En spinkel gigant

Nekrolog: Med Amy Winehouses død har vi har mistet det ny årtusindes mest interessante og talentfulde sangerinde.

En bande af brasilianske narkohandlere bruger et billede af den nylig afdøde, britiske sangerinde Amy Winehouse i deres poser med kokain for at øge salget.
En bande af brasilianske narkohandlere bruger et billede af den nylig afdøde, britiske sangerinde Amy Winehouse i deres poser med kokain for at øge salget.

Det er kun lidt mindre end en måned siden, vi sidst hørte fra Amy Winehouse. Hun stod på scenen i Beograd foran 20.000 forventningsfulde publikummer. De elskede hende fra første sekund, men allerede kort inde i koncerten begyndte de første buh-råb: Amy kunne ikke synge, overlod store passager af sangene sit kor. Hun afbrød sange, faldt forkert ind i andre. Og stavrede rundt som en hønefuld teenager. Koncerten var det første stop på en sommerturné, der skulle ende i Bukarest 15. august. Amy Winehouse var kontraktligt forpligtet til at levere 70 minutter i den serbiske hovedstad. Det gjorde hun. Allerede dagen efter blev de to næste koncerter aflyst og to dage senere blev hele turneen lagt ned. Den 27-årige sangerinde havde brug for ro for at få styr på sit forhold til alkohol og narkotika.

Intet nyt om Amy Winehouse var således godt nyt. Som alle perioder uden historier om den unge, engelske kvinde har været især i de seneste fire år, hvor hendes liv og færden er blevet så veldokumenteret, vendt og drejet i tabloidpressen og de elektroniske medier. Fordi hun var den næste. Amy Winehouse levede sex, drugs & rock’n’roll. Det dør man af, hvis man ikke er lavet af det stof, der på forunderlig vis stadig vandrer rundt og holder liv i en berømt herre ved navn Keith Richards. Rullestenen har såvel som kollega Mick Jagger forsøgt at advare Amy Winehouse om livet i overhalingsbanen. Hun lyttede, men ikke nok.

Banede vejen for soul

2011 har stået i sangerinden Adeles tegn. Hun har toppet alverdens hitlister og solgt millioner af eksemplarer af sit andet album »21«. Adele er britisk, ung, uspoleret og begavet med en usædvanlig stemme. Hendes musik er pop, men den er gennemvædet i en em af soul. På endog rigtig mange måder minder dagens Adele om den 19-årige Amy Winehouse, der tog verden med storm i 2003 med debutalbummet »Frank«. Selv Adeles lidt korpulente statur minder om teenage-udgave af Amy Winehouse. Hvilket man glemmer alt for let efter i årevis at have set billeder af en afmagret, næsten anorektisk Amy i kompromitterende situationer med halvfyldte sjusglas og crackpiber.

Amy Winehouse banede vejen for Adele. Som hun gjorde det for et væld af andre succesfulde samtidige. Amy fik verden til at genopdage soulmusikken, ja, ikke bare det, hun gav den med album nummer to, det hjertenskærende »Back To Black« (2006), et helt nyt udtryk. Næsten tragikomisk blev det sangen »Rehab« fra samme album, der gjorde Amy Winehouse til hvermandseje med 13 millioner solgte albums til følge.

»They tried to make me go to rehab but I said no no no/Yes I’ve been black but when I come back you’ll know know know/I ain’t got the time and if my daddy thinks I’m fine/He’s tried to make med go to rehab but I won’t go go go«.

Sådan lyder det omkvæd, de mest berømte linier, som Amy Winehouse efterlader sig. I skrivende stund var det en ulykkelig og bundærlig selvbiografisk sang om kærlighed. Om hendes forhold til Brad Fiedler-Civil, som hun senere endte med at blive gift med i 2007 og skilt fra to turbulente år senere. Det er en fantastisk tekst, selv om den omhandler noget så banalt som at fylde glasset for at lette smerten fra et blødende hjerte:

»The man sad why do you think you’re here/I said I got no idea/I’m gonna, I’m gonna lose my baby/so I always keep a bottle near/He sad I just think you’re depressed/this me, yeah baby, and the rest«. Og videre hedder det: »I don’t ever wanna drink again/I just ohh I need a friend/I’m not gonna spend ten weeks/have everyone think I’m on the mend/It’s not just my pride/It’s just ’til these tears have dried«.

Sunget med Amy Winehouses helt store kendemærke, denne helt utrolige stemme. Som ingen anden præget af troværdighed, af et dunkelt nærvær. Skødesløst fraseret og sendt i vej med en jazzsangerindes elegance, nærmest poetisk i sin melodik og så ubetinget et udtryk af ren følelse.

Droppede ud af skolen

Kort fortalt rummede hendes vokal alt det, der gør modløsheden over hendes død så enorm. Sådan som ældre generationer må have følt det, da andre af de store sangerinder som Billie Holiday og Janis Joplin tog herfra alt for tidligt og alt for brugte af det svære liv.

Det var ikke overraskende, da de britiske myndigheder lørdag eftermiddag fortalte offentligheden, at de havde fundet Amy Winehouse livløs i hendes hus i London-bydelen Camden. Set fra sidelinjen havde hun alt: talent, økonomisk frihed, ubetinget velvilje fra samarbejdspartnere, opbakning fra familie og venner. Muligheder hele vejen rundt. Det er tragisk, sørgeligt. Menneskeligt.

Historien om den utilpassede teenager, der droppede ud af skoler begavet med et talent, der allerede påkaldte sig opmærksomhed i 14-års alderen og endte med at give verden to af de bedste album i et årti i musikalsk vildrede og inspirere så mange, forekommer på alle måder alt for kort. Vi ville alle sammen have elsket at have hørt mere til den Amy Winehouse, der sang »You Know I’m No Good«, »In My Bed«, »Tears Dry On Their Own«, »Love Is A Losing Game«. Hvem der kan holde tårerne tilbage under den akustiske demoversion af sidstnævnte - slå den op på Youtube. Dette for blot at nævne nogle få og helt uforglemmelige minutter i hendes selskab.

Sangerinden Amy Winehouse er fortid. Herfra tager myten over. Som sin generations ubestridt mest interessante og talentfulde sangerinde skriver hun sig helt naturligt ind i den såkaldte »klub 27«, som refererer til andre af musikkens helt store, der tog herfra blot 27 år unge: Jimi Hendrix, Jim Morrison fra The Doors, førnævnte Janis Joplin, Nirvanas Kurt Cobain. Der er flere endnu. De er blevet større, som tiden går. Og flere vil komme til. Sarte kunstnersjæle vil bukke under for et uhyrligt pres fra medier, pladeselskaber, management og for din og min nyfigenhed. Vi er med fra vugge til grav. På Twitter, Facebook, TV og tryk. Det er lige så ulækkert, som det er fascinerende.

Amy Winehouse efterlader sig en række demoindspilninger, som hidtil ikke har været gode nok til at blive udgivet. Forhåbentlig vil hendes musikalske bagmænd være varsomme med at give dem fri.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.