Frygtløse Kastholm fylder rundt

70 i dag. Berlingskes kommentator og Groft sagt-skribent Claes Kastholm er kendt for sin skarpe pen og sine ofte overraskende synspunkter.

Tidligere chefredaktør Claes Kastholm Hansen fylder 70år tirsdag.
Tidligere chefredaktør Claes Kastholm Hansen fylder 70år tirsdag.

Claes Kastholm Hansen har i en menneskealder været en del af den offentlige mening. Han har været vidt omkring, siden han fra 1980ernes start, sammen med en anden kendt enfant terrible, Carsten Jensen, var fast daglig TV-anmelder på Politiken, dengang monopol-TV satte dagsordenen for, hvad danskerne talte om.

For 12 år siden kom Kastholm til Berlingske Tidende, og siden har han været fast bidragyder til litteraturkritikken og meningsdannelsen samt nestor på den satiriske klumme Groft sagt.

Som anmelder har Kastholm bidraget med en uhyre viden, der er præget af hans greb om nordisk litteratur og med et stort udblik til den tyske og centraleuropæiske kultur. Få kan skrive så indlevende som han. Han mestrer på én gang den kongeniale læsning af den store litteratur og den kortfattede, pointerede revsen af en forfladiget offentlig debat.

Læserne får daglige smagsprøver på Kastholm i Groft sagt, hvor tidens dårskab udstilles og om søndagen i »Læst og påskrevet«, hvor en større principiel problematik behandles. De faste læsere tilgiver derfor også Kastholm en række velkendte idiosynkrasier såsom hans optagethed af vindmøller og ofte gentagne påstand om, hvor ukyndige yngre mennesker dog er. Offentligheden ser det ikke altid i kommentarerne og i hans TV-optræden, hvor man fornemmer en debattør med temperament og skarpe kanter, men i virkeligheden er han et venligt, vidende og forstående menneske, der stiller samme krav om høj kvalitet til sig selv, som han gør til sine omgivelser.

At det offentlige liv har bud efter Kastholm ses af, at han har udgivet en række bøger, har været formand for litteraturudvalget under Statens Kunstråd, hvor han fik tredoblet legatstørrelserne, så konkurrencen og kvaliteten af legatmodtagerne blev større. Tillige har han været medlem af Kulturministeriets kanonudvalg og Det Kgl. Teaters bestyrelse, og han er et flerårigt medlem af Den Berlingske Fond.

Kastholm er fra Køge-kanten, opvokset hos sin mormor og morfar og en faster, fordi hjemmet blev opløst i kølvandet på krigen, Faderen blev således interneret efter krigen på grund af sit medlemskab af nazistpartiet, men blev dog senere frifundet. Den lille Claes fik indpodet det grundtvigske af bedsteforældrene, og af moderen, som han atter boede hos, fra han var syv år, fik han tilført et skvæt kulturradikalisme, der stammede fra hendes livslange fascination af provokatøren og lysmageren PH. Familiens historie har Kastholm skildret i den gribende bog En kvindes historie (2000).

Medierne blev hans skæbne

Kastholm, der som meget ung blev uddannet i forsikrings­branchen, startede sin indgang i det offentlige liv med afsæt i et hovedfag i dansk litteratur. Der lå vel en skitse til en universitetskarriere som kandidatstipendiat, men Kastholm løb ind i alskens andre aktiviteter, og da han havde og har en indgroet modvilje over for flokmentalitet, blev han aldrig en del af den munkemarxisme, der hærgede det offentlige liv i almindelighed og universitetet i særdeleshed efter studenteroprøret.

Claes Kastholm var med til at stifte Den Europæiske Filmhøjskole, og som statens filmkonsulent fik han sikret støtte til projekter, der indbragte dansk films to første Oscars, nemlig Gabriel Axels Babettes Gæstebud og Bille Augusts Pelle Erobreren. Men medierne blev hans skæbne. I et par år stod han for litteraturprogrammer på TV2, og i sammenlagt 10 år var han på Politiken, hvor han huskes for udpræget liberale klummer i en uliberal tid. Med høj cigarføring forsvarede han Østeuropas systemkritikere i artikelserier, der blev fremhævet i udenlandske medier. Efter sin Politiken-tid blev Kastholm redaktionschef og siden chefredaktør på Ekstra Bladet, hvor han var fra 1995-1999. I den periode nåede avisen et oplag på 170.000.

Venner og fjender

Claes Kastholm har ikke kun fans - han har også fjender. Og sidstnævnte forsømmer ingen lejlighed til at minde ham om hans dramatiske exit fra Ekstra Bladet, hvor han efter en meget våd aften satte upassende spor i et chefkontor.

Det var på Berlingske Tidende, at Kastholm fra 2000 skrev sig tilbage - og op - til en fremtrædende placering i dansk åndsliv. Og i de 12 år, der er gået, siden han første gang satte sin fod i redaktionslokalerne, har han fået en stor fanskare.

Kastholm er ikke så lidt af en polyhistor, intellektuelt altædende, ingen kostforagter, men nysgerrig på sin omverden og historie. Han er også en snusfornuftig forretningsmand, der f.eks. har investeret i californiske vindmøller, samtidig med at han holder fanen højt som skarp kritiker af danske ditto. På det seneste har han kastet sig over tomatavl på sin skovbevoksede landejendom i Nordjylland.

Claes Kastholm har siden 1973 været gift med Nanna Thirup, der er gymnasielektor og kendt som oversætter af P.O. Enquist og nobelpristagerne Elfriede Jelinek og Herta Müller. Det travle par har fået to børn, en søn og en datter, og fire børnebørn.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.