Dr. Dre's hemmelige projekt skal kickstarte Apples streaming-eventyr

Med Dr. Dre som både hovedrolle og producer bliver tv-serien »Vital Signs« Apples første reelle skridt ind på streaming-markedet.

Dr. Dre og hans kone Nicole Young poserer på den røde løber til premieren på NWA-filmen »Straight outta Compton« i Los Angeles i august 2015.
Dr. Dre og hans kone Nicole Young poserer på den røde løber til premieren på NWA-filmen »Straight outta Compton« i Los Angeles i august 2015.

Med Apple Music ønsker giganten sig at indtage streamingmarkedet, og første skud i bøssen bliver den nye serie »Vital Signs« med Compton-rapperen Dr. Dre i både hovedrollen og executive producer-rollen.

Den seks episoder lange serie bliver autobiografisk et langt stykke hen af vejen, og hver episode kommer til at have en af rapperens følelser som tema, skriver The Hollywood Reporter. I en af de scener, som allerede er blevet optaget, udspiller et eksplicit orgie sig i en villa i Los Angeles.

Mo McCrae og Sam Rockwell er blandt Dres medspillere, skriver Rolling Stone Magazine. Instruktøren bag de 30 minutter lange episoder er musikvideo-veteranen Paul Hunter, som også instruerede videoen til Dres ikoniske hit »The Next Episode«. Ud over Dre, kan Paul Hunter skrive mega stjerner som Michael Jackson, Pharrell, Mos Def, Stevie Wonder og Jennifer Lopez på musikvideo-CVet.

Alle »Vital Signs«-afsnittene vil blive sluppet løs på en gang på samme måde som streaming-tjenester som Netflix har for vane at gøre det. Der er endnu ikke sat en dato på projektets premiere dato, og det er stadig uklart, om serien vil blive tilgængeligt på andre Apple-platforme end Apple Music.

Apple Music havde premiere på Taylor Swifts »1989« koncert film, men »Vital Signs« bliver tjenestens første reelle skridt ind på markedet. Ifølge The Hollywood Reporter var det Dr. Dre selv, der pitchede tv-serien til Beats by Dre-medstifteren Jimmy Iovine.

De solgte deres virksomhed Beats Electronics til Apple i 2014 for 3 mia. dollar. Ved Apple Musics lancering var Dr. Dre også med til at hjælpe tjenesten godt fra start. Apple Music var nemlig det første sted, hvor man kunne streame Dr. Dres længe ventede tredje soloalbum »Compton«.

Mest læste

Vi kan se, at du har installeret en adblocker, så vi ikke kan vise dig annoncer.

Det er vi kede af, fordi indtægter fra annoncer er en helt afgørende årsag til, at vi dagligt kan tilbyde dig journalistik af høj kvalitet.

For få adgang til indhold på b.dk skal du tillade visning af annoncer på b.dk. Se hvordan du gør her..

Tak for din forståelse.

Hov! Hvor blev min artikel af..!?

Du er træt af reklamer. Vi ved det godt! Men de betaler for den artikel, du du sidder og læser. Vi vil derfor sætte stor pris på, at du tilføjer b.dk til din adblocker's "whiteliste".

Tak for din forståelse.