George Clooney minder ofre for folkedrab

For 100 år siden blev 1-1,5 million armeniere myrdet. Folkedrabet bliver nu mindet med en ny pris, som skuespilleren George Clooney og Nobelpris-modtageren Elie Wiesel står bag. Danskere har en central rolle i historien.

I Armeniens hovedstad, Jerevan, mindes man folkedrabet i dette museum.
I Armeniens hovedstad, Jerevan, mindes man folkedrabet i dette museum.

En bred kreds af kunstnere og forretningsfolk er gået sammen for at oprette en pris for at mindes folkemordet på armenierne for 100 år siden. Projektet har fået titlen 100 Lives, og ved en ceremoni 10. marts i New York, vil prisen, der hedder Aurora, og er opkaldt efter en kendt armensk heltinde Aurora Mardiganian, blive uddelt. Bag initiativet står bl.a. skuespilleren George Clooney og Nobelpris-modtageren Elie Wiesel, der med sine bøger om sin overlevelse i Auschwitz er en af vor tids markante historiske vidner. Selve prisen på en million dollar vil blive uddelt i den armenske hovedstad, Jerevan, den 24. april 2016.

Ideen bag prisen er at udtrykke taknemmelighed over for de personer, hvis heroiske indsats var med til at redde livet for tusindvis af armeniere og pege på nødvendigheden af humanitær indsats for at undgå fremtidige folkedrab.

Godt 1-1,5 millioner armeniere blev dræbt mellem 1915 og 1923. Omkring 500.000 overlevede, mange på grund af en heroisk indsats fra enkeltpersoner og institutioner. Danskere udførte et vigtigt hjælpearbejde. Karen Jeppe (1876-1935) og Maria Jacobsen (1882-1960) var under Første Verdenskrig udsendt til Det Osmanniske Rige (vore dages Tyrkiet), hvor folkemordet foregik. Under folkemordet reddede Karen Jeppe tusindvis af armeniere. Hun gemte mænd under gulvbrædderne i sit hus, skaffede mad til forældreløse børn og befriede kvinder fra et liv som slaver. Uden at være særlig anerkendt i Danmark er hun af enhver armenier kendt som Armeniens Moder. Maria Jacobsen (1882-1960) var sygeplejerske, missionær og sørgede for hundredvis af forældreløse børn. Maria Jakobsens dagbøger betragtes i dag som en uvurderlig historisk kilde til folkedrabet. To af Karen Jeppes grandniecer er inviteret til højtideligholdelsen i New York.

Kontroversielt folkedrab

Normalt sættes folkemordets begyndelse til 24. april 1915, hvor de ottomanske myndigheder begyndte at arrestere armeniere i Konstantinopel – vore dages Istanbul. Folkemordet foregik under det meste af Første Verdenskrig, og mange døde under tvungne deportationer af sult og sygdomme.

Folkedrabet er til stadighed genstand for kontroverser og internationale stridigheder. 24 lande betegner officielt mordet på armenierne som et folkedrab, men i Tyrkiet er det ikke anerkendt som folkedrab, og en række personer er gennem tiderne blevet dømt for forhånelse af den tyrkiske nation, fordi de har omtalt mordet på armenierne. I Tyrkiet anerkender man ikke tallet på 1,5 millioner, men anslår antallet til godt 400.000, og at dødstallet ikke skyldes bevidst tyrkisk politik, men at der var tale om sult og sygdomme.

Mens Sverige officielt har godkendt massemordet på armenierne som folkedrab, så har Danmark indtil nu ikke officielt gjort det samme.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.