Girls-stjerne indlagt på hospitalet

Skuespillerinden Lena Dunham er blevet indlagt på hospitalet og skal undergå en operation.

København: Skuespillerinden Lena Dunham, der særligt er kendt fra tv-serien Girls, er blevet indlagt på hospitalet og skal undergå en operation.

Det bekræfter hendes repræsentant over for People Magazine. Hun forklarer, at Girl-stjernen fik det dårligt lørdag morgen.

- Lena Dunham har været meget åben omkring sine personlige problemer med endometriosis. Denne morgen led hun af en bristet cyste på æggestokkene og er blevet kørt på hospitalet, oplyser talspersonen Cindi Berger og fortæller, at Lena Dunham skal opereres.

Den 29-årige skuespillerinde har tidligere fortalt om sin smertefulde kamp mod den kroniske sygdom endometriosis. Sygdommen indebærer, at man har forekomst af livmoderslimhinde uden for livmoderen, og de typiske symptomer er blandt andet menstruationssmerter, smerter ved samleje og nedsat fertilitet.

Den 8. februar skrev hun en opdatering på Facebook, hvor hun fortalte, at hun ville lytte til sin krop og tage den med ro.

- Jeg går i øjeblikket igennem en hård periode med min sygdom, og min krop og mine fantastiske læger fortæller mig, at det er tid til at hvile. Det er hårdt, men jeg forsøger, for alt, hvad jeg ønsker, er at lave en sæson 6 af Girls, skrev hun dengang på sin profil.

Det vides endnu ikke, hvor længe Lena Dunham skal være indlagt.

/ritzau/FOKUS

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.