Dyrehandler Clausens kone død

Skuespillerinden Lis Løwert er død, få dage før sin 90-års fødselsdag.

Lis Løwert i en af de roller, der gjorde hende mest kendt: Som dyrehandler Clausens kone i "Huset på Christianshavn".
Lis Løwert i en af de roller, der gjorde hende mest kendt: Som dyrehandler Clausens kone i "Huset på Christianshavn".

Hun vil altid være en del af dansk tv-historie, kendt og elsket af generationer for sine roller i serierne Huset på Christianshavn og Matador.

»Slow, slow, quick, slow!« Vi kan stort set alle sammen høre skuespillerinden Lis Løwerts skarpe stemme, der kommanderer rundt med Postgaardens dansepar i alle tiders mest elskede TV-serie "Matador."

Den ikke ubetinget sympatiske enke, danselærerinden Violet Vinther, der har hårde ambitioner på sønnen Arnolds vegne , viste nye sider af Lis Løwerts talent, der ellers gennem en lang og harmonisk karriere overvejende stod i den kvindelige sødmes tegn. Egentlig var det meningen, at hun skulle have været seriens nervøse Frk. Jørgensen, men instruktøren Erik Balling byttede rundt på Lis Løwert og Vera Gebuhr – og resultatet er kendt af alle.

Fjernsynet havde allerede bragt hende ind i alle stuerne. Fra 1970 til 1977 var hun med i de mange afsnit af "Huset på Christianshavn" som den bekymrede og lettere oversete Fru Dyrehandler Clausen – med Paul Hagen ved sin side som den ægtemand, der knapt ænsede hende for alle sine dyr. To klassikere, som nu lever videre i nye generationers DVD-samlinger.

Hun arbejdede hårdt helt fra barnsbe - hun stod første gang på scenen i en alder af ni år. Det var i Friluftsteatret i Dyrehaven. Dansen førte hende til Pantomimeteatret i Tivoli, men efter at have fundet ud af, at hun aldrig blev en stor danserinde, debuterede hun som skuespiller i 1937 på Det Ny Teater. Midt i 1940erne gennemgik hun så Det Kgl. Teaters elevskole, og her traf hun sin kommende, mangeårige mand, skuespilleren Bjørn Watt Boolsen.

Som nyuddannet fik hun hurtigt et stort gennembrud i den genre, der skulle passe så fint for hendes yndefulde sødme og den naturlige enkelhed, der skulle være hendes særegne varemærke: operetten og vaudevillen. På Bellahøj Friluftsteater slog hun på tromme som en indtagende Frøken Nitouche i sommeren 1944, og den rolle tog hun med sig til Folketeatret. Her var hun fast medlem af ensemblet i hele 17 år, først under Thorvald Larsen, siden under sin mand, som hun også bistod administrativt.

Hun udførte store og små opgaver mellem hinanden, ofte i samspil med Ove Sprogøe - også når de optrådte sammen i den store, engelske musicalsucces "Salad Days" på Alléscenen. Hendes ynde og naturlighed gav hende også en del opgaver på film, hvor hun skrev klassikere som "Mordets melodi"," Familien Smidt" og filmene om "Poeten og Lillemor "på sit balkort. Ofte brugte Erik Balling hendes indlysende, men også diskrete talent i sekundære roller.

Senere fik Lis Løwert en del teateropgaver på Det Ny Scala (nu Nørrebro Teater), hvor hendes søster Karen Marie Løwert var direktør og fandt gode opgaver til hende, da hun let og naturligt gled over i det ældre rollefag.

Det var på samme teater, hun spillede sin sidste teater rolle – en sød fru kobbersmedemester Smidt i "Genboerne", som også turnerede landet rundt med Det Danske Teater. De senere år levede Lis Løwert tilbagtrukket fra scene og skærm, selv om hun ikke lagde skjul på, at hun nu alligevel gerne ville have spillet en enkel rolle i ny og næ.

Lis Løwert blev født 7. 12. 1919 og døde 26. 11. 2009

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.