Dronningen giver »Sarah Lund« ridderkors

Mandag formiddag har Sofie Gråbøl været i audiens hos dronningen, hvor hun er blevet hædret med et ridderkors for bl.a. sin præstation som Sarah Lund i »Forbrydelsen«.

Sofie Gråbøl har været i audiens hos dronningen og modtaget Ridderkorset for bl.a. sin præstation som Sarah Lund i »Forbrydelsen«.
Sofie Gråbøl har været i audiens hos dronningen og modtaget Ridderkorset for bl.a. sin præstation som Sarah Lund i »Forbrydelsen«.

Selv om sidste afsnit af DR's populære krimiserie »Forbrydelsen« rullede over skærmen i november, høster Sofie Gråbøl stadig hæder for rollen som den benhårde kriminalkommissær Sarah Lund.

Mandag formiddag var det selveste Dronning Margrethe, som hædrede Sofie Gråbøl med et ridderkors for bl.a. præstationen som Sarah Lund. Det skriver tvtid.dk.

Flere af »Forbrydelsens« øvrige skuespillere fik også overrakt det prestigefulde ridderkors. Deriblandt Søren Sætter-Lassen, som i tredje sæson af »Forbrydelsen« spillede den tvivlsomme justitsminister Mogens Rank. Sætter-Lassen er lige nu sygemeldt, efter en stor dekoration væltede ned over ham under øvelserne på teaterforestillingen »Lulu«. Han blev tildelt den specielt fine kommandør-grad.

Også Morten Suurballe, der spiller drabschef Lennart Brix i alle sæsoner af »Forbrydelsen«, og Helle Fagralid som er med i tredje sæson fik ridderkorset og kan nu kalde sig ridder af 1. grad.

Alle de hædrede skuespillere har - udover deres roller i »Forbrydelsen« - tilknytning til Det Kongelige Teater.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.