Fin modtagelse af Ejersbo-roman

»Overbevisende«, »intens« og »medrivende« er nogle af de tillægsord, anmelderne bruger om Jakob Ejersbos posthume roman »Eksil«. Anmelderne har dog også forbehold.

»2009 bliver et Jakob Ejersbo år. Ingen tvivl om det.«

Sådan indledte Berlingske Tidendes litteraturredaktør Jens Andersen sin anmeldelse af »Eksil«, det første bind af forfatteren Jakob Ejersbos posthume trilogi, og den konstatering er der bred opbakning til på litteraturredaktionerne på landets øvrige dagblade.

Sproglig råhed
I Kristeligt Dagblad kalder Lars Handesten bogen for »en værdig efterfølger til »Nordkraft«.«

Det var netop med Aalborg-romanen »Nordkraft« – der senere blev filmatiseret af Ole Christian Madsen – at Ejersbo i 2002 slog igennem og blev udråbt til et af de største, unge litterære talenter. I »Eksil« er handlingen henlagt til 1980enes Tanzania, hvor man følger den hvide, engelske pige Samanthas tumultariske liv.

»Den (»Eksil«, red.) er fortalt med en overbevisende sproglig råhed, der ikke er for sarte sjæle. Men det liv, der berettes om er bestemt heller ikke nogen luksuriøs safari ved Kilimanjaro eller nogen badeferie ved Det Indiske Ocean,« skriver Lars Handesten.

Fire stjerner
Jakob Ejersbo døde sidste år af kræft – blot 40 år gammel – men havde inden da nået at aflevere manuskripterne til sin trilogi. Foruden »Eksil« består trilogien af novellesamlingen »Revolution« og romanen »Liberty«, som begge udgives senere på året.

»Ejersbos roman falder i korte, intense tekststykker fortalt i overblikløs nutid og præget af Samanthas sammenbidte raseri, tøjlede sårbarhed og bundløse hjælpeløshed,« skriver Jyllands-Postens anmelder Jon Helt Haarder, der – ligesom Jens Andersen hér i avisen – giver fire stjerner ud af seks mulige til »Eksil«.

I Information kalder Erik Skyum-Nielsen »Eksil« for en »intens og medrivende roman«, der mest af alt handler om »ensomhed, om udsathed og om fremmedhed, centreret i en purung kvinde, der hele tiden skal spørge sig selv: »Hvem er jeg? Hvor hører jeg til?«.«

Skyum-Nielsen fremhæver Ejersbos »Dirty realism«, hvor han skriver klart og direkte, nøgent, stærkt og uden omsvøb, men han har også – ligesom sine anmelderkolleger – reservationer: »Indimellem kan hans hæsblaæsende telegramstil godt gå hen og blive for meget.«

Ungdomsroman
Politikens anmelder Lasse Horne Kjældgaard« konkluderer, at første bind af Ejersbos efterladte storværk om Afrika »fungerer fint som en ungdomsroman«.
»Det er de genreskabeloner, »Eksil« forbliver inden for, og man gør ikke romanen nogen tjeneste, gtror jeg, ved at bedømme den som andet,« skriver Horne Kjældgaard og fortsætter:

»Det udelukker selvfølgelig ikke, at der kan være perspektiver i bogen, som kommer til syne i sammenhæng med de to næste udgivelser.«
Summa summarum er anmelderne dog generelt enige om, at selvom »Eksil« ikke er et litterært fuldkomment værk, er det dog, som Jens Andersen skriver: »en fængslende oplevelse at genopleve Ejersbos prosa«.