»En kongelig affære« i kamp mod østrigsk filmperle i nat

Nicolaj Arcels »En kongelige affære« kæmper natten til mandag om en Oscar, og selv om den danske film er i topfeltet, bliver det svært at vinde over »Amour«, lyder vurderingen fra Berlingskes filmredaktør.

Den danske film »En kongelig affære«, der er instrueret af Nikolaj Arcel, er nomineret i kategorien Bedste Fremmedsprogede FIlm ved dette års Oscar-uddeling. Filmen, der har Mads Mikkelsen (th.) i hovedrollen, har efter alt at dømme ikke ret stor chance for at vinde, da den er i hård konkurrence med den meget roste østrigske film »Amour«, som også er nomineret i kategorien Bedste FIlm.
Den danske film »En kongelig affære«, der er instrueret af Nikolaj Arcel, er nomineret i kategorien Bedste Fremmedsprogede FIlm ved dette års Oscar-uddeling. Filmen, der har Mads Mikkelsen (th.) i hovedrollen, har efter alt at dømme ikke ret stor chance for at vinde, da den er i hård konkurrence med den meget roste østrigske film »Amour«, som også er nomineret i kategorien Bedste FIlm.

Det bliver en kamp mellem den danske »En kongelig affære« og østrigske »Amour« i kategorien for bedste fremmedsprogede film, når der natten til mandag bliver uddelt Oscars ud for 85. gang, lyder det fra Kristian Lindberg, filmredaktør hos Berlingske. Han understreger dog, at Amour er en klar favorit.

»Jeg vil vurdere »En kongelig affære« til en sikker andenplads i feltet af de fem film, der er nomineret i kategorien. Det skyldes, at den østrigske film »Amour« har fået rigtig meget opmærksomhed, siden nomineringerne blev offentliggjort. Det er uden tvivl de to film, man taler om, men desværre lyder de foreløbige meldinger på, at prisen efter al sandsynlighed går til Amour, og det har instruktøren bag »En kongelig Affære, Nicolaj Arcel, jo også selv sagt,« siger Kristian Lindberg forud for Oscarfesten natten til mandag.

Der er imidlertid et lille håb. Hvis man kigger indholdet af de to film, er »En kongelig affære« således væsentligt mere »hollywoodsk« end »Amour«, fordi den har en medrivende fortælling og en moralsk pointe, lyder det.

»Den har måske ikke ligefrem en »happy ending«, men den peger ud i fremtiden, og det kan amerikanerne godt lide. »Amour« er en fantastisk film, men også meget europæisk og meget dyster, og i gamle dage ville den nok ikke engang have fået en nominering. I dag har Oscar-uddelingen imidlertid skiftet karakter, så også de tungere film vinder, og det vil være tilfældet med »Amour«, som jo også er nomineret i flere kategorier,« siger Kristian Lindberg, men tilføjer, at dansk film kan bruge nomineringen af »En kongelig affære« til meget uanset udfaldet.

»Nicolaj Arcel har allerede kunnet bruge det til meget. Han har fået masser af tilbud i USA, og det har hjulpet ham meget at være med i det fine selskab. Det hjælper i det hele taget hele den danske filmbranche, hver gang en dansk film bliver nomineret til en Oscar.«

Prisuddelingen begynder klokken 02.30 dansk tid og bliver transmitteret på TV 2.

 

Mest læste
Seneste nyt

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.