DRs serie Bedrag: Hjulene er i bevægelse

Anden episode af Per Flys »Bedrag« tænker både på den korte og den lange bane, hvad angår tempo og udvikling i handlingen.

Presset mod kraktererne i TV-serien »Bedrag« øges, og der reageres som forventet, men instruktør Per Fly portionerer handlingen, så den enkelte episode afrundes tilfredsstillende, og det lange serieperspektiv bibeholdes. Foto: DR
Presset mod kraktererne i TV-serien »Bedrag« øges, og der reageres som forventet, men instruktør Per Fly portionerer handlingen, så den enkelte episode afrundes tilfredsstillende, og det lange serieperspektiv bibeholdes. Foto: DR

Der bliver ikke føjet meget ekstra til karaktererne i den anden episode af DRs nye krimiserie, »Bedrag«, men til gengæld holdes der gang i de hjul, der blev sat i bevægelse i første afsnit.

Efter at den fremadstormede jurist Claudia (den debuterende Natalie Madueño) i første episode fik forhindret et internt kupforsøg mod sin øverste direktør (Nikolaj Lie Kaas), er hun nærmest på samme dag blevet forfremmet til ny juridisk chef i vindmøllevirksomheden. Sådan er det bare i erhvervslivet!

Det giver hende i nogle korte øjeblikke lov til at nyde at spille med musklerne over for to luskede medarbejdere, der har lavet såkaldt frontrunning, og derfor skal fyres. Desværre viser det sig hurtigt, at hendes egen boss selv har givet OK til de ulovlige aktietrans­aktioner, og hendes næste opgave bliver derfor at slette sporene efter ham.

Det giver nogle rynker i panden hos den unge retlinjede jurist, der også i det private skal belastes af sin samvittighed (hun er deltidsforælder), men hun beroliges af sin chef, der tydeligvis er vant til at færdes i gråzonerne.

»Det er dét, der er jobbet,« siger han.

I mellemtiden, på bunden af samfundet, kommer mekanikerne Nicky og Bimse på et farligt biltyvetogt, hvilket giver anledning til nogle velsmurte spændingsscener. Der er for så vidt en fin parallel mellem skildringen af forbrydelserne på chefgangen og i parkeringskældrene, men det ville selvfølgelig have været mærkeligt, hvis ikke en DR-serie som her lader de fattiges lovovertrædelser have sociale årsager, mens de riges fiksfakserier bunder i uforfalsket grådighed.

Derfor bliver det interessant at følge serien, nu hvor de fattige midlertidigt er blevet rige ved det lidt tilfældige fund af en ordentlig bunke sorte penge. Det er næsten et Robin Hood-dilemma.

Presset øges

Kriminalbetjenten Mads (Thomas Bo Larsen) har svært ved at finde sig til rette i politiets afdeling for økonomisk kriminalitet, hvor hans nye kollega Alf (Thomas Hwan) forsøger at efterforske efter reglerne. De korte sager kan vare et år, mens de lange varer syv-otte gange så lang tid.

Så meget tid har »Bedrag« ikke, så Mads får fingeret en aflytningskendelse og havner dermed også i den juridiske gråzone. At politi­manden er parat til at omgå reglerne, vidste vi sådan set i forvejen, og samlet set føjer det andet kapitel ikke meget nyt til selve karaktererne.

Presset mod dem øges, og der reageres som forventet, men »Bedrag« portionerer handlingen, så den enkelte episode afrundes tilfredsstillende, og det lange serieperspektiv bibeholdes.

Hvad: »Bedrag«. Hvem: Instrueret af Per Fly. Manuskript af Jeppe Gjervig Gram. Hvor: Sendes på DR

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.