glimrende ting. F.eks. når han kritiserer skolens undervisning og børneopdragelse. Jeg synes, det er meget underligt, at vi ikke ét eneste sted har kønsopdelt undervisning. Jeg har selv konfirmander, hvor jeg har en drenge- og en pigeklasse, og samtalen får altså bare en anden karakter, når der er drenge og piger for sig. Der sker noget. Så jeg er enig i, at det er spændende at indkredse kønsforskellene og tage dem alvorligt. Forskellene findes og skal tages i ed.«

Er du også enig i hans kritik af 68-generationen?

»Ja, det er jeg. Der er nok ikke mange, der har lyst til at skulle høre på, hvordan en »rigtig kvinde« eller en »rigtig mand » er, men hvis man sætter sig ned og taler om forskellene, så er der nok ikke mange, der helt vil benægte, at der er forskelle, og at det hele ikke bare kan være unisex. Men hvis man er barn af 68, så går der meget hurtigt Femø-lejr i den.«