10. september 2009, 22:30

Intet føles så gammelt som gårsdagens nyheder. Det skulle da lige være gårsdagens teknologi, uanset hvilke fantastiske perspektiver den måtte have åbnet i sin samtid.

Da science fiction-forfatteren William Gibson skrev sin uhyre indflydelsesrige fremtidsroman »Neuromancer« i 1984, leverede han en forestillingsverden og et vokabularium, der blandt andet kom til at præge internettets udformning. Ordet »Cyberspace« blev første gang ytret i denne bog, og siden fulgte en bølge af bøger og film, der udforskede de dramatiske muligheder ved at lade mennesker bevæge sig ud i en kunstig, computerskabt virkelighed - eller uvirkelighed, om man vil.

Stephen King-filmatiseringen »The Lawnmover Man« fra 1992, David Cronenbergs gyserfilm »ExistenZ« fra 1999, og de tre »Matrix«-film (1999 til 2003) videreførte den fantasi, som William Gibson havde udfoldet i sit forfatterskab. Her tilkoblede man sig en »virtuel realitet«, det være sig via elektroder i hjernen eller anden teknologi, og kunne nu bevæge sig ind i den virtuelle verdens fristelser og farer. Her kan alt principielt ske, og det var både styrken og svagheden ved det fiktive univers. Kritikere af genren var hurtige til at indvende, at når alt kunne ske, var de farer, de rejsende udsatte sig for i det virtuelle rum, jo ikke mere livstruende, end at de aldrig kunne gøre det virkelige menneske fortræd.

Avatarerne kommer til os
En række kommende science fiction-film forlader imidlertid, som skildret her på siden, det traditionelle virtual reality-koncept. I disse film er det blevet muligt at »transplantere« sin bevidsthed ind i et andet menneske (se »Gamer«), en robot (se »The Surrogates«) eller et helt tredje slags væsen (se »Avatar«). I alle tilfælde ville man med moderne online-sprog betegne værtskroppen som en avatar. Dette begreb vil være bekendt for alle, der har bevæget sig ind i online-verdenen Second Life, hvor computerbrugere fra hele verden mødes, samtaler, spiller musik og, i rigtig mange tilfælde, dyrker avatar-sex. Til forskel fra online-spillene, rykker de nye film imidlertid avatarerne ud i den fysiske verden, hvor man slår sig, når man støder knæet mod et bordben, og hvor ens krop kan såres dødeligt af et pistolskud. Det er så at sige atter blevet spændende at leve virtuelt.

Denne udvikling er ikke tilfældig, siger den danske science fiction-forfatter og forsker Stig W. Jørgensen. Skiftet fra klassisk virtuel realitet til avatar-scenariet afspejler nemlig udviklingen i vores brug af internettet. Man »forsvinder« ikke længere ind i cyberspace, for cyberspace er hele vejen rundt om os, i vores hverdag. Mennesker omgås i stigende grad hinanden via sociale medier, og vi er i princippet konstant forbundet til internettet via mobilen. I fremtiden vil denne fusion mellem virtualitet og virkelighed formentlig bare blive tydeligere, siger han.

»Avatar-scenariet opfylder drømmen om at forvandle os til noget andet end det, vi er normalt. Som avatar kan vi opleve en spadseretur på Mars på vores egen krop, men skulle noget gå galt, er vi stadig frie til at skifte til en anden avatar,« siger Stig W. Jørgensen.