Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

Et godt gæt

Berlingske Tidende har interviewet Lars Kepler, pseudonymet bag »Hypnotisören«, via e-mail.

Hvad er Hypnotisören for et projekt?

»Mange krimier handler om at komme ind i hovedet på gerningsmanden og forstå handlinger, som synes ubegribelige eller skræmmende. Nøglepersonen i denne intrige skulle være en hypnotisør, fordi han kan se andres minder direkte igennem patientens øjne.«

Hvad er bogen begyndelsen på?

»Jeg vil skrive otte bøger om kriminalkommisær Joona Linna, der skal optræde i nye sammenhænge for hver bog.«

Er der tale om en ny slags krimi?

»Jeg håber at »Hypnotisören« kan blive begyndelsen på en krimiæstetik med en udfordrende dramaturgi, overraskende handling og en mere udpenslet persontegning.«

Hvorfor gemmer du dig bag et pseudonym?

»Min grund er stærkt personlig. Desuden handler det om at kunne skrive og blive læst fuldstændig forudsætningsløst.«

Vil du på et tidspunkt løfte sløret for din sande identitet?

»Det er meget muligt. Pseudonymet skulle forenkle tingene for mig, men hvis jeg tvinges til at begynde at lyve, vil jeg formentlig træde frem.«

Litteraturredaktør Jens Andersen mener, at der bag Lars Kepler gemmer sig John Ajvide Lindqvist. Er du John Ajvide Lindqvist?

»Uden tvivl et godt gæt!«

Er du John Ajvide Lindqvist, ja eller nej?

»Jeg vil ikke lyve, men hvis nu mit rigtige navn rent faktisk er John Ajvide Lindqvist, så ville jeg jo afsløre min identitet, hvis jeg svarede ja – og det vil jeg ikke. Hvis mit rigtige navn på den anden side er et helt andet, skulle jeg svare nej. Men det ville betyde, at jeg udelukkede John Ajvide Lindqvist, og det ville føles som ikke længere at vandre mellem en skyggeverden og dens lige så dunkle bærere.«

 

Pondus