Opera

Gode miner til slet spil

»Luisa Miller« er Malmø Operas vintersatsning. Den præsenterer nogle af Verdis allerbedste sange – men rædderlig scenografi og instruktion trækker ned.

»En god elskovsroman skal opfylde tre krav,« sagde en humoristisk forfatter engang – »ingen har bare fundet ud af hvilke tre krav.«

Det samme gælder for opera: Nogle er blevet til ørehængere og spilles igen og igen. Andre kan være fulde af vidunderlige viser, men spilles stort set aldrig.

Verdis tre timer korte »Luisa Miller« hører til de sidste. Stykket blev skabt i 1849 og glemt bagefter. Verden sætter »Aida«, »Trubaduren« og »Maskeballet« op hele tiden og glemmer resten.

Malmø Operas opsætning falder derfor på et tørt sted. Hvis et provinsteater skal fejre komponistens snarlige 200 års jubilæum, ligner en af hans underkendte værker den rigtige satsning.

Operaen bygger på Schillers sørgespil med den rammende titel »Kabale og kærlighed«:

Luisa fra de små kår har kastet sine følelser på en søn af den mægtige greve. Men grevesønnen skal meget hellere gifte sig med sin kusine. Så soldaterdatteren sendes aldeles modvilligt i armene på Wurm – en klassisk skurk, der hejses op fra underverdenen og kommer ind på scenen fra højre.

Så vidt, så skidt. Fejden fører til en duel mellem Rodolfo og Wurm, til de to elskendes uheldige indtagelse af gift, til smerte og død.

Logisk? Ikke det mindste. Musikken har alle dage været det vigtigste ved opera – alt det andet tager man bare med.

Rene sølvstruber

Og lige præcis »Luisa Miller« fra 1849 har noget af Verdis dejligste musik. Hele sidste akt ligger i top ti over operafinaler. Rent musikalsk, forstås.

Den smukke scene i Malmø har endda fundet rene sølvstruber til de fleste roller. Hvis man vil høre sangstjerner in spe, er det bare af sted. Lige nu endda.

Luisa selv synges for eksempel af Olesya Golovneva de fleste gange. Af en russer med stor karriere sydpå. Hendes stemme har både masser af højde og sit helt eget præg.

Resten af de bærende partier står lige så suverænt. Lige fra barytonen i soldaterfaderens rolle til bassen i grevens. Ingen af Malmøs navne er kendte herhjemme – det smalle Øresund kan være bredere end verdenshavet.

Men lige så uskøn er produktionen. Velkommen til meningsforstyrrende scenografi og dilettantisk instruktion.

Okay: Enkelte scenebilleder virker helt fine. Luisas værelse er indrettet som et særligt rum midt på scenen. Farverne og hele almuestemningen ligger tæt på Vermeers mageløse maleri af kvinden med forklæde og mælkekande.

Det meste er bare gyseligt. Afhuggede hænder på størrelse med campingvogne agerer alt fra landskab til stillads. Guds hænder, måske – selv om de snarere ligner noget fra Familien Addams’ husholdning.

To hænder om et krus

Resten trækkes ned af det ene kunstgreb efter det andet. Eksemplerne er talløse:

Intet levende menneske har nogensinde drukket en øl med to hænder.

Koret af almuemennesker skal bevæge sig i en gakket gangart a la to skridt frem og ét tilbage. Gad vide hvorfor?

Og da antihelten ligger aldeles ubevæbnet på gulvet, står hele kohorter af soldater omkring ham. Scenografen fandt bare ikke den rigtige uniform til alle korets herrer. Mindst to stakler har alt for store hjelme og må gennemføre den vigtige scene blinde som beostære.

Det ku’ vær’ så godt. Ærgerligt at ingen har grebet ind. Glem kabalerne og hør den for kærligheden.

Hvem: Malmø Operaorkester og Operakor, dirigenten Michael Güttler samt solosangere (se hele listen på malmoopera.se).

Instruktion: Stefano Vizioli.

Scenografi: Cristian Taraborrelli.

Hvad: »Luisa Miller« af Giuseppe Verdi.

Hvor: Malmø Opera. Premiere i lørdags. Spiller til 28. december.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.