Portræt

Galleriejeren der kom ind fra ørkenen

Tom Christoffersen driver et af hovedstadens mest markante gallerier med vægt både på yngre kunstnere og deres ældre forudsætninger. Men han gelmmer aldrig rytmen af ingenting og stilhed i de år, han var med til at lede ekspeditioner i Mellemøsten.

Gallerist Tom Christoffersen har skiftet spor flere gange i sin karriere.
Gallerist Tom Christoffersen har skiftet spor flere gange i sin karriere.

Tom Christoffersen driver galleriet af samme navn, der ligger i Skindergade i København. Det er en fantastisk tilværelse, indrømmer han hårdt presset.

Det er voldsomt interessant at leve af at sælge kunstneres værker, så de kan tjene penge, og på alle mulige måder komme videre i deres karrierer. At være gallerist er derfor blevet en meningsfuld tilværelse for Tom Christoffersen. Men han har også ændret livsbane. To gange er han holdt op, mens legen var god.

Som helt ung udstillede han egne fotografier i et af 1980ernes kunstnerdrevne kvalitetsgallerier som Kongo. Kongo var taxaslang for St. Kongensgade. Der lå galleriet, og en dag kom Statens Kunstfond fordi og købte hele hans udstilling.

Efterfølgende tildelte Fonden ham et legat, der skulle give ham arbejdsro. Roen brugte han til at tænke sig om og besluttede sig for at holde op med at være udøvende billedkunstner. Han var ikke sikker på, at han med årene ville blive lige så fantastisk, som nogle af de andre i tiden, der arbejdede med fotografi. I stedet begyndte han at handle med kunst.

Ændrede levevis

Også 9/11 fik ham til at tænke sig om. Da han dagen efter terrorangrebet ser fotografiet i Bagdad Times af de kollapsende tårne, beslutter han sig for, at 15 år i rejsebranchen måtte være nok. Netop i tiden omkring 11. september 2001 befandt han sig i Iraks hovedstad med en gruppe rejsende.

Tom Christoffersen var dybt fascineret af de lange ekspeditioner ind i den intethed og den stilhed, ørknerne udgjorde under de mange dagsrejser, hvor man oplevede rytmen med dyrene, man red på eller gik ved siden af, måltiderne omkring bålet om aftenen og den arabiske poesi i det hele taget.

»Og det var ikke,« fortæller han, »fordi jeg var synsk eller havde en forudanelse af, hvad der skulle komme. Jeg tænkte bare, at det var på tide at skifte spor. Jeg har savnet ørkenen lige siden, men jeg byttede den til en tilværelse, der går ud på at udstille og sælge kunst, og det er også en måde at fortælle historier på.«

Tom Christoffersen førte sin gruppe over grænsen til Iran og fløj hjem til København og lejede lokalerne i Skindergade, hvor han stadig har til huse.

Sikkert blik

Som andre gode gallerister tager Tom Christoffersen udgangspunkt i, hvad han selv finder interessant. Og så har galleriet to spor.

Den ene er en kreds af talentfulde yngre kunstnere som for eksempel Gudrun Hasle, der tidligere på året fik et af Kunstmuseet Arkens rejselegater, Mia Mørkeberg, der netop har fuldført en stor udsmykning til FN-Byen i Nordhavn, og Thomas Bangsted, som både Metropolitan i New York og Louisiana i Humlebæk for nylig har erhvervet et værk af.

Det andet spor er de billedkunstnere, der på mange måder er forudsætningen for meget af tidens kunst som for eksempel Lene Adler Petersen, Mogens Møller, Richard Winther, Kirsten Justesen, Albert Mertz, Eric Andersen og Ib Geertsen.

Og så vigtige skikkelser fra generationen mellem dem som Claus Carstensen. Og Elmer (bare Elmer) som Tom Christoffersen tidligt i galleriets historie fik et samarbejde med om at vise nogle af eleverne fra Kunstakademiet.

Tom Christoffersens sikre blik for kvalitet har tydeligvis gjort hans galleri interessant blandt private samlere og museerne, der i begge tilfælde ofte får øje på nye talenter og - nok så vigtigt - kan supplere deres samlinger med arbejder af ældre kunstnere.

Det er hyppigt værker, der måske i en årrække har befundet sig uden for søgelyset eller uden for kunstinstitutionens interesse. Og som dukker op i Tom Christoffersens galleri.

Galleriets første bog

En tredje dyd i det arealmæssigt ikke voldsomt store galleri er, at Tom Christoffersen også løbende viser fotografi. Ikke af veneration for mediet, som han selv en gang arbejdede med. Men fordi det stadig er en form for kunst, det er vanskeligt at formidle i Danmark.

Senere på året udstiller blandt andre Teit Jørgensen fotografier. Teit Jørgensen rejste i 1970erne med Per Kirkeby og Ib Michael på ekspeditioner i Mexico. Det var rejser, der havde en gennemgribende betydning for deres senere værk. I anledning af udstillingen udgiver Tom Christoffersen galleriets første bog på egen forlag.

Og apropos Tom Christoffersens egen længsel efter de lange rejser i ørkenen og besøgene i smukke byer som - som han selv fremhæver - Isfahan i Irak og Shiraz, digternes by, i Irak - hedder bogen, der er skrevet af Asger Schnack »Rejsen, de aldrig kom hjem fra«.

Næste ophængning i Galleri Tom Christoffersen er en gruppeudstilling, der vises frem til 19. september.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.