EU vil sætte mærke på den fælles kulturarv

Et fælles kulturarvsmærke i EU skal fremme kulturel turisme og stimulere til mere interkulturel dialog, foreslår EU Kommissionen.

Skal EU have et fælles kulturarvsmærke på linje med UNESCOs verdenskulturarvsliste - blot med fokus på europæisk identitet, idealer og historie? Ja, mener EU Kommissionen, som i dag fremsætter forslaget over for de to lovgivende forsamlinger, EU Parlamentet og EUs Ministerråd.

- Jeg tror på, at et europæisk kulturarvsmærke vil hjælpe os til at øge den offentlige opmærksomhed omkring vores fælles og dog forskellige kulturelle arv og stimulere kulturel turisme og interkulturel dialog, siger Androulla Vassiliou, som er kommissær for iddannelse, kultur, flersprogethjed og ungdom.

Ideen om et fælleseuropæisk kulturarvsmærke opstod allerede for fire år siden på fransk initiativ og har hidtil omfattet i alt 17 EU-lande plus Schweiz - men uden at foregå i EU-regi. Det skal der rådes bod på nu, så kulturarvsmærket kan tildeles steder og bygninger i samtlige 27 EU-lande, fortæller Michael Vedsø, der er pressechef for EU Kommissionen i Danmark.

Han understreger, at det nye mærke ikke må forveksles UNESCO verdensarvsliste eller Europas Kulturveje, som fortsat vil eksistere i deres egen ret.

- Det ny mærke skal først og fremmest handle om steder, der har haft noget at gøre med Europas historie, identitet og idealer. Det behøver altså ikke være steder af særlig naturmæssig eller arkitektonisk skønhed, siger han.

De 18 lande, der i dag deltager i ordningen, har foreløbig tildelt i alt 64 forskellige bygninger og steder et kulturarvsmærke.

Det er så forskellige steder som Robert Schumans hus nær Metz - Robert Schuman var én af fædrene til det nuværende EU. Skibsværftet i Gdansk, hvor værftsarbejderen Lech Walensa grundlagde beværelsen Solidaritet og var med til at lægge grunden til det frie, genforenede Europa. De italienske komponister Rossini, Puccini og Verdis fødesteder. Og St. Gotthards Hospice - gæstgiveriet, hvor de forkomne rejsende, der kæmpede sig over det mere end 2000 meter høje pas, kunne varme og hvile sig.

- Og med tilhørende benhus til de rejsende, der ikke klarede den barske rejse fra Nord- til Sydeuropa, tilføjer Michael Vedsø.

Danmark er ikke blandt de lande, der hidtil har været med i kulturarvsordningen. Og der er endnu ikke nogen bud på, hvilke mindeværdige steder af fælleseuropæisk interesse, vi i givet fald vil byde ind med, erfarer berlingske.dk.

Men der er også god tid. Først skal forslaget behandles grundigt i såvel Parlamentet som Ministerrådet. Og hvis det vedtages, vil et kommende eruopæisk kulturarvsmærke derfor tidligst kunne uddeles i 2011, måske først i 2012.