Emma Thompson i Berlin: Nutiden kræver mod

BERLINALE: Det er blevet et fast spørgsmål til filmfestivalens stjerner, hvordan de forholder sig til flygtninge, og nu er det blevet Harry Potter-stjernen Emma Thompsons tur.

Emma Thompson ankommer her til premieren på »Alone in Berlin« med sin medspiller, Brendan Gleeson
Emma Thompson ankommer her til premieren på »Alone in Berlin« med sin medspiller, Brendan Gleeson

BERLIN: Vi er kun midtvejs i filmfestivalen i Berlin, og spørgsmålet er allerede blevet rejst flere gange under de daglige pressekonferencer med filminstruktørerne og deres medbragte stjerner: Hvad synes du der skal gøres for de mange flygtninge i Europa?

Mandag var turen kommet til Emma Thompson, som i “Alone in Berlin” spiller en tysk husmor, der under Den Anden Verdenskrig beslutter sig for at gå til modstand mod nazisterne. Det allerførste spørgsmål til stjernen fra Harry Potter-filmene handlede om, hvad hun synes om Tysklands højredrejede flygtningefjendske Pegida-bevægelse..

»Åh Gud! Fantastisk start på en pressekonference, der handler om en film der handler om noget helt andet end det,« sagde Emma Thompson sarkastisk, men fik hurtigt lagt ansigtet i bekymrede folder, og forsøgte noget famlende at trække en linje mellem filmen og nutidens demonstranter.

»Det handler jo om at udvise mod i situationen, hvad enten vi taler om i dag eller dengang. Det handler om ikke at vende ryggen til dem, der har brug for hjælp, og det handler om faren ved ikke at kunne sige de ting, man har lyst til at sige af frygt for konsekvenserne,« sagde Emma Thompson, der spiller professor i spådomme, Sibyll Trelawney, i Harry Potter-filmene.

Derpå fik hun behændigt sparket spørgsmålet over til en af Tysklands mest kendte skuespillere, Daniel Brühl, som danskerne kender fra Tarantino-filmen »Inglorius Basterds«. I »Alone in Berlin« spiller han atter en halvond nazist, der dog også viser en blød side. Til pressekonferencen viste han dog mest tænder.

»Det filmen fortæller om er desværre stadig relevant. for i hele Europa og i særdeleshed i dette land er der en bevægelse mod højre som gør at vi skal være på vagt overfor dem der nu bliver forgiftet af racisme og fascisme. Så denne sygdom findes stadig, og derfor er det vigtig at fortælle historier som denne, der handler om de der stod op imod naziregimet,« sagde Daniel Brühl.

»Alone in Berlin« er instrueret af Vincent Perez og bygger på den autentiske historie om det tyske ægtepar Otto og Elise Hampel. Da Elises broder blev dræbt som soldat i Frankrig begyndte parret en privat kampagne mod nazisterne, ved at skrive antinazistiske postkort som de placerede rundt om i den tyske hovedstad. Først efter to år blev de opdaget, arresteret og henrettet for højforræderi.

Den sweitziske instruktør Vincent Perez, hvis mor er tysk, beskrev filmen som et personligt projekt.

»Min mor og mormor talte aldrig om krigen og nazismen, og jeg stillede mange spørgsmål som ikke blev besvaret. Denne film er en slags svar på de spørgsmål. Jeg har arvet en del af Tysklands skyld, og filmen er en anerkendelse til dem der prøvede at gøre en forskel,« sagde Vincent Perez.

»Alone in Berlin« får dansk premiere senere på året.

Aktuelle job lige nu

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.