Forbudt svensk kunst skal vises i København

31 i Sverige forbudte værker af den kontroversielle svensker kunstner Dan Park er i København, hvor de blot venter på at blive udstillet. Radio24syv leder efter nogen, der vil agere gallerister for udstillingen, der ventes at slå dørene op i næste uge.

Den svenske kunstner Dan Park (billedet) blev mødt med en demonstration, da han tidligere på året havde fernisering på en udstilling på galleri Rönnquist & Rönnquist i Malmø. Politiet beslaglagde en række af hans billeder, og undersøger i øjeblikket om han har gjort sig skyldig i hetz mod befolkningsgrupper.
Den svenske kunstner Dan Park (billedet) blev mødt med en demonstration, da han tidligere på året havde fernisering på en udstilling på galleri Rönnquist & Rönnquist i Malmø. Politiet beslaglagde en række af hans billeder, og undersøger i øjeblikket om han har gjort sig skyldig i hetz mod befolkningsgrupper.

Den nu fængslede og kontroversielle svenske kunstner Dan Parks grænseoverskridende udstilling, der tidligere i år blev forbudt af de svenske myndigheder, før den knapt var åbnet, skal nu vises i København.

I hvert fald befinder de 31 værker af Dan Park sig lige nu på en hemmelig adresse i hovedstaden, lejet til formålet af en unavngiven fond. Samtidig har Radio24syvs kulturprogram AK24syv betalt for at få værkerne indrammet og hængt op, og man leder nu blot efter en af Dan Parks danske støtter, der vil agere gallerist således at udstillingen kan slå dørene op fra tirsdag til lørdag i den kommende uge.

»Radio24syv kan som radio ikke selv udstille det her. Det strider mod vores public service-værdier, og det vil være for voldsomt politisk, hvis vi gør det. Derfor vil vi gerne aktivere Dan Parks danske defensorer. Altså alle dem, der har sagt: »Hvad er det dog, der foregår derovre i Sverige? Det er meningstyranni og minder om Sovjetunionen.« Med det her undersøger vi om, der virkelig er nogen herhjemme, der vil stå på mål for Dan Park. Vil de, der forsvarer ham, også praktisere det, de prædiker?,« siger Mads Brügger, der er programchef på Radio24syv.

Trykkefrihedsselskabet vil udstille

Indtil videre har Trykkefrihedsselskabet sagt ja til at stå som gallerister for udstillingen. Selskabets næstformand, Aia Fog, har set billederne og har sammen med formand Katrine Winkel Holm sagt god for, at de står som fremviser af udstillingen. Men i de kommende dage vil man i kulturprogrammet AK24syv forsøge at få flere til melde sig som gallerister. Herefter vil man på mandag vælge hvem, der endeligt skal præsentere Dan Park i Danmark.

»Jeg synes jo det er interessant, hvis det eksempelvis bliver Trykkefrihedsselskabet. Så skal de lige pludselig til at stå på mål for kunst, der krænker katolikker og jøder og ikke kun muslimer, som der har været så meget fokus på tidligere,« siger Mads Brügger og slår fast, at det er kradsbørstige sager, som fremgår på Dan Parks billeder.

»Der er et værk, hvor man ser en katolsk biskop få suttet sin penis af en lille dreng, der er et værk med en stor jødisk gris med en davidstjerne på maven, der skider ud over Gaza, og der er ting, der kan være krænkende overfor folk, der føler sig berørt af Utøya-massakren. Det er vanvittigt provokerende i alle retninger.«

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.