Forfatter: »Vi er blevet en nation af analfabeter«

Susanne Staun gør med sin bog »Fuck, en lækker røv« op med det sprogspasseri, som hun ser alle vegne. Godt sprog er sexet, mener hun. Dårlige sprogbrugere diskvalificerer sig selv. I fuldt dagslys.

Forfatteren Susanne Staun er aktuel med bogen »Fuck, en lækker røv«, der handler om vores hjælpeløse forhold til sproget på skrift. Foto: Sophia Juliane Lydolph
Forfatteren Susanne Staun er aktuel med bogen »Fuck, en lækker røv«, der handler om vores hjælpeløse forhold til sproget på skrift. Foto: Sophia Juliane Lydolph

Den er helt gal! Jeg kan høre det, straks ordene har forladt mine læber. Jeg har ringet til Susanne Staun og er kommet til at spørge hende, om vi kan lave et interview »omkring« hendes nye bog.

»Det hedder det ikke,« vrænger forfatteren og griner: »Det hedder »OM«!«

Jeg er med andre ord faldet i med begge ben. Jeg har begået en af dødssynderne. Gjort det, der svarer til at fise, mens man spiser, som Susanne Staun skriver i sin bog »Fuck, en lækker røv! – basisgarderobe til den nøgne sprogbruger«.

Hvorfor en basisgarderobe til den nøgne sprogbruger?

»Basisgarderobe betyder overlevelsesguide, og den nøgne sprogbruger er ham m/k, folk på gaden så uhøvisk kalder en sprogspasser – åh, nej! Den diskussion har jeg taget på min blog. Ikke nu, vel? Godt. Så bogen kunne lige så vel have heddet »Overlevelsesguide for sprogspassere«, men det andet lød høfligere. Og mere swag. Den nøgne sprogbruger skal have en basisgarderobe, fordi han m/k skal holde op med at gå nøgen rundt og blamere sig. Hvis du kom ind med gylpen åben, ville jeg da også påpege det, så du ikke gik ud i byen og døde i andres latterbrøl.«

Du henvender dig direkte til sprogspasseren. Hvem er det? Og hvor møder du sprog­spasseren m/k?

»Overalt. I aviserne, særligt i kommentarsporene; overalt på nettet; på Facebook. Der er en overhyppighed af nøgne sprogbrugere blandt virkelig hårde racister og meget vrede mennesker generelt – klart, for der er en korrelation mellem dårlig uddannelse og både racisme og svigtende impulskontrol. I den anden ende af skalaen, blandt professionelle sprogfolk, er der også problemer med ords betydning, præpositionsbrug og gamle kendinge som for eksempel ligge/lægge. Men de vigtigste sprogspassere at få fat i er jo alle dem, som universiteterne ikke aner, hvad de skal stille op med. Hver uge klager en universitets- eller gymnasielærer i medierne over, at de skriftlige opgaver ligger så meget under niveau, at den overordnede kvalitet er truet: Eleverne kan ikke skrive sætninger, ikke fuldende sætninger, for de ved ikke, hvad en sætning er.«

Som kommentar til den verserende debat om kommareglerne skrev en af mine journalistkolleger på Facebook: 

»Vi fører krig mod IS, og vi fører krig mod terror … Men i Danmark raser en stille borgerkrig, der i årtier er udkæmpet på og mellem linjerne: Kommakrigen!« Har vi ikke større problemer at bakse med end eksempelvis kommatering?

»Din kollega bruger den samme falske modsætning i sammenligningen som herskende pædagogik, nemlig den, at det ikke er muligt at tilegne sig hård viden OG have en selvstændig mening samtidig; hvorfor skulle det ikke være muligt at leve i en usikker verden OG diskutere kommaregler samtidig? Kommaer er civilisationsmarkører, og dem vil din kollega svigte, fordi IS smadrer oldgamle statuer? Det er jo pølsesnak.«

Jeg er nødt til at komplimentere dig: Fuck, en god titel! Men fortæl lige sprogspasserne derude, hvad du vil med bogen?

»Tak! Jeg vil hjælpe det stakkels, svigtede menneske på en måde, der ikke er skræmmende. Jeg har prøvet at forenkle det komplicerede, gøre det tilsyneladende sure lidt sjovere og i det hele taget rullet en velkomstmåtte ud, hvorpå der står: Kom lige herind, så fikser vi dig lidt op, så du bliver til pænt brug.«

»Er der ikke noget grundigt sexet ved de grammatiske symboler?«, spørger du et sted i bogen. Og et andet sted: »Grammatik kan effektivt bruges som scorereplik. Jeg har personligt haft stor fornøjelse af denne her klokken fire om morgenen: »Det gør sproget så dejlig let, hvis man sætter adverbialet længere frem i sætningen.««

Er det ikke lige at stramme den – at grammatik ligefrem skulle være sexet? 

»Egentlig ikke. For det første vil jeg jo så gerne sidestille et bare nogenlunde sprog med andre rekvisitter, vi hver dag bruger til at maksimere vores kapital, herunder også vores erotiske kapital: Fra lipgloss til slips til venlighed til imødekommenhed til høflighed. Alt sammen sexet i min bog. Dårligt sprog er et fravælgelseskriterium, også på dating.dk. Det ved mønsterbrydere. For det andet er det helt afgørende, at sprog samlet set løftes ud af det brakvand af usexede associationer, der gør det så uspiseligt. Der hviler en gammelmandshørm over grammatik, og der hænger et skilt over indgangsdøren til grammatiktemplet, hvorpå der står: Kun grimme, usexede mennesker bruger tid på det her. Den falske hørm vil jeg så inderligt gerne fjerne. Grammatik og feminisme – begge discipliner er pædagogisk forulempede og trænger til et charmekursus.«

Du har i bogen det, du kalder Den Sorte Liste – sprogets svar på at fise, mens man spiser: Det er ikke forbudt ifølge loven, men ingen dannede mennesker fiser, mens de spiser. Hvilke sproglige dødssynder er det, du tænker på her? Altså ud over den, jeg selv begik, da jeg ringede til dig og kom til at spørge, om vi kunne lave et interview »omkring« bogen?

»Jeg har sorteret de største brandere efter hyppighed og serveret dem i rækkefølge. Listen skal opfattes som en hurtig pletrens: De her fejl dømmer dig i særlig grad, så ud med dem, inden det går helt, helt galt. Omkring er i virkeligheden ikke Sorte Liste-materiale, men en virus: Alle siger omkring, hvor de burde sige om, selv de überdannede mennesker i Deadline. Men fænomener som for eksempel afvide i stedet for at vide er ægte Sorte Liste-forekomster og bevis på en sproglig bevidsthed som en encellet organisme.«

Gør du dig forhåbninger om, at du overhovedet kan få sprogspasseren i tale?

»Jeg ved fra den omfattende testning, jeg lavede på sprogspader, mens jeg skrev bogen, at disse falder i to grupper: De, der gerne vil, men aldrig har lært det, og derfor var særdeles taknemmelige over at få en lettilgængelig lynguide. De, der aldrig har lært det, og heller ikke kan se fidusen i at lære det. De gutter er virkelig provo – det er den defensive flok med de dårlige argumenter, som nægter at indse, at de går rundt med opkast i skægget og diskvalificerer sig selv i fuldt dagslys. Belært af deres reaktioner skrev jeg et heftigt, indledende motivationsafsnit; hellere sætte barren for højt end for lavt.«

Hvor er det gået galt, tror du?

»Det går galt, når diskussionen foregår på forkerte præmisser. Nu skal kommaet laves om, fordi det »er for svært«. Men alt, hvad man aldrig har lært, er svært. Reglerne fejler ikke noget. De er ovenikøbet nemme og logiske og skal faktisk bare læres. De seneste i hvert fald 40 år har der hersket en konsensus om, at indlæring er synd for små børn, og hvis de absolut, Gud forbyde, skal lære noget, så skal det »klappes ind«. Det er den groveste nedvurdering af børn og det groveste svigt, og resultatet er da også åbenbart: En nation af analfabeter. Indlæring stemples automatisk som Sort Skole-snak, og det giver den berøringsangst, som vi har været vidne til under hele kommadiskussionen i sidste uge. Ikke ét eneste menneske har turdet tage ord som »indlæring« og »folkeskole« i deres mund, selv om det er det eneste, der er værd at tale om.«

Er der nogen som helst grund til at være optimistisk på sprogets vegne?

»Jeg er ikke så bange på sprogets vegne. I værste tilfælde ender vi med som i den arabiske verden at have fosha, et højsprog, som bruges officielt, og »dialekt«, som er babysprog: Det fedt! Jamen, hvorfor ikke? Vi forstår det jo godt. Der er allerede en afgrund mellem det korrekturlæste sprog, der udgår fra forlagene, og det babysprog, der bruges på nettet, og afgrunden mellem de to vil blive stadigt mere udpræget, ligesom afstanden mellem dannet og udannet vil blive det. Så det er ikke sproget, men sprogbrugeren, jeg er bekymret for: proletariseringen af de mennesker, der ikke har forældre, som kan træde til, hvor skolen svigter. Det er omvendt klassekamp. Så længe vi har et sprognævn, der mener, at det skal forsyne danskerne med velcrosko, fordi det er så svært at binde snørebånd, og en offentlig diskussion, der ikke tør inddrage en fejlslagen pædagogik, er der ingen grund til optimisme.«

 

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.