Klassisk

Er han den nye stjerne-tenor?

Plácido Domingo fylder 75 år og tager ikke længere tenorroller, så verdens musikliv spekulerer i hans mulige arvtagere. Berlingskes klassisk musikredaktør giver her sit bud på, hvem der er de nye toptenorer.

Den 46-årige tyske  tenor Jonas Kaufmann, der i øvrigt rygtes til Danmark senere på året, magter både den krævende romantik og de stille romancer. Foto: Scanpi
Den 46-årige tyske  tenor Jonas Kaufmann, der i øvrigt rygtes til Danmark senere på året, magter både den krævende romantik og de stille romancer. Foto: Scanpi

»O sole mio«, synger Plácido Domingo – endda lige så hjerterne skælver.

Men hvem vil synge den kendte arie bedst om et år eller ti? Hvem bliver den næste verdenstenor?

Plácido Domingo selv runder 75 år og har for længst lagt sin berømte stemme ned i dybere registre. Verden har de senere år ledt med lys og lygte efter tenorer i samme klasse. I hvert fald siden De Tre Tenorers storhedstid.

Trioen blev samlet op til VM i fodbold i 1990 og satte en veritabel operabølge i gang. Sure kritikere langede ud efter stilen og savnede den rigtige operas seriøsitet. Luciano Pavarotti, José Carreras og Plácido Domingo optrådte ikke desto mindre for millioner af mennesker og til millioner af kroner i honorarer.

Men selv om populariteten forblev i top, virkede stemmerne helt fra begyndelsen på vej ned:

Luciano Pavarotti aflyste 26 ud af 41 optrædener på Lyric Opera i Chicago over en otteårig periode.

José Carreras havde allerede fået konstateret leukæmi – arrangementet i 1990 var oprindeligt tænkt som en velgørenhedskoncert for hans leukæmi-organisation.

Og hvor Plácido Domingo endnu i dag har fuld tryk på karrieren, er det altså ikke som tenor. Når han synger i Danmark senere på året, bliver det som den dybere baryton.

Mange havde ventet sig meget af eleven Rolando Villazón og set ham som Domingos mest oplagte arvtager.

Den nu 43-årige mexicaner indsang talløse bestsellere i begyndelsen af det nye århundrede og kunne næsten ikke gøre noget forkert til sidst. Især hans indspilning fra 2005 af Verdis tragiske »La traviata« blev af mange set som en af de bedste overhovedet. Vel også fordi russiske Anna Netrebko som Violetta stadig lød som en af alle tiders mest lovende.

Men som en kendt vending går: »Gør en stor mand ud af ham. Men gør det langsomt!«. Det mexicanske talent var blevet stor for hurtigt og kunne ikke sige nej til opgaver. Han fik bøvl med sølvstemmen, gik ned med et ret så tragisk brag og har kun delvist genvundet fordums klang.

Danske lyttere vil også huske Villazon fra hans koncert i Tivoli i sommeren 2010: Han nåede nøjagtig tre numre og måtte så give op. Tivoli måtte siden refundere billetterne.

Det smalle og det brede

Samme have har i særligt Henrik Engelbrechts tid som musikchef haft et vågent blik for de nye i faget og for eksempel inviteret Lawrence Brownlee ret ofte. Den dygtige amerikaner er et håb i samme liga – om end noget lettere i struben.

Juan Diego Flórez er tenor af samme statur. Selve stemmen hører til de smukkeste og glatteste i vor tid. Men han har længe specialiseret sig det såkaldte bel canto hos Rossini, Bellini og Donizetti og ejer ikke de mere kendte kollegers bredde i repertoiret.

Så hvis man skal blive i generationen omkring de 40, ligner tyske Jonas Kaufmann og malteseren Joseph Calleja de bedste bud.

Kaufmann optræder på de største steder og kan både klare krævende romantik som »Nibelungens ring« og stille romancer som Franz Schuberts melankolske »Winterreise«. Han rygtes i øvrigt til Danmark ved juletid i dette år.

Calleja gjorde sig bemærket under konkurrencen Operalia i 1999 – igen en af Plácido Domingos opfindelser – og synger næsten hvad som helst, herunder mere populære ting.

Hvis sicilianeren Salvatore Licitra var her endnu, ville mange måske se ham som vor tids største. Den karismatiske heltetenor med hageskægget blev uhyre populær blandt italienere omkring årtusindskiftet og sprang succesfuldt ind for en sygemeldt Pavarotti på Metropolitan Opera i maj 2002. Men han kørte galt på sin scooter nær hjembyen i 2011 og omkom kun 43 år gammel.

Sydafrika har fostret flere kandidater til titlen som tidens mest lovende tenor. Men også en af dem døde frygteligt tidligt:

Den sympatiske Siphiwo Ntshebe optrådte for kendte og kongelige og sang slageren »Nessun dorma« bedre end de fleste, men fik meningitis og døde pludseligt i 2010. Hans sidste opslag på Facebook taler om »knaldende hovedpine, smerter i hele kroppen, opkastninger. Men lægen kalder det bare feber«.

Også unge Levy Sekgapane er sydafrikansk tenor med kometkarriere og ret så forrygende i det romantiske repertoire. Han optræder over alt og kunne godt se sig selv synge på sydafrikansk jord igen. »Men jeg tror ikke, de har råd til mig,« sagde den meget unge mand i et nyligt interview.

De nye navne i faget har mange kvaliteter. Beskedenhed er ikke altid en af dem.

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.