Haarder: Det bliver ikke endnu en ekspertkanon

Første skridt i Danmarkskanonens tilblivelse blev taget mandag, men selv om idéseminaret blev afholdt i et lukket forum, skal åbenhed og mangfoldighed helst gennemsyre processen.

Samtlige 30 indbudte til Kulturministeriets idéseminar, der markerer starten på arbejdet med en Danmarkskanon, var blevet bedt om at medbringe noget, der symboliserer en værdi eller bevægelse, de sætter pris på. Kulturminister Bertel Haarder mødte op med en murerske, som skulle symbolisere dansk håndværk.
Samtlige 30 indbudte til Kulturministeriets idéseminar, der markerer starten på arbejdet med en Danmarkskanon, var blevet bedt om at medbringe noget, der symboliserer en værdi eller bevægelse, de sætter pris på. Kulturminister Bertel Haarder mødte op med en murerske, som skulle symbolisere dansk håndværk.

»Det er vigtigt, at det ikke er et blåt, liberalt projekt, men alles projekt,« siger radioværten Rushy Rashid, som har taget ordet.

De andre deltagere rundt om det lange bord lytter, og flere nikker bekræftende.

De 30 debattører, højskoleforstandere, skuespillere og andre kulturpersoner var mandag inviteret til idéseminar af Kulturministeriet for at kickstarte debatten til det, der skal blive en Danmarkskanon. Kulturminister Bertel Haarder (V) kunne ikke være mere enig, Danmarkskanonen skal ikke være et partipolitisk projekt.

»Og det bliver ikke endnu en ekspertkanon,« siger han fra bordenden og tilføjer:

»Det bliver en inkluderende proces. Borgerne skal være med.«

Selve processen omkring Danmarkskanonens tilblivelse er ikke det eneste, der adskiller den fra daværende kulturminister Brian Mikkelsens (K) Kulturkanon fra 2006, hvor syv udvalg med i alt 35 medlemmer bestemte kanonens indhold af kunstværker.

Danmarkskanonen bliver heller ikke nødvendigvis en bog, som man kan hive frem i dansktimerne. Den bliver umiddelbart lige så svær at holde i hænderne som dens indhold.

Kvindekamp, hygge og cykelkultur er nemlig ifølge kampagneleder i Kulturministeriet Mette Bom eksempler på tre bevægelser eller værdier, der kunne optræde i Danmarkskanonen.

I april går en digital platform i luften, hvor danskerne kan melde forslag ind til, hvad de ville tage med af værdier og bevægelser, hvis de skulle flytte fra Danmark i morgen. Det gør man ved at skrive hashtagget #DKKanon og uploade et billede eller en video med sit bud.

En proces og en debat med plads til alle

Danmarkskanonen kommer i den grad også på dagsordenen til Folkemødet på Bornholm, og dét bliver samtidig startskuddet til den fysiske kanonturné. Mette Bom håber, at der vil blive afholdt begivenheder over hele landet, som kan sætte skub i debatten.

»Det bliver for kedeligt, hvis vi bare tager ud på en højskole. Hvorfor ikke tage højskolen ind i ghettoen og ghettoen ind på Christiansborg. Vi vil gerne prøve at sprænge rammerne lidt,« siger hun og nævner en højskolekoncert i Vollsmose eller en videoboks til Copenhagen Pride som eksempler.

Ifølge den foreløbige tidsplan slutter indsamlingen af forslag i oktober. Men hvad der skal ske derfra, og hvordan de angiveligt mange forslag skal indsnævres før den endelige folkelige internetafstemning, er der tilsyneladende ingen, der ved. Men det gør heller ikke noget, siger Mette Bom:

»Det er vigtigt, at vi ikke bliver for fastlåste på formen i de tidlige stadier. Danmarks-kanonen er en proces og en debat – ikke et egentligt produkt, og måske er det nok i sig selv at have den debat i et år,« siger hun.

Alle ideseminarets deltagere har taget en genstand med, som symboliserer den bevægelse eller værdi, som de gerne vil sætte fokus på. Én har medbragt en brosten, en anden har taget en lommelærke med, og en tredje et par beskidte sko.

Deltagerne er alle blevet opfordret til at optage en video, hvor de forklarer, hvorfor de har medbragt netop dén genstand, og hvad den symboliserer. Videoerne skal ende som eksempler på, hvad danskerne kan sende ind af forslag. Det er et forsøg på at gøre projektet konkret, så det ikke bliver »en gang varm luft«, forklarer dagens ordstyrer.

Bertel Haarder er ved at runde dagen af. I hånden holder han den murerske, som han har medbragt. Den symboliserer dansk håndværk, forklarer han. Men hvad det nærmere betyder, må man vente med at finde ud af, indtil videoklippene kommer på de sociale medier.

På vejen hjem tjekker Berlingske, om der er kommet liv under #DKKanon på Instagram. Annette Heick har lagt et foto op fra dagens seminar og spørger sine 20.000 følgere: »Hvad er dansk for dig?«. Og straks svarer folk:

»At kunne sige, hvad man tænker«, »Der er et yndigt land« og »At være lige«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.