Forbrydelsen: Hvem er morderen?

Søndagens syvende afsnit af DR's faste seermagnet, Forbrydelsen, gav ny næring til spekulationerne om, hvem der står bag serien af drab.

Konspirationsteorierne om plottet i DRs søndagsthriller »Forbrydelsen« fik i aftes ekstra næring. Pludselig meldte Sarah Lunds makker, Ulrik Strange, sig som stærkt mistænkt for at være indblandet i den mystiske episode i Afghanistan og de efterfølgende drab i Danmark.

Slutscenen, hvor den flygtede officer Jens Peter Raben og den genansatte efterforskningsleder Sarah Lund jagtede de samme svar og beviser hos officeren Torben Skaaning, fik en markant udvikling, da Raben i sin flugt fra Lund og Strange isolerede sig med sin pistol under hagen.

- Det er okay. Det er min makker, bare læg postolen, forsikrede Sarah Lund overfor Raben.

Men den eftersøgte og flygtede officers svar i form af det hviskende ord "perk", inden han blev skudt i halsen af politimanden Ulrik Strange, åbner tankerne for helt nye teorier frem til næste søndag. For Raben genkendte i silhuetten i Forsvarets Garnisionsbibliotek tilsynladendeStrange som den Per K. Møller, der ellers blev dræbt i Afghanistan og havde en central rolle i de påståede overgreb mod civile og tidligere i serien er blevet konstateret begravet på kirkegården.

LÆS OGSÅ: Lærkevej hitter - ny sæson på vej
LÆS OGSÅ: DR nomineret til to Emmy’er

Er det i virkeligheden Strange, der bærer rundt på Per K. Møllers forsvundne hundetegn? Og var det Strange, der overfaldt Sarah Lund i kødbyen, men ikke turde lade aftrækkeren gå af på grund af sine følelser for sin politimakker? De karakteristiske fodtrin fra Garnisionsbiblioteket mindede ufatteligt meget om dem fra den gerningsmand, der overfaldt Sarah Lund i Kødbyen.
Vi skal vente endnu en uge på svaret, om Strange også har tatoveret Officersskolens logo på sin skulder, når han skal stå skoleret for drabschef Lennart Brix. Men det vil virke mærkeligt, hvis Forbrydelsens forfatter Søren Sveistrup allerede med tre afsnit tilbage løfter sløret for det endelige plot

Og hvordan hænger hele telefax-setup'et mod justitsminister Thomas Buch i øvrigt sammen selve efterforskningen af de nu fem drabssager? Hvilken minister er det brådne kar?

Hvad er din teori om »Forbrydelsen«?

Hvad tror du, der sker i Forbrydelsen? Er Strange virkelig skurken? Og hvorfor blev Raben ledt ud af bagdøren hos sin svigerfar til festen på Officersskolen? Del dine konspirationsteorier herunder.

Drevet af Disqus

Klik på anméld for at anmelde en upassende kommentar til redaktionen.

Læs vilkår for kommentarer og debat på Berlingske Tidendes websites