Et opera-ikon bliver 80

80 år. Operasanger Ib Hansen deler fødselsdag med Puccini.

Ib Hansen forstod at ældes med ynde og værdighed.
Ib Hansen forstod at ældes med ynde og værdighed.
»En stille fødselsdag uden pligter.«

Det er, hvad kongelig kammersanger Ib Hansen ønsker sig, når han fylder 80 år på mandag, hvor han deler fødselsdag med en af sine yndlingskomponister, Giacomo Puccini, der bliver 150 år.

»Jeg er blevet fejret nok i hele mit liv,« som Ib Hansen forklarer fra hjemmet i Asserbo, hvor man stadig møder hans blå Volvo Amazon med det hvide tag på vejene. Men han har overladt rattet til sin kone.

Ib Hansen har allerede fået en fødselsdagsgave - en delegave med Puccini - med DVD-udgivelsen forleden fra Udgiverselskabet Hegermann-Lindencrone af Det Kgl. Teaters »La Bohème«. Det er en opsætning fra 1974, samme år som Ib Hansen blev udnævnt til kongelig kammersanger af Dronningen. Det føles som at træde ind i en anden verden fra dengang, da Den Kgl. Opera var en nationalopera, som sang på dansk.

Ib Hansen giver opsætningen international karat som maleren Marcel med sin vidunderlige kavalerbaryton, der kunne have givet ham en stjernekarriere i udlandet, hvis han havde villet. Invitationerne kom også, men han trivedes ikke derude og valgte at gøre Det Kgl. Teater til sit andet hjem og blev et operaikon.

Publikum ville overhovedet ikke slippe den folkekære operasanger, da han gav sin afskedsforestilling for snart 15 år siden som gnavpotten Jeronimus i Carl Nielsens opera »Maskarade«. Da det stående og bragende bifald havde varet et kvarter, meddelte Ib Hansen, at nu kunne han altså ikke klare mere. »For det var aldeles overvældende.« Men publikum klappede videre i den Carl Nielsenske kehraus-stemning.

Det var en historisk aften og afsked med den æra i det nationalsprogede operateater, som Ib Hansen stod i spidsen for og som klingede ud med ham. Helt definitivt, da operaen flyttede ind i eget hus på Holmen, og Ib Hansen dukkede op som den allerkæreste – og helt befippede – hemmelige gæst i »Maskarade« ved åbningsgallaen og gav faklen videre.

Når han selv tænker tilbage på perlerækken af partier i sit 37 år lange sangerliv, er det glanspartiet som den sataniske politichef Scarpia i Puccinis »Tosca«, han nævner først: »Det var et dejligt parti som den satan, jeg jo ikke er til daglig.« Danmarks Radio ligger inde med en optagelse, hvor Lone Koppel synger titelpartiet, og fødselaren kunne godt ønske sig, at den blev udgivet en dag. Verdis »Rigoletto« og »Simon Boccanegra« nævner han som nr. to og tre af dejlige partier.

Ib Hansen sprang ud som Gianni Schicchi ved sin debut i 1958 på Det Kgl. Teater, hvor han demonstrerede en pragtrøst og et komisk skuespillertalent, der fik latteren til at bølge gennem salen, og i de efterfølgende årtier kom han til at præge den nationale opera mere end nogen anden med sit repertoire, sin stemme, det dramatiske talent - plus en enestående evne til at skabe succes. Ofte overdådig, andre gange mindre, men aldrig fiasko.

Hvert år bragte nye premierer og nye skikkelser. Mozarts Figaro blev til grev Almaviva, der igen blev doktor Bartolo. Stemmen udvikledes naturligt fra lys baryton over kavaler- og heltebaryton til basbaryton, og Ib Hansen forstod at ældes med ynde og værdighed på scenen uden at miste spændstigheden i karakteriseringen og autoriteten i sangen. Den er der den dag i dag i hans stemme.
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.