DRs bestyrelsesformand: Ingen konsekvenser for de ansvarlige

Michael Christiansen fastslår, at der nu skal være etiske regler for iscenesatte nyhedsprogrammer. Men at ingen drages til ansvar for de fejl, der er blevet begået.

Michael Christiansen, bestyrelsesformand i Danmarks Radio.
Michael Christiansen, bestyrelsesformand i Danmarks Radio.

Bestyrelsen tager direktionens redegørelse om de fejl, der er begået i Danmarks Radio til efterretning, og bestyrelsen tiltræder den kritik der er blevet rejst i nogle situationer, siger Michael Christiansen til b.dk.

- Det handler blandt andet om statsministerens nytårstale, hvor vi er enige i, at det er et uacceptabelt hændelsesforløb, at man fingerer uvidenhed om noget man godt ved. At der bringes livetransmission fra en parkeringsplads i Hjørring som om der var tale om en virkelig demonstration, når der ikke var tale om en virkelig demonstration, siger Michael Christiansen.

- Vi er enige med generaldirektøren i at standse den udsendelse, der beror på iscenesættelse af demonstrationer. I den anledning har vi set et behov for både at indskærpe DRs etiske regler, men også set et behov for at lave nye regler for iscenesættelse. Og det skal der arbejdes på i direktionen, fordi der er blevet rejst en lang række problemstilling omkring iscenesættelser.

Skal disse etiske regler gælde alle kanaler og programformer?

- Ja det skal de, fordi der skal ikke være forskellige etik for DR 1 og DR 2.

Vil det sige at de programmer, der benytter sig af iscenesættelser ikke vil blive købt af DR?

- Nej det vil det bestemt ikke sige. Vi slår også fast, at der ikke som sådan er noget galt med at bruge iscenesættelser. Det er fastslået, men det vi har behov for er et regelsæt for, hvornår man bør anvende det og hvornår man ikke bør anvende det.

Det er fuldstændigt klart, at det der skete i Hjørring var i strid med DRs allerede eksisterende regler om optagelser foran retsbygninger og i øvrigt også retsplejeloven. Og derfor er den udsendelse lukket ned, fastslår Michael Christiansen.

Den juridiske ekspert på Journalisthøjskolen, Oluf Jørgensen, mener at optagelsen ikke var i strid med retsplejeloven, fordi hensynet til samfundets interesser vejer tungere?

Så må det skyldes en uvidenhed om lovens motiver, der klart tilsiger, at der er tale om et absolut forbud.

Vil denne sag få konsekvenser for dem i DR der har ansvaret for de programmer der har været diskuteret?

Nej!

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.