4. marts 2009, 21:03 – opdateret 4. marts 2009, 21:31

Er man i tvivl om, hvorvidt Hanne Vibeke Holst nu altid har de kønspolitiske briller på, når hun anskuer verden, ville det hjælpe, hvis man onsdag aften var til stede ved Berlingske Tidendes sidste læserarrangement.

For her er man ikke i tvivl.

Falder snakken på den igangværende bandekrig mellem rockere og indvandrergrupper, kan Hanne- Vibeke Holst påpege, at hun ikke er i tvivl om, at volden er et resultat af en forvrænget machokultur.

Og nævner nogen ordet ”Politik” er hun ikke sen til at gentage hvor forbløffet hun er over, hvor mange mennesker der accepterer mændenes dominans i så mange af samfundets vigtige funktioner.

- At stræbe efter magten er ofte forbundet med vold i en eller anden forstand. Og det er mange kvinder meget skræmte over, lyder det fra Hanne- Vibeke Holst.

Hendes seneste bog ”Dronningeofret” var oprindeligt sat til at blive præsenteret sammen med Susanne Stauns ”Mine Kvinder”, der også er nomineret til Læsernes Bogpris 2009 .

Men da Susanne Staun måtte blive hjemme i sengen på grund af en influenza, er det Hanne- Vibeke Holst der ganske alene kan sætte sig til rette foran Berlingske Tidendes læsere, og forklare om arbejdet på sin roste roman.

- Den var i den grad svær at få til at hænge sammen. Det er en meget ambitiøs roman, og den var nærmest ved at tage livet af mig. Jeg måtte endda tage på et skrivekursus i USA, før jeg kunne få alle enderne til at mødes ordentligt, forklarer Hanne- Vibeke Holst.

Fra jyde til jøde
Hendes nyeste roman har et hav af forviklinger. Men centralt i historien står portrættet af den demensramte socialdemokrat Elisabeth Meyer.

- Meyer har to mål: Hun skal død og pine blive statsminister, og partiets kronprinsesse Charlotte Damgaard skal blive på posten som partiets politiske ordfører. Hvad end der sker, vil hun ikke tabe magten. Derfor vil hun også hellere ende sine dage på en selvmordklinik i Schweiz end at lade demensen tage hendes forstand, siger Hanne Vibeke Holst, der også kan løfte sløret for sin omfattende research til bogen .

- Elizabeth Meyer er jo jøde. Og jeg har måtte arbejder mig igennem et hav af biografier og historiske dokumenter for at få et indblik i, hvad det vil sige, at være jøde i Danmark. Jeg ringede endda til Overrabbineren for at høre, om jeg kunne komme med til sabatten om fredagen.

Hanne- Vibeke Holst lægger sig i sine romaner tæt op af virkelighedens politiske figurer, men er hun samtidig med til at begå karaktermord på nogle af dem, når hun eksempelvis beskriver Socialdemokraternes formand som en mand der tæver sin kone?

Selv ryster hun på hovedet af sammenligningen.

- Jeg låner karakterens funktion. Ikke personligheden. Det var jo torskedumt af Mogens Lykketoft, da han gik ud og sagde, at han var meget ked af den beskrivelse, som var i min tidligere roman. Den handlede jo ikke om ham. I hvert fald ikke den del.

Men hvorfor overhovedet gøre det virkelighedsnært, hvis det bare er fiktion?

- Fordi virkeligheden giver masser af gaver. Hvis jeg beskriver tingene så tæt på virkeligheden som muligt, så tvinger jeg også folk til at tage stilling til nogle ting. Og det er mit politiske sigte, siger Hanne-Vibeke Holst, der dog aldrig kunne tænke sig en politisk karriere.

Jeg har fået det spørgsmål mange gange, og hver gang overvejer jeg det i et splitsekund for så at gå væk fra det igen. Som Mogens Lykketoft siger: Politik er et langt møde, og jeg tror ganske enkelt ikke, jeg er holdspiller nok til hele tiden at skulle gå på kompromis,” siger Hanne- Vibeke Holst, der foreløbig vil gøre det hun er bedst til.

- Jeg tror faktisk, at jeg er blevet sat her på jorden for at skrive om politik, og så mener jeg for øvrigt at de politikere står alt for tidligt op.

Se web-tv Interview med Hanne Vibeke Holst på www.berlingske.dk/bogpris og stem på din favorit til bogprisen 2009.