Historie

Fremragende bog om Herluf Trolle i krig og kærlighed

Der er stof til en god TV-serie i beretningen om adelsmanden og krigeren Herluf Trolle, der blev født for 500 år siden i dag. Men indtil den kommer, anbefaler vi denne nye bog af Sebastian Olden-Jørgensen, hvor en af danmarks-historiens vigtige skikkelser genskabes.

Herluf Trolles og Birgitte Gøyes gramæle i  Herlufholms kirke sandsynligvis lavet af Cornelis Floris. Illustration fra bogen.
Herluf Trolles og Birgitte Gøyes gramæle i  Herlufholms kirke sandsynligvis lavet af Cornelis Floris. Illustration fra bogen.

Mellem jul og nytår kunne man på DR2 se det britiske drama »Wolf Hall«. TV-serien, der bygger på Hilary Mantels lovpriste 1500-tals-roman fra 2009, fortæller om intriger, sex, had og kærlighed ved Henrik VIIIs hof, og både bogen og serien har Thomas Cromwell i hovedrollen. Sidstnævnte var søn af en simpel smed, men steg i graderne, fordi han var begavet og snarrådig, og han blev Henrik VIIIs betroede mand, men kom i sidste ende i unåde og blev henrettet.

»Wolf Hall« er blot én af mange TV-serier, film og bøger om de dramatiske begivenheder ved hofferne i gamle dage, og alle britiske unge kender hovedtrækkene i opgøret mellem Henrik VIII, Oliver Cromwell og dronning Anne Boleyn.

Men spurgte man unge danskere, om de kender Herluf Trolle, så vil de fleste nok ryste på hovedet. Og det til trods for, at Herluf Trolles historie ikke er mindre dramatisk end Thomas Cromwells. Vi har blot ikke tradition for, at danske dramatikere eller instruktører tager vor egen tidlige historie op som emne. Det kan der imidlertid ændres på, for med sin bog »Herluf Trolle. Adelsmand, kriger og skolestifter« gør historikeren Sebastian Olden-Jørgensen Herluf Trolle levende for nutidige læsere. De intriger og krige, som han blev hvirvlet ind i, var sindsoprivende, og Trolles skæbne tragisk. Og så har vi desuden gennem Herluf Trolles breve til hans elskede hustru, Birgitte Gøye, et unikt vidnesbyrd fra 1500-tallet om kærlighed mellem en mand og kvinde.

Gift med en bemærkelsesværdig kvinde

Vi ved en hel del om Herluf Trolles liv og tanker, for ud over brevene til hustruen skrev han også breve til de danske konger, han tjente. Sebastian Olden-Jørgensen kan derfor tegne et portræt af den dygtige adelsmand og kærlige ægtemand, der blev en central spiller i en periode præget af brutale krige med svenskerne og af hofintriger.

Herluf Trolle blev født ind i dansk-svensk adel og fik efter tidens skik en fornem uddannelse og drog på dannelsesrejse til Tyskland, hvor han mødte den Melanchthon, der sammen med Martin Luther var frontfigur i reformationen.

Selvfølgelig er det svært at karakterisere en person fra 1500-tallet med moderne begreber, men Sebastian Olden-Jørgen vover at kalde Herluf Trolle et »ukompliceret gemyt«, der undlod at blive en del af de teologiske opgør, som hærgede protestantismen. Han viste sig også at være en pålidelig adminstrator og steg i graderne efter sin hjemkomst.

Og han var som nævnt så heldig at få Birgitte Gøye som hustru. Når Sebastian Olden-Jørgensen med stor sikkerhed kan skrive, at det var et lykkeligt ægteskab, er det, fordi hans breve til hende er fulde af kærlige ytringer. Hun var iøvrigt en bemærkelsesværdig kvinde, der kom fra adelsmiljøet og egentlig skulle have været gift med en dansk adelsmand, men det nægtede hun pure.

Den slags adfærd fra en ung pige var ganske sjælden i 1500-tallet, og miljøet forsøgte at presse hende til at gennemføre ægteskabet, hvad hun nægtede, og i 15 år kæmpede hun mod ægteskabsaftalen og slap til sidst fri. Hun fandt sammen med Herluf Trolle, der var på vej op i karrieren, og deres gode forhold varede livet ud. Da han lå for døden i 1565, efter at være blevet såret, skrev han til hende: »Jeg beder dig kærligst, at du kan komme til mig, thi mig længes efter dig.«

Admiral uden søkyndighed

Herluf Trolles gode forhold til kong Christian III betød, at han fik kommandoen over Kronborg (Krogen) i Helsingør, hvor han og hans hustru residerede, og sammen satsede de på at skabe en skole for unge adelsfolk på Herlufsholm.

Det er muligt, at Herluf Trolle og Birgitte Gøye havde planlagt en rolig tid på Kronborg, men sådan skulle det ikke blive. Parret røg ud i 1554, og Sebastian Olden-Jørgensen gætter på, at Herluf Trolle ikke længere stod på god fod med kongen.

Herluf Trolle indledte derefter et årelangt opgør med adelsmanden Peder Oxe, der blev rigets rigshofsmester og kongens fortrolige. Opgøret fik en uventet slutning, idet Peder Oxe faldt i unåde og drog til Tyskland for at intrigere mod Christian III, mens Herluf Trolle kom tilbage til magt og værdighed. Denne centrale placering fastholdt han, da den nye konge, Frederik II, i 1559 overtog magten.

Herluf Trolle fik snart udfordrende hverv – som da han blev admiral uden at have nogen som helst erfaring til søs. Dét forekommer mildest talt mærkværdigt, men Olden-Jørgensens forklaring er, at Trolle ikke behøvede egentlig søkyndighed, fordi hans opgaver var af administrativ og logistisk art. Aligevel lykkedes det Trolle som chef for admiralskibet at skyde løs fra sit skib mod venligtsindede (!) svenske skibe.

Det var urolige tider. Man frygtede, at den landsforræderiske Peder Oxe skulle samle tropper sydpå for at erobre Danmark, og snart var det svenskerne, der truede Danmark.

Svensk massakre i Blekinge

Selvom Trolle i en periode trådte tilbage fra sine poster, havde kongen løbende brug for en dygtig adelsmand, og da Danmark fra 1563 løb ind i en blodig og brutal krig mod svenskerne, den såkaldte Nordiske Syvårskrig, var der igen bud efter ham.

Danmark stod over for den aggressive svenske konge Erik XIV, der ingen skrupler havde ved at føre skånselsløs krig mod danskerne, og Sebastian Olden-Jørgensen mener, at den svenske konge havde en skrue løs. Denne karakterbrist kan måske forklare, at han ikke skånede civile. Da han erobrede Rønneby i Blekinge i 1564, lod han 2.000 mænd dræbe og skånede heller ikke kvinder og børn, så når vi gyser over Islamisk Stat, bør vi huske på, at civilisationens tynde fernis også kan forsvinde på vore breddegrader.

Ganske vist plyndrede danskerne også, men svenskernes ugerning var alligevel uden for nummer, og så blev der for alvor krig. Frederik II hidkaldte lejesoldater, der snart tømte statens kasser, og som proviantmester og krigskommisær havde Herluf Trolle en stor del af ansvaret for Danmarks krigslykke.

Danskernes hær med Herluf Trolle i ledelsen erobrede Elfsborg, og en overgang havde man planer om at rykke videre mod Stockholm og Kalmar. Den svenske konge samlede imidlertid 20.000 mand, og Herluf Trolle blev ansvarlig for at forsvare byen Laholm i Skåne. Det endte med et gunstigt dansk udfald, og i løbet af 1564 stod Danmark ganske stærkt.

En større dansk-lybsk (fra Lübeck, red.) flåde blev sendt mod svenskerne, og da den gamle admiral, Peder Skram, blev fritaget for tjeneste, måtte Herluf Trolle atter iføre sig admiralsuniformen. Det kom til et stort søslag ved Øland, og Trolle lod sine skibe angribe det svenske admiralsskib, Mars, som man fik sænket under heftig kanonild. (Vraget af Mars blev iøvrigt lokaliseret i 2011.)

Lav gerne en TV-serie om Trolle

Der er en ond ironi i, at skæbnen og kongen udvalgte den ikke-søkyndige Trolle til admiral, og i at denne landkrabbe skulle få sit banesår på søen.

Herluf Trolle styrede i juni 1565 sin flåde på kun 25 skibe mod Femern, hvor han mødte den svenske flåde. Det kom til drabelige kampscener mellem danske og svenske skibe, og på sit admiralsskib, Jægermesteren, stod Trolle i blå uniform med fjerbusk og beordrede svenskerne til at overgive sig, da Jægermesteren tørnede sammen med et svensk skib. Kanonerne tordnede, og Trolle råbte: »Stryg (flaget) og giv dig til fange for kongen af Danmark.«

Svenskerne luskede af, men Herluf Trolle var ramt i armen og låret af pistolkugler. Sebastian Olden-Jørgensen fortæller fint om den sidste bevægende tid sammen med Birgitte, før sårene tog livet af ham.

Der kan ikke siges nok godt om bogen, hvor Sebastian Olden-Jørgensen med stor indsigt fortæller om europæiske magtforhold, religiøse holdninger og intriger. Min eneste indsigelse er, at han beskriver Herluf Trolle som en praktisk administrator, der ikke intrigerede som hans modstandere. Men er det ikke lidt for venligt over for en person, der dog klarede den ene magtkamp efter den anden? Der er heller ikke kildebelæg for den meget venlige beskrivelse af ham som blot en forvalter og praktisk orienteret mand, der ikke var et politisk dyr – selvfølgelig var han det.

Herluf Trolle var som nævnt en lige så spændende skikkelse som Oliver Cromwell, og man måtte dengang være et brutalt magtmenneske for at klare sig, men det gør vel kun historien endnu bedre. Vi kan kun håbe, at DR laver en TV-serie ud af denne historie, men gerne med en anden instruktør end ham, der stod bag 1864-serien, for det gælder jo om at fange tidens atmosfære og menneskesyn. Og ikke blot lave TV med politiske nutidsholdninger af »progressiv« aftapning.

Titel: Herluf Trolle.Adelsmand, kriger og skolestifter

Forfatter: Sebastian Olden-Jørgensen

Sider: 280.

Pris: 299,95

Forlag: Gyldendal

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.