19. marts 2008, 22:30

»Jeg glemmer aldrig den første dag, jeg var i salen efter folketingsvalget. Da Anders Fogh gik på talerstolen og bød de nye medlemmer velkomne, fik jeg en stor klump i halsen. Men jeg var meget bevidst om, at jeg ikke måtte tude foran hele den forsamlede pressen – især ikke på grund af en tale fra en borgerlig politiker!« siger Özlem Sara Cekic,

I de minutter gik hendes tanker til hendes forældre, der i 1970erne kom til Danmark som ufaglærte gæstearbejdere, og hun syntes, der var noget smukt i, at det var lykkedes deres barn at komme ind og blande sig med landets politiske elite, der for 80 procents vedkommende består af akademikere.

Få dage efter efter hendes valg til Folketinget, var Özlem Sara Cekic på et mini-kursus i Folketingets etikette. Den indebar blandt andet, at hun skulle lære tiltaleformerne og de øvrige retoriske regler, som er påbudt, når man træder op på talerstolen.

»Der er noget gammeldags over at sige »hr.«, »fru« og lignende, men samtidig kan der være god grund til den slags regler, fordi bølgerne kan gå højt, og det er en måde at undgå det personlige,« siger Özlem Sara Cekic. Kurset indebar også, at de nye medlemmer skulle prøve at stille sig på talerstolen og bruge højttaleranlægget for at tage den værste sceneskræk, siger Özlem Sara Cekic.

»Talerstolen symboliserer vores ret til at ytre os, samtidig med at den er symbol på demokratisk ligeværdighed. Uanset, om du er rig eller fattig, kristen eller muslim, bistandsklient eller Mærsk McKinney-Møller, så er vi ligeværdige i stemmeboksen, og det synes jeg er helt fantastisk. Det er det hellige for mig. Og det er iøvrigt en hellig frihed, som jeg med min baggrund er meget bevidst om, at man ikke kan tage som en selvfølge. Den er konstant udsat for trusler fra ekstremister, og hver ny generation bør lære at tage vare på demokratiet,« siger Özlem Sara Cekic.

krl@berlingske.dk

SFs socialordfører Özlem Sara Cekic ser Folketingets talerstol som et symbol på ytringsfriheden.