En funky ener

Sangeren Erann DD mistede sin bror sidste år. Tabet ændrede hans liv, og hanintroduceredes til frygten for døden. På sit nye album, som udkommer den 28. august, har han fundet tilbage til sig selv og musikken, som endnu en gang har reddet ham.

Foto: Kristian Brasen
Foto: Kristian Brasen
Tilbage i begyndelsen af halvfemserne kunne man se Erann DD med bandet Zapp Zapp på gymnasier landet over iklædt spraglet hippietøj og farverige hatte. Nu sidder han på cafe Rosenhuset i Vedbæk, tøjet er mere afdæmpet - sort jakke og cowboybukser - og i det hele taget er den tidligere eksalterede stil taget af. Og dog. Erann DD er i konstant bevægelse. Og han kan ganske simpelt ikke lade være med hele tiden at fingere ved den diktafon, der ligger foran ham på cafebordet.

Erann David Drori, bedre kendt som Erann DD, udkommer med sit syvende album den 28. august. Han har været sanger for bandet Zapp Zapp og senere duoen Drori-Hansen Furniture, men er siden 2000 gået solo. Han blev populær med sin glade funk og soulmusik og blev i 2004 bredt kendt med balladen »When you hold me«, som var en del af folkegaven til kronprinseparrets bryllup. Den nye plade er en tilbagevenden til udgangspunktet med sin soul og funk inspiration. Men det er ikke gået helt hen over den kommende CD »Erann«, at han har mistet sin 27-årige lillebror, som døde af en hjerneblødning sidste år. Den sidste sang, som handler om en mand, der mister sine kære, er tilegnet ham.

»Man kan slet ikke beskrive det med ord, men alt braser sammen og går i stå. Det kan bare ikke ske. Man siger til sig selv, jeg kan ikke leve uden ham. Der er virkelig en kontakt, der er slukket, og man kan ikke se, at den tænder igen på noget tidspunkt. Når folk spørger mig, hvor mange brødre vi er, siger jeg stadig tre. Jeg kan bare ikke få mig selv til at sige to,« siger han.

»Jeg har prøvet at skrive nogen ting om ham og til ham, men jeg har valgt at lægge et enkelt nummer til sidst på CDen, som jeg ikke selv havde skrevet. Det hedder Alone again naturally. Det er et gammelt nummer, som jeg altid godt har kunnet lide, og da jeg gik i dybden med teksten igen, fandt jeg ud af, hvorfor jeg aldrig har sunget den. Den var så langt væk fra den virkelighed, jeg kendte,« siger Erann DD.

Den dybe sorg
Selvom det er halvandet år siden broderen døde, har Erann DD ingen fornemmelse af den tid, der er gået. Han husker knap nok, om det var vinter eller sommer, da det skete, og gav ham følelsen af at ramme hårdt mod en mur.

Det, der har kendetegnet sangeren Erann DD, har været overskud og følelsen af at være uovervindelig. Men for første gang i sit liv har han været bange for at stå alene.

»Jeg har aldrig være bange for noget som helst, og det bliver man lige pludselig. Al det overskud jeg har opbygget i så mange år, det ryger til min bror og min mor, og der er ikke så meget tilbage. Men gudskelov - det at jeg skriver musik, har gjort, at jeg har fået glæden tilbage.«

Processen med at skrive og producere den nye CD har været Erann DDs måde at komme ud af mørket på. Hans første indskydelse var at foretage sig noget praktisk: Han byggede et skur i sin baghave, der skulle fungere som studie.

»Jeg gik fra dyb sorg til at føle en stilstand, mens jeg byggede studiet, og jeg endte med at elske at arbejde i det rum. Jeg kaldte det min brors navn. Han hedder Wally, men han hedder egentlig Iowally. Så det blev til Studiowally«.

Klostrets påvirkning
Erann DD er jøde, og hans forældre kommer fra Yemen. Han har boet hele sit liv i Danmark, men blev som 12-årig sendt alene på et treårigt ophold på en klosterskole i Israel. En oplevelse han husker tilbage på med blandede følelser, men de erfaringer, han som barn gjorde sig i Israel, har hjulpet ham med at tackle sin sorg som voksen.

»Hvis jeg ikke havde haft de tre år og filosofien bag min uddannelse i klostret, som jeg først forstår i dag, så havde jeg måske aldrig overlevet den sorg med min bror.«

Dagligdagen bestod af mange timers bøn og streng indlæring i filosofi og matematik, og det var en barsk hverdag, der mødte den 12-årige Erann fra Danmark.

»Jeg var den fremmede dansker, og når man er fremmed, så er det din skyld det hele; så var det mig, der slog eller stjal eller gjorde noget forkert.«

»Når man ikke kan tale sproget, så føler man sig ret meget ved siden af. Og da jeg så skulle i gymnasiet herhjemme bagefter, røg jeg ind på dispensation, fordi jeg ikke havde haft tysk, det taler de jo ikke i Israel«.

Men tiden i klostret rummede også et heldigt element. For i weekenderne kunne han være hos sin bedstemor, som havde et klaver. Der sad Erann og lagde grunden til sin fremtidige karriere med at improvisere på klaveret. Han flygtede væk fra onklerne, som slog ham, og drømte sig væk i musikken.

»Jeg har altid ledt efter mine rødder. Musikken blev min religion, og der følte jeg mig tilpas og kunne kommunikere med det hele. Alle kunne forstå, når jeg spillede på klaveret«.

Selvom musikken altid kom først i Erann DDs ungdom, har han i dag fået andre prioriteter. Efter han mødte sin kone og de fik tre børn, har familien fået førstepladsen i hans liv. Livet som musiker med en stor familie er hektisk, men han trives i kaos. At få sin egen familie var medvirkende til at han turde stå på egne ben som solist efter tiden med Zapp Zapp og Drori-Hansen Furniture.

»Min familie har vist sig i min musik ved, at jeg tør producere mine plader selv. På pladen synger jeg Take me to the woman I love and not to the woman I want. Ved at finde den rigtige partner, kan man virkelig klare meget. Man skal have et vitamin, som gør, at man kommer i balance.«

Det vigtigste for Erann DD på hans nye plade er, at han har stået for at lede det hele selv. Det har været vigtigt for ham ikke at gå på kompromis. Han har haft et samarbejde med den ti år yngre producer Pharfar, som arbejder med bandet Bikstok Røgsystem, og det var et forhold, han beskriver som ying og yang.

»Vi grinte ad hinanden, og det var sprudlende fedt, at han kom med et punch til musikken, som blev en blanding af pop, funk, soul og reggae. Han vendte det hele om og kom med en anden stil. Det var helt genialt, at han stod for den mere digitale side af produktionen.«

Erann DD føler, han er blevet mere selektiv med årene. Der er ting, han ikke gider mere.

»Jeg har hørt nogen gange, at jeg havde potentialet til udlandet, men det er en drøm og ikke det, der gør en lykkelig. Jeg vil tilbage til mine rødder, som dengang vi bare spillede i gymnasiet. Vi tænkte ikke så meget over tingene, det bliver nogen gange for spekulativt. Man glemmer tit, at skatten ligger lige under ens fødder.«
Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.