Tegneserier

Fantasier for voksne

En mængde nye tegneserieudgivelser demonstrerer overlegent, hvor meget kunstarten kan, når der gives los i indre og ydre universer.

Poetiske billeder i »Når jeg ikke er til stede«.
Poetiske billeder i »Når jeg ikke er til stede«.

»Voksne er børn, der er blevet sindssyge.«

Sådan lød en af ungdomsoprørets paroler, som oprørerne i dag, hvor de har nået pensionsalderen, ville beskrive som aldersdiskriminerende. Nuvel, tegneseriemediet er for længst blevet voksent, og en del af voksenserierne prøver at få konsolideret voksen-statussen ved at fralægge sig mediets oprindelige fandenivoldskhed. Det kan have gode resultater. Som i »Senseis mappe« og andre stilfærdige manga-romaner. Der er dog også tegneserier for voksne, der bevarer en sprælskhed, der til tider grænser op til det, i bedste forstand, psykiske overdrev.

Som i den belgiske tegneseriestribe »Cowboy Henk«, der indholdsmæssigt må ligge så langt fra sin berømte landsmand Tintin, som det er muligt at komme. Han er opfundet af kunstnerne Luc Zeebroek og Peter van Heirseele og har været et fænomen i franske satireblade som Hara-Kiri, Fluide Glaciale og Psikopat i 30 år.

I pagt med disse blades grænseoversk(r)idende redaktionelle linje udfordrer »Cowboy Henk« den gode smag, så det er vanskeligt ikke at væmmes og le højt på én og samme tid. Som når Cowboy Henk en frostklar vinterdag ser nogle frysende fugleunger i en rede i et træ, trækker bukserne af og klatrer op til de pippende små – og lægger en dampende kæmpelort i reden. »Intet er smukkere end menneskelig varme,« forkynder Cowboy Henk. Man griner chokeret og kigger sig lettere flov over skulderen. Tak for freudiansk kaffe!

Forlaget Forlæns har med en flot udstyret udgivelse lagt det vilde materiale i »Cowboy Henk« i en sober kunstnerisk ramme, så tegneseriens forbindelse til den belgiske surrealisme trækkes op. Den bør alle frisindede og fritænkende hjem have liggende.

Spontan selvantændelse i »Cowboy Henk« – en serie, der er fuld af ting, man ikke ser hver dag.
Spontan selvantændelse i »Cowboy Henk« – en serie, der er fuld af ting, man ikke ser hver dag.

Nøgtern streg

Serietegner og -forfatter Lars Horneman har været en hjørnesten i dansk tegneseriekultur siden 1980erne, og han har især gjort sig bemærket med den surrealistiske agent-serie »Frida«, der også bringer mindelser om den respektløse franske tradition, minus det fækale. Hans nøgterne streg står i komisk kontrast til de bizarre begivenheder, som Frida oplever i såvel det ydre rum som i Sverige.

»Når jeg ikke er til stede« er noget helt andet end »Frida«, og forlaget Cobolts betegnelse »tegneseriedigt« er en ret præcis betegnelse for denne lavmælte episodiske fortælling, der siler ned over siderne et sted mellem magi og realisme. Fortælleren vasker tøj på møntvaskeriet og tegner det, så alle kan genkende denne trivielle pause i hverdagen og den hypnotiske slumren, man hensættes i af vaskemaskiner. I dagdrømmen svæver han forelsket over tagene sammen med en pige, mens teksten taler om glemte sokker, der er faldet ved siden af. Altså en fin illudering af bevidsthedens roderi af fornemmelser og tanker.

Luftbåren erotik i »Air Pussy«. 
Luftbåren erotik i »Air Pussy«. 

Erotiske tegneserier er pr. definition beregnet til et voksent publikum og har faktisk eksisteret lige siden 1930erne, hvor de smudsige »Tijuana bibles« blev solgt i illegale millionoplag. Først i 70erne begyndte sextegneserier at blive bredere accepteret, da de enten fik en litterær fernis som hos Milo Manara eller blev grænseoverskridende i en lang række undergrundsserier. I alle tilfælde var synsvinklen selvsagt den mandlige, og først inden for det seneste tiår er tegneserietegnere af begge køn begyndt at interessere sig visuelt for den kvindelige lyst. Et stort gennembrud var franske Julie Marohs »Blå er den varmeste farve« (2010), der i den seksuelt eksplicitte filmudgave vakte opsigt ved Cannes Festivalen i 2013 og hjemtog Den Gyldne Palme. Den kvindelige synsvinkel betyder ikke nødvendigvis at den traditionelle, mandlige synsvinkel blot vendes på hovedet, men snarere, at den bliver »repositioneret«, og Forlaget Cobolt er omhyggeligt kønsneutrale i beskrivelsen af indholdet af deres nye erotiske tegneserier, selv om de er skrevet af kvinder.

»Første gang – ti erotiske fortællinger« er alle skrevet af Sibylline Desmazières og illustreret af nogle store europæiske tegnere, heriblandt Olivier Vatine og Dave McKean. Det gennemgående tema er »første gang«, og det handler altså ikke bare om at slippe af med mødommen, men om at gå i sexklub for første gang osv. Dermed får det poetiske og sensuelle også lidt karakter af ekstremsport, og det er vel ganske i tidens ånd. »Air Pussy – et kønshårsrejsende ritual til forårets komme« fra samme forlag er mere æterisk i sin streg, men for begge udgivelser gælder det, at tegningerne intet overlader til fantasien, til trods for at det hyppigt er den erotiske dagdrøm, der er optakten.

»Saga« handler om robotkrige og kunsten at skifte ble.
»Saga« handler om robotkrige og kunsten at skifte ble.

Der er også sex og nøgenhed i den prisbelønnede science fiction-serie »Saga«, men her er det mere en markør for seriens »voksenstatus« snarere end selve ærindet.

»Saga« foregår i et univers, hvor krigen mellem planeten Landfall og dens måne Wreath er blevet outsourcet til hele Galaksen, så alle levende væsner, der både tæller enhjørninger, spøgelser og robotter med menneskekroppe og fjernsynsapparater som hoveder er involveret i konflikten.

Galaksens drevne hitmen

To desertører danner par, og sagaen begynder, da deres barn undfanges, alt imens de undslipper militærpolitiet i en regn af kugler. Galaksens mest drevne hitmen bliver sendt ud efter dem, og ordren lyder, at barnet skal bringes levende tilbage.

»Saga« bruger altså både »Star Wars«, »Romeo og Julie« og Juleevangeliet som forlæg for en såkaldt adult fantasy-historie, en genre der har fået uhørt meget opmærksomhed med TV-serien »Game of Thrones«. Der er mange interessante ideer, der balancerer på kanten mellem science fiction og fantasy, herunder et rumskib der også er et levende træ, en »lyvekat« der kan aflæse, om personer fortæller sandheden (men kun hvis de selv er klar over, om noget er sandt eller ej) og en stamme af kvikke børnespøgelser, der siger replikker som »Det her magiske pis tager tid!«. Det usædvanlige ved »Saga« er imidlertid skildringen af det nybagte forældrepars bekymringer og glæder over deres barn, der sætter hele den brogede fortælling i relief. »Saga« er endnu et pletskud fra forlaget G. Floy Studio, der med sin linje af amerikanske serier dækker et hjørne af tegneseriemarkedet, der er i spændende udvikling.

Hvad: »Når jeg ikke er til stede«.
Hvem: Lars Horneman.
Hvor: Forlaget Cobolt. 80 sider. 198 kroner.

Hvad: »Saga vol. 1«.
Hvem: Brian K. Vaughan og Fiona Staples.
Hvor: Forlaget G. Floy studio. 148 kroner.

Hvad: »Første gang – ti erotiske fortællinger«.
Hvem: Sibylline Desmazières, tegnet af blandt andre Olivier Vatine og Dave McKean.
Hvor: Forlaget Cobolt. 112 sider. 198 kroner.

Hvad: »Air Pussy – et kønshårsrejsende ritual til forårets komme«.
Hvem: Ulli Lust.
Hvor: Forlaget Cobolt. 48 sider. 168 kroner.

Hvad: »Cowboy Henk«.
Hvem: Luc Zeebroek og Peter van Heirseele.
Hvor: Forlaget forlæns. 120 sider. 248 kroner.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.