Få adgang til PLUS

Bliv PLUS medlem:

DR censurerer Forbrydelsen

Instruktøren klager over DRs hensyntagen til børnefamilier og visse politikere.

Da en stor del af landets tv-seere lukkede op for Sarah Lunds tilbagevenden til skærmen i DRs succes-thriller 'Forbrydelsen', så de en censureret version.

Ifølge instruktør Kristoffer Nyholm er der blevet taget hensyn til både børnefamilier og politikere i censuren.

Dramachef Ingolf Gabold indrømmer, at man har censureret det mest barske og blodige væk i serien.

- Vi ønsker ikke at komme i strid med det direktiv, som EU har udsendt for, hvad man må vise kl. 20, så vi har reguleret og dæmpet nogle stærke udtryk i nærbilleder, siger Ingolf Gabold til B.T.

Censuren på DRs prestige-serie falder ikke i god jord hos instruktøren af 'Forbrydelsen', Kristoffer Nyholm.

- Det irriterer mig, og jeg synes ærligt talt, det er under al kritik. Min personlige mening er, at så må folk lægge deres børn i seng, siger Nyholm.

- DR har hele tiden vidst, at det her er en mørk thriller, og det er enten eller med den slags. Så må DR sende serien på et passende tidspunkt, siger instruktøren, der mener, at den slags fører til selvcensur.

- DRs overvejelser går blandt andet på, at man ikke vil støde børnefamilier og visse politikere, der kun venter på en lejlighed til at kritisere Danmarks Radio. Det er noget pjat, du kan ikke gradbøje sådan en genre, siger Kristoffer Nyholm.

Senest DR fik ørerne grundigt i klagemaskinen, var med en anden af DRs dramaproduktioner, familieserien 'Mille', hvor et barn blev kørt ihjel i alleførste afsnit.

 

Pondus