Fra promenade til motorgade

H.C. Andersens Boulevard er i dag byens mest trafikerede vejstrækning. Før Besættelsen var stedet et idyllisk parkanlæg under navnet Vestre Boulevard.

For ikke så mange år siden kunne man endnu høre gamle københavnere i distraktion komme til at sige Vestre Boulevard, når de mente H.C. Andersens Boulevard. En besynderlig fortalelse kan man mene. For det er vanskeligt at forestille sig et mere forskelligt miljø i bybilledet, end det, som dækker sig bag disse to gadenavne.

Det ene vækker mindelser om en stille havelignende promenade. En bred langstrakt, blomsterprydet park, som byens borgere i vid udstrækning forstod at benytte rekreativt i en tid, hvor det endnu var almindeligt at færdes til fods gennem byens gader. Sådan var billedet af Vestre Boulevard. Den blev anlagt i 1891-92, netop på den strækning, hvor den brede, vandfyldte grav langs Vestervold tidligere havde dannet grænsen mellem by og land. Men nu var byen under forvandling. Volden var revet ned, og de kolossale jordmængder kastet i stadsgraven. Byens profil ændredes på får år fuldstændig. Væk var det snævre, indelukkede præg af middelalder. Den moderne tid havde holdt sit indtog. Og i de europæiske storbyer som Wien, Berlin og Paris kunne datidens arkitekter se, hvordan åbne pladser og brede boulevarder var en essentiel del af moderne byplanlægning.

Det slog også igennem i København. Da Vesterport endelig var blevet revet ned i 1850erne og det gamle halmtorv flyttet ud på Vesterbro, åbnede der sig et kæmpe stort åbent område, der var som skabt for at give plads til byens nye rådhus, når det ad åre ville blive aktuelt.

Det var ud fra denne plads og ned mod Kalvebod Strand, den ny boulevard blev anlagt. Det lå ikke i planerne, at der skulle være gennemkørende trafik. Her skulle herske en vis fornem ro, og her inviterede man nogle af tidens bedste arkitekter og mest velhavende bygherrer til at vise omverdenen, hvad det nye driftige København kunne formå. Det var således helt i tidens ånd, at det var på denne strækning, brygger Carl Jacobsen byggede sit storslåede kunstpalæ, Glyptoteket, ved siden af de andre herskabelige bygninger ved Dantes Plads. København var rykket mod vest, men det var stadig Vestervoldgade, der var den vigtigste trafikåre ned mod Langebro, som endnu var en snæver og besværlig passage til Amager.

Således lå Vestre Boulevard hen i ro og fred lige til besættelsesårene, hvor det første angreb på det fornemme gademiljø blev sat ind, da der i den brede midterrabat i 1943-44 blev gravet ud og støbt underjordiske beskyttelsesrum. Og endelig i de første efterkrigsår forsvandt idyllen fuldstændig. Der blev nu anlagt bredere vejbaner for at tilfredsstille den stigende biltrafik, og for at aflaste Vestervoldgade blev den nye tiltrængte Langebro åbnet i 1954 som en direkte forlængelse af den motorgade, der med årene periodevis er blevet den mest befærdede i hele landet. Boulevarden fik samme år navneforandring efter den store eventyrdigter, selv om det hverken er idyl eller eventyrstemning, man forbinder med det trafikale inferno, der dagligt udspiller i denne del af hovedstaden.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.