24. april 2008, 22:30

Hvordan lyder tanken om at blive den rynke mellem øjenbrynene, du er træt af, kvit ved lige at smutte ud i din frokostpause og få en botox-behandling? Som topmålet af narcissisme? Eller som et nyt interessant tilbud, fordi du er produkt af en tid, hvor det er legalt at passe på sig selv?

Spørger man Søren Sehested er svaret klart.

»Det er ikke et udtryk for narcissisme at være ked af noget ved dit udseende. Nu er det bare muligt at gøre noget ved de ting i stedet for bare at acceptere dem. Og hvis vi skal være ærlige, er det jo ikke alle, der ældes lige yndigt. Nogle rynker er sexede, men andre er bestemt ikke,« siger han.

Søren Sehested er en af de to idémænd og ejere af »Exoro«. Et nyt sted i København, der bygger bro mellem speciallægeklinikker og en skønhedssaloner med den slags behandlinger, der ligger lige før skridtet til plastickirurgi. Og udbuddet er stort, for »en rynke er jo ikke bare en rynke,« som Søren Sehested udtrykker det. Der kan være mange grunde til, at den er kommet og der kan være mange måder at fjerne eller formindske den på. Hos »Exoro« er der blandt andet laserbehandling til fjernelse af hårvækst, pigmentforandringer og karsprængninger, kemisk peeling, hudforyngelses-behandlinger, botox- og restylaneindsprøjtninger, appelsinhudsfjernelse, acne-behandling og tandblegning. Alt sammen med den nyeste og videnskabeligt veldokumenterede teknologi indenfor branchen.

Og giver ordet speciallægeklinik associationer til hvide vægge i en kold, klinisk venteværelses-stemning kan dét billede godt begynde at ændre sig. »Exoro« er alt andet end det.

Allerede ude fra gaden fornemmer man den diskretion, som er et af stedets varemærker. Der er ingen store reklamesøjler til at vise vej, men kun et lille dørskilt i porten.

Foran klinikkens hoveddør får man en anelse af, hvad der venter indenfor. Den er i sort ligesom gulvene, de lofthøje gardiner og skabene rundt omkring. Som kontrast til det mørke hænger skinnende sølvlamper af Verner Panton som små lysende øer. En noget maskulin indretning, som er lavet helt bevidst.

»Her er der ikke noget med lyserødt skønhedssalon. Indretningen er skabt, så mænd også føler sig tilpas, når de træder ind,« siger Søren Sehested, der samtidig fortæller, at et stigende antal af kunderne, der efterspørger den slags behandlinger stedet tilbyder, er mænd. De elegante omgivelser, der mere henleder tankerne til en natklub end en klinik, er på lang sigt også ment til at lægge baggrund til for eksempel botox-parties for en flok venner.

Lige indenfor sidder en smilende receptionist, der præsenterer sig som Malene og som straks rejser sig for at hilse og tage overtøjet.

Efter frakken er forsvundet ind i et skjult skab, viser hun vej til venterummet, der mest af alt ligner en dyr stue. En stor sofa er placeret, så man kan sidde og kigge ind i den tændte pejs og der bliver budt på kaffe og dagens smoothie. Har man en sød tand, kan man nyde den chokolade »Exoro« har fået en chocolatier til at fremstille specielt til stedet.

Eksklusivitet og bare sådan almindelig »lækkerhed« er det, der gennemsyrer omgivelserne, men er også de ting, Søren Sehested og hans partner Tore Lefolii, satser på indholdsmæssigt.

»Kvalitet, et højt serviceniveau og troværdighed er nøgleord for os. Det er kunden, der er i centrum og han eller hun skal være tryg. Derfor har vi et personale, der kun består af læger, sygeplejersker og tandlæger. Her er ingen kosmetologer, der kun har tre ugers kursus bag sig. Så, det kan godt være, du kan gå ud og få en permanent hårfjerning et andet sted, der er billigere, men ikke en, der er bedre«, siger Søren Sehested.

Efter at have nydt den friske smoothie er det tid til at få den gratis hud-konsultation hos hudlægen, som »Exoro« tilbyder gratis til alle kunder. Og her bliver der ikke lagt fingre imellem, forstået på den måde, at passer den behandling, man selv havde forestillet sig at få, ikke til ens hud, er det den besked man får. For som Søren Sehested siger:

»Det er en del af trygheden, at man kan være sikker på at få ærlig besked. Og også, at den bliver foretaget af en professionel. Har man f.eks. forstadie til hudcancer, skal man ikke i laserbehandling. Hvis vi kan se og høre, at det måske er manglende søvn og dårlig kost, der er årsag til problemet, er det det, vi anbefaler kunden at prøve først. For os handler det om at give den rigtige behandling. Ikke den dyreste. Og nogle gange ingen behandling. Både Tore og jeg vil have det sådan, at vi kan kigge os selv i spejlet om morgenen,« siger Søren Sehested.

En del af trygheden ligger også i, at der skal gå to dage efter konsultationen, før man kan komme i behandling. Det giver ifølge Søren Sehested kunden tid til at tænke over, om behandlingen er den rigtige. På samme måde bliver der fulgt op af klinikken efter behandling.

»Alle vores kunder bliver ringet op af Malene en uges tid efter og vi tilbyder også en efterkonsultation. Dels for at høre om kunden er tilfreds, men også for at tjekke, om vi er tilfredse med resultatet,« siger Søren Sehested.

Satsningen på kvalitet og troværdighed er uden tvivl både lang og dyr, men en, de to indehavere er villige til at tage.

»Vi vil ikke reklamere. Og heller ikke dumpe vores priser. Det her handler ikke om hurtig profit. Det er da kostbart,« indrømmer Søren Sehested og tilføjer: »Men forhåbentlig mærker kunderne forskel.«

Hvor: Exoro, Pilestrædet 48, 2. sal, København K.

Hvornår: Man-fre 10.30-18.30, lør 10.30-15

Hvordan: Tlf. 33 11 01 33. Læs mere på www.exoro.dk

aok@berlingske.dk

@Myriad Pro light cond 36:Relativ rynkefri

@Underrubrik 12/15:Vi vil være unge og smukke så længe som muligt, og i den proces er det blevet helt acceptabelt at ty til hjælpemidler. At få botox-behandlinger er snart lige så almindeligt som at gå til frisøren.

@Fri Byline Versaler:Af Ann Lind Andersen

Det er ikke fordi, vi nødvendigvis vil se overdrevent unge ud. Vi vil bare se bedre ud og i hvert fald ikke en dag ældre, end vi er.

For at opnå det resultat er vi danskere for hvert år mere og mere villige til at benytte den hjælp, der tilbydes. I form af for eksempel botox-indsprøjtninger, kemisk hudpeeling og andre metoder, der ligger i den blødere ende af kosmetiske indgreb. For vores grænser er ifølge erhvervssociolog og direktør i Lighthouse Cph., Eva Steensig, ved at blive nedbrudt på det område.

»På ret kort tid, indenfor de seneste fem år, er vores etiske barre blevet sænket drastisk. Umærkeligt, men hurtigt. Dels er metoder, som tidligere var stjernernes hemmelige tricks, blevet tilgængelige, så de er et naturligt alternativ for forbrugeren og dels er vores angst for at benytte den slags midler derved formindsket,« siger Eva Steensig.

Eva Steensig forudser, at vi om få år vil betragte det på linje som at gå til frisøren og at der vil ske yderligere stigninger, når det gælder benyttelsen af de kunstige indgreb.

»Teknologi og videnskab vil gøre metoderne endnu mere effektive og gøre bivirkningerne stadigt mindre, så markedet for disse metoder vil kun blive større i fremtiden. Til gengæld vil indgrebene blivere mindre og mindre radikale,« siger Eva Steensig.

Det STIGENDE ANTAL kunder, der i Danmark hvert år får botoxbehandlinger er alt fra rengøringsassistenter til direktører.

»Tidligere var metoderne dyre og de har derfor været forbeholdt overklassen og dem med mange penge. I og med priserne er blevet tilgængelige, er middelklassen kommet med og oven i er vores rådighedsbeløb blevet større. Og samtidig er det, at vi tager vare på os selv, røget højt op på prioriteringslisten,« siger Eva Steensig.

Og stigningen er højst sandsynligt bare de begyndende bølgeskvulp, for ser man på udviklingen i USA, går kurven kun op. I USA blev der sidste år gennemført 12 mio. plastikoperationer, hvoraf 1,8 mio. var større indgreb som brystforstørrende operationer eller baldeimplantater. Mindre indgreb som botox-indsprøjtninger udgjorde 4,6 mio. af dem, hvilket er en stigning på 13 procent i forhold til 2006. Og især hos mændene er stigningen stor. Fra 2006 til 2007 er mænds forbrug steget med 17 procent i USA.

Fælles for mænd og kvinder er dog, at det er vores holdning til kroppen, der har ændret sig radikalt.

»Kroppen er blevet noget modellerbart, som vi kan ændre på. Vi accepterer ikke skavanker. Overordnet set er det et udtryk for, at vi konstant hæver vores forventninger om, hvad livet skal bringe og hvad vi skal have ud af det. Og hånd i hånd med den konstante rastløshed går teknologien, der hele tiden skaber nye muligheder,« siger Eva Steensig.